kammertonen

Forår i sigte…

2012-01-22T22:41:00.001+01:00

- Det er ganske vist…

Sneen er faldet…

2012-01-21T09:32:00.000+01:00

Og nej, jeg snakker ikke om det ubetydelige drys, der landede på vores del af verden i går, og hurtigt blev til et vådt søle, jeg lige så gerne er foruden.

Men her i vores tørre, lune stue har en flok snefnug slået sig ned for at sprede lidt vinterstemning.

Efterhånden som vinterdagene går uden udsigt til sne, kan jeg godt mærke, at min længsel efter sne trækker sig til fordel for en lidt tidlig længsel efter forår. Jeg prøver at overbevise mig om, at det er alt for tidligt, men de lune vinterdage prikker til mine forårsfornemmelser, så hvis vinteren skal vise tænder i år, må det altså gerne blive snart…

Idéen til snefnuggene har jeg fra Marinas store kreative guldgrube, og de er efterhånden blev et fast indslag. Lidt madpapir, en saks, godt selskab og en stund i ro og mag – sådan fik vi lidt vinter her…

Vinterligt hvidt…

2012-01-18T17:55:00.000+01:00

Omsider blev den færdig, min uldtrøje, der har lidt den tort at blive sat på standby hver gang et andet projekt trængte sig mere på.

En fin lille sag, med snoninger og masser af rib, figurstrikket og tætsiddende, lige som jeg kan lide den.

Garnet er endnu en gang supersoft 100% uld fra Holst, strikket med dobbelt garn, opskriften fandt jeg hos Twist Collective, og alt var såre godt – lige indtil jeg tog den færdige trøje på.

Trods strikkeprøve viste trøjen sig at være lige rigeligt tætsiddende. Som i at den åbner sig mellem knapperne, og der er ikke noget at gøre, uanset hvor meget jeg hiver og trækker i trøjen.

Jeg var klar til at forære den væk til den første, den bedste med mindre brystmål end mit – men har fået en idé… Jeg vil prøve at pille den forreste ribkant op, strikke en bredere af slagsen, og måske strikke den dobbelt i håb om, at den kan holde formen lidt bedre.

Og krydser fingre for, at resultatet bliver tilfredsstillende…

Håbet er jo som bekendt lysegrønt…

Oplysning…

2012-01-12T22:06:00.000+01:00

Der er flere fordele ved den mørke tid…

En af dem er stearinlys.

I hobetal!

Jeg kan slet ikke lade være…

Peace…

2012-01-10T17:08:00.001+01:00

Jeg var i Århus i går! En fridag i smilets by, der kan få mit smil helt op til begge ører. Faktisk føltes det som en evighed siden sidst, og det tror jeg også omtrent, det må have været. Jeg lovede mig selv, at der ikke går så længe næste gang…

Der var NoaNoa-gavekort og julegavepenge, der brændte i lommen. Der var januarudsalg, og der var en rigtig god høst at hjembringe.

Skønt!

Udover tøjbunken faldt jeg over denne dørmåtte, der godtnok ikke var på tilbud, men insisterede så voldsomt, at jeg blev nødt til at tage den med hjem. Den er SÅ meget lige mig!

Og hvor fantastisk at blive mødt med fred med det samme, man træder ind ad døren.

Den er allerede godkendt, kan jeg se…

På fredsommeligste vis…

Skiftehold…

2012-01-08T22:08:00.000+01:00

Hvor perfekt er det lige, at magnoliaknopperne stod klar til at tage over, da julepynten omsider kom væk?

Temmeligt perfekt, hvis man spørger mig! Også lidt surrealistisk sådan at have blomstrende magnolia i januar, men så længe det er i stuen og ikke udendørs, kan jeg nu sagtens leve med det. Og så vil jeg prøve ikke at bekymre mig om de udendørs af slagsen, der stikker snuden så langt frem, at jeg ikke er sikker på, de ville kunne klare en snevinter, hvis en sådan skulle finde på at kigge forbi.

Al julestadsen er pakket i kasser, fladerne er skinnende rene og enkle, og jeg nyder det! Kun juletræet står stadig med sin lyskæde og spreder lidt varmt lys i udestuen. Og så de to hvide fugle blandt magnoliablomsterne. Men dem kan man jo bare vælge at kalde vinterpynt…

Hængeparti

2012-01-05T15:03:00.000+01:00

Mine intentioner i december måned er mange (ja, også i december!) – men tiden rækker ikke til alt det, jeg gerne ville. Noget lader jeg ligge, måske som en god idé, der kan tages op en anden god gang, andet bliver aldrig ført ud i livet, og det er nok også godt det samme.

Men hvem siger, man ikke også kan lave kræmmerhuse i januar? I hvert fald dette ene, som blev påbegyndt i december, men måtte vente til efter jul med at blive færdiggjort. Nu hænger det og glæder mig, indtil al stadsen bliver pakket væk på lørdag – og så kan det jo heldigvis komme til ære og værdighed igen næste år. Måske sammen med en eller flere fæller i samme stil. Eller måske ikke – hvem ved, hvad tiden og lysten er til, til den tid…

Januar

2012-01-03T22:53:00.001+01:00

Vi hoppede godt ind i det nye år. Rigtigt godt endda. En superfestlig og dejlig aften rumsterer stadig i mine tanker og gør mig glad.

Og det endda selvom januar allerede er godt i gang. Har på de få dage både nået at vise sig fra sin kønneste og mest ucharmerende side.

I går, på den smukkeste solskinsdag, blev jeg endda så opstemt, at jeg vaskede vinduer! Det er så exceptionelt, at jeg bliver nødt til at dele det med nogen ;o) Det ville være synd at sige, at jeg har brugt meget tid i mit liv på vinduesvask, og mens byggeriet hos genboen har lagt et fint støvfilter på vores vinduer, har jeg helt lagt den aktivitet på hylden. Så meget des mere nyder man, når det endelig sker!

Og så i dag. Den første rigtige hverdag. Selvom min jul ikke har været så ferieagtig, har jeg nydt at sove lidt længere, at børnene har været hjemme, og har uden problemer undværet madpakkesmøring og morgenpostyr.

Men nu er det slut. På en rigtig ruskumsnuskedag, i skærende kontrast til den smukke solskinsdag i går, larmede clockradioen ubarmhjertigt tidligt, og jeg kan lige så godt prøve at vænne mig til den døgnrytme først som sidst. Selv om det føles totalt naturstridigt at stå op længe før solen…

Og faktisk er jeg meget glad for hverdage. Og for januar. Måneden, der ikke gør det store postyr af sig, men giver plads til at puste ud ovenpå den begivenhedsrige december. En tyst måned, rigtig smuk, hvis den vil. Selv om den lige nu viser sig fra sin ret så voldsomme side.

Men man kan da håbe på, at den på et tidspunkt får lyst til at pynte vores verden med et lille, fint drys.

Bare en smule hvidt.

Jeg behøver ikke snestorm og kaos, men lidt klingrende frost ville bestemt ikke genere mig…

Og juletræet… – det bliver stående indtil hellig tre konger! MED pynt! Og hvem ved, når stadsen er pillet af, får det måske endda lov at hygge sig i udestuen lidt længere… Bare med lidt lys på for hyggens skyld ;o)

Forberedelser…

2011-12-31T14:20:00.001+01:00

Et studie i rødt – peberfrugt, radicchiosalat, hvidløgsfed, tomater, chili, rødløg og soltørret tomat – alt meget groft skåret, vendt med olivenolie, rosmarinkviste, salt og peber. Når det er blevet mørt ved svag varme i ovnen i 3 kvarter, køles det af og vendes med honning, soya og citronsaft, og drysses med granatæblekerner.

Opskriften er Camilla Plums, og de røde grøntsager dufter allerede i hele huset.

Senere får de følgeskab af en oksetykkam i øl og kirsebær, forårsløg bagt i ovnen med honning, balsamico og timian, en salat med rucola, pærer, feta, salte mandler og granatæblekerner, og små bankede kartofler, der er krydrede og bagt færdig i ovnen.

Granatæbler bliver det gennemgående tema, for jeg lod mig også straks friste af Annes idé til en velkomstdrink med granatæble og Asti.

Forret, dessert og kransekage har jeg trygt overladt til vores gæster, en flok dejlige venner, der kommer og gør aftenen særdeles festlig. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi får en fantastisk aften.

Håber det samme for jer, der læser med her.

Og ønsker jer et godt, glædeligt og lykkebringende nytår!

Dejlige juledage…

2011-12-26T12:58:00.000+01:00

En serie af synsindtryk fra de seneste dage… Dejlige juledage sammen med det meste af min store, skønne familie. Men det, der fylder mest i mit hjerte, er indtryk, der ikke kan ses. Hjertevarme, kærlighed, glæde, latter, hygge, gode snakke, smådril med glimt i øjet og grin. Også travlhed i køkkenet, arbejde og træthed. Men mest af alt, hjertevarme.

Hvem siger…

2011-12-23T22:07:00.000+01:00

… at alting skal være så ensrettet? Her i huset kan vi lide det skæve og faldt for dette træ med flere toppe. Jeg tror, de lever en alt for anonym tilværelse og fortjener en ekstra chance.

Nu er træet pyntet, vi endte med at nå det meste, og det vi ikke nåede, klarer vi os nok uden. Det eneste, jeg kunne drømme om i før-julegave er en forkølelse, der vil skrubbe langt væk. Og vil den ikke det, har jeg tænkt mig at nyde julen og alle mine gæster alligevel.

Til alle jer vil jeg ønske en rigtig glædelig jul, fyldt med smil og hjertevarme.

Julehilsener…

2011-12-23T14:35:00.000+01:00

Årets julekort er på vej ud i det danske ganske land. På et hængende hår, men vi nåede det. Og som altid synes jeg, at jeg pisker rundt de sidste par dage før jul for at blive færdig. Også selvom jeg i år har følt mig godt med og i god tid med mange ting. Sådan er det vist bare at være mig. Når der nu er så meget, jeg gerne vil. En voldsom forkølelse er kommet stormende oveni og har pillet ved energibalancen, men jeg er stadig ved godt mod og glæder mig vildt til en juleaften sammen med min nære familie og det meste af min dejlige, store søskendeflok.

Julekortene fik jeg idéen til allerede sidste år, med god inspiration fra blogland, og jeg skyndte mig at tegne skitsen og gemme den, så det var lige til at gå til. Såre enkelt – en kageserviet, en muffinform, en lysmanchet og så en knap som prikken over i’et. Jeg kan lide det uhøjtidelige og dog pyntede udtryk, og de har været ret lette at lave. Jeg holder stædigt fast i at sende julebreve ud pr. post på trods af skyhøje priser, for det er altså noget særligt at få et julekort i hånden, synes jeg.

En stor del af madforberedelserne er på plads, musikken til gudstjenesterne er så klar, som den bliver, om lidt skal juletræet pyntes, og freden kan forhåbentligt sænke sig i det lille hjem. Jeg synes også efterhånden, jeg trænger til rolige juledage…

Som i de gamle dage…

2011-12-17T22:00:00.000+01:00

Når noget er sket to gange, er det en tradition! Og derfor er det hermed en tradition, at vi hiver det meste af en decemberdag ud af kalenderen, midt i virvaret af travlhed, julearrangementer og to-do-lister – og bare nyder at være familie sammen.

Hvad sådan en dag skal fyldes med, er der ingen regler for, det skal bare være noget, vi hygger os med og gør i fællesskab.

I år gik turen til Hjerl Hede, et frilandsmuseum, hvor tiden er skruet ca. 150 år tilbage. Overalt er der gang i forberedelserne til den forestundende højtid, og når man går rundt i landsbyen, møder man udklædte folk, der er med til at gøre historien levende. Der bages og laves mad, et lam slagtes, tømreren og væveren arbejder med hver sit, og i præstegårdens stue står en kone ved det pyntede juletræ og fortæller om pynten, gaverne og skikke fra en svunden tid.

Jeg elsker den slags, at snuse lidt stemning fra de gode gamle dage, vel at mærke med min magelighed i behold, for når man intet mangler i sit hverdagsliv, kan man jo sagtens gå og synes, at der ser noget så hyggeligt ud i fordums dage… Og jeg elsker, at børnene får lidt af deres historie malet og fortalt på en måde, så den bliver levende og interessant for dem (lammeslagtningen var dog for meget af det gode for Freja, forståeligt nok, men så kunne hun jo heldigvis bare se den anden vej og sammen med sin far gå hen til søde og aldeles levende geder).

Og hvad er så mere oplagt end at slutte dagen derhjemme med en gang æbleskiver, måske næsten som vor tipoldemor lavede dem – dog med lidt klidmel i og med en god grønkålssalat “on the side”. Ikke for børnenes skyld, men for at den fiber- og vitamingale mor skal få sin lyst styret… ;o)

Bedre sent end aldrig…

2011-12-16T14:38:00.000+01:00

Med en smule forsinkelse er dåbsgaven endeligt sendt mod øst til min lille nevø. Måske lærer jeg med tiden at starte med de hjemmelavede gaver i så god tid, at de bliver færdige inden overrækkelsen, måske ikke… Det er jo ikke til at vide, om man bliver klogere eller i det mindste mere realistisk med alderen ;o)

Hvorom alting er, jeg har hygget mig med at strikke babytøj igen, og endnu engang kan jeg konkludere, at jeg elsker at strikke striber! Trøjen er strikket i Rasmillas yndlingsgarn (igen-igen) – i stedet for at bruge garn med farveskift, har jeg hygget mig med selv at blande de fire farver i brede og smalle striber efter forgodtbefindende, og jeg bliver ganske enkelt i godt humør af at sætte smukke farver sammen.

Modellen er en DROPS, størrelsen er 6/9 mdr, og opskriften kan hentes ganske gratis hos Garnstudio.

Pebernødder…

2011-12-12T16:25:00.000+01:00

Så skal det nok blive jul…

Glædelig 3. søndag i advent

2011-12-11T22:05:00.001+01:00

December går som altid med raske skridt, men jeg følger med og føler på nogle felter endda, at jeg er i god tid i forhold til tidligere år.

En del julegaver er købt, to slags småkager er i dåser, og julekortene er godt på vej. En rigtig god følelse, for jeg fornemmer også, at jeg ikke skal stramme skruen for hårdt i år, så jeg har til min store tilfredsstillelse formået at føre mine intentioner om at starte i god tid ud i livet.

Travlhed undgår jeg ikke (og det gør vel de færreste i denne tid), og denne weekend har da også været temmeligt pakket med julefrokoster torsdag, fredag og lørdag (nok meget godt, at det ikke var af den særligt våde slags) og søndagens to gudstjenester + en koncert. Men ikke mere end at jeg kan se tilbage på en weekend, der er gået godt – og glæde mig over at have fri helt indtil tirsdag morgen.

De frimandage er altså guld værd!

Småstrik

2011-12-06T22:33:00.001+01:00

I løbet af efteråret er der kommet småfolk til, både Brians og min familie er udvidet med hver sit lille pus. Jeg har tidligere vist elefanten, der kom marcherende som barselsgave. En ko er det også blevet til, men den galoperede væk, inden jeg fik skudt et ordentligt billede.

To gange dåb har vi fejret, bortset fra at jeg måtte undvære at være med til min egen nevøs dåb. Meget trist, men sådan er vilkårene nogle gange, når man har skæve arbejdstider og ikke altid kan undværes…

To gange trøjer var dåbsgaverne – dog blev tiden så knap, at jeg måtte opgive at blive helt færdig med min nevøs trøje inden dåben i søndags. Den kom pænt med hjem igen, men om lidt er den færdig ;o)

Brians niece (der er lidt delte meninger om, hvorvidt hun også er min, når det nu er svigerfamilien – men sød og lækker er hun i hvert fald!) … fik en Viggo-model i pigefarver (den lilla er lidt mere lilla henne i virkeligheden, end fotoet gengiver – farver er bare svære at få helt rigtige i efterårslys…).

Viggoline er strikket i Rasmillas yndlingsgarn – uld og bomuld – det kunne meget vel også blive mit yndlingsgarn…

Nevø-trøjen får I at se om lidt, når den er klar til at blive givet igen-igen… ;o)

Nedtælling

2011-12-02T23:09:00.000+01:00

Den kære december er skudt rigtigt godt i gang.

1. december er i sagens natur noget særligt for mig, og jeg elsker, at datoen generelt er noget særligt for de fleste – alle er lidt ekstra glade den dag. Bortset fra, at jeg også kan se fordele i at have fødselsdag om sommeren, kunne jeg ikke forestille mig en bedre dag som min fødselsdag.

Julemåneden er for mig en blanding af lys og varme, dejlige traditioner, travlhed og en masse ekstra arbejde. Men altsammen med en klang af forventning og glæde, der gør både travlhed og arbejde til en stor fornøjelse.

Denne weekend er mestendels en arbejdsweekend. I aften har vi haft hygge-klippe-film-aften med korene. En aften med pizza, juleklip til korlokalet, der nu er begravet i guirlander, engle, stjerner og kræmmerhus – og så til sidst en film, mens popcorn hældes indbords og øjenlågene bliver tunge. En aften med energi, et aktivitets- og lydniveau, der siger spar-to og kræver sit af korlederen og de andre voksne, der er med som medhjælp, men også en aften, der ryster sammen og er rigtig god for korenes sociale liv.

I morgen har vi koncert på biblioteket, og søndag den årlige julekoncert i kirken. Og så tror jeg nok lige, jeg vil puste ud og stornyde min fridag mandag…

Otteogtredive…

2011-12-01T08:00:00.000+01:00

- Og heldigvis stadig lige småtosset…!

Min dag skal fejres med en masse arbejde.

Men der er nu ikke meget grund til medlidenhed, for jeg er blevet fejret godt og grundigt, faktisk i to weekender i træk!

Dagen er startet aldeles pragtfuldt, og jeg kan vist også tillade mig at bevillige mig en god frokostpause i dag.

Og når jeg endelig når til fyraften, venter en gang sushi og min kære familie herhjemme.

Nej, overhovedet ingen grund til klage på denne min første dag som A38 (et dæknavn, Emil har ventet længe og utålmodigt på at kunne klistre på mig… ;o).

I bølgegang…

2011-11-28T10:06:00.001+01:00

Livet slår sine knuder for tiden, og jeg har ikke den samme ro til egne tanker, som jeg har haft tidligere…

Sammenlagt med ledige minutter, der bliver færre og færre, efterhånden som fødselsdags- og julesæsonen er skudt godt i gang, giver det mindre overskud til bloggen.

Men jeg er her endnu og har det i det store og hele godt, selvom jeg indimellem føler, der bliver rykket i mig fra alle sider.

Man lærer af livet, og at holde hovedet oven vande er en af de ting, jeg efterhånden føler mig godt i stand til, trods bølgegang. At bølgerne så indimellem flyder ud af tårekanalerne, er også helt ok.

Og jeg føler mig også overbevist om, at alting nok skal falde på plads i de vante gænger igen. Indtil da vil jeg glæde mig over alle de lyspunkter, der heldigvis stadig er masser af.

For eksempel den guldgrube af kære familiemedlemmer, der har fyldt ikke bare husrum, men også hjerterum i denne weekend. Det er efterhånden en tradition af de uangribelige, at vi i weekenden omkring 1. søndag i advent invaderes af min store familie og fejrer, at min fødselsdag er lige om hjørnet, og især bare nyder at være sammen. En weekend fyldt med højt humør, latter, snak, rigeligt med mad og drikke, madrasser på næsten alle ledige flader og hygge i overflod.

Den kommende julemåned er skudt godt i gang, og selv om tiden har det med at blive knap, og tankerne indimellem kører i selvsving, vil jeg også i år glæde mig over alle dens dejlige traditioner.

Kære julemand…

2011-11-07T17:58:00.000+01:00

Godt nok har min cykel lige fået ny kæde og bremseklodser, og den kører jo helt fint… Men alligevel – hvis du nu vil forkæle mig lidt…

Så ønsker jeg mig dette vidunder!

En elefant kom marcherende…

2011-11-01T08:24:00.000+01:00

Et nyt skud på familiestammen var med til fødselsdagsfest i søndags. En ny lille nevø, som faktisk ikke var så lille endda, hvis man tænkte på hans fødselsvægt. Men selv om det lyder som en kliche, glemmer jeg gang på gang, hvor små sådan nogle nye skabninger er, så i mine øjne var han meget lille-bitte. Og utroligt sød!

Elefanten her har stået og ventet på, at det skulle behage den lille nevø at komme til verden. Der har den ventet længe og godt. Jeg har hæklet den udfra en opskrift fra bogen Hæklede dyr, der allerede har lagt opskrift til et par barselsgaver og stadig nok skal blive flittigt brugt. Freja har lagt billet på mindst et dyr, og de er da også søde, alle de små dyr med store hoveder… Måske skulle man få fat i 2’eren med det samme…

Rundt…

2011-10-29T11:57:00.000+02:00

10 år…

Den allerførste runde fødselsdag…

Det er noget helt særligt – og hun bliver også fejret med maner!

I går med en tøsetur – Freja og jeg holdt fridag sammen, tog toget til Odense og hyggede os med zoo, frokost på mexikansk og lidt shopping indtil hovedpersonen var så træt, at hun måtte kaste håndklædet i ringen og ønskede sig hjem. Hvor var det hyggeligt med sådan en dag, bare hun og jeg sammen. Med al den tid, vi kunne ønske – og lige det på programmet, der passede Freja allerbedst.

I dag er den store og længe ventede dag, den fejrest først i ro og mag, og senere med klassens piger og højt humør. Sidst men ikke mindst fejrer vi med min familie i morgen.

Jo jo, sådan en rund fødselsdag bør ikke gå stille af…

Igen en aften…

2011-10-25T23:43:00.000+02:00

Jeg er begyndt at synge i kor – igen. Korsang har fyldt meget i mit liv, lige fra jeg som spæd teenager begyndte i mit første kirkekor. Siden er korsangen blevet mere arbejde end en fritidsinteresse, og jeg har oftere fundet mig selv som dirigenten, der står med ansvaret, end som almindelig korsanger. Og det har jeg savnet – at synge. Sammen. På et niveau, hvor der ikke skal bruges timevis på at terpe noder, men hvor vi forholdsvist hurtigt kommer til den del, der er den sjove og givende udfordring – nemlig at forme musikken, så den bevæger og bliver vedkommende.

I sommers følte jeg så meget overskud, at jeg tog imod en stående invitation til at komme med i et forholdsvist nystartet kammerkor i nabolaget. Og det har jeg ikke fortrudt! Hvor er det skønt at synge i kor igen! Jeg nyder hver eneste øveaften, og i aften havde vi vores debutkoncert, som var helt og aldeles vellykket og en oplevelse, der gjorde mig høj.

Det er ikke kun musikken, der gør mig høj – lækre tekster er også en stor del af glæden. Jeg elsker ord, der er kræset om og formuleringer, der næsten kan smages. Sådan har jeg det med Aage Berntsens “Igen en aften” fra 1939, der i 1994 er sat i mindst lige så lækker musik af Søren Birch. Tonerne må I høre en anden god gang, men teksten får I her:

Igen en aften

Igen en aften nærmere min død -
en dejlig aften – himlens røde sky
og stien under træets mørke væld,
i ahornløvet månens krumme Ny -
igen en aften går på hæld.

Igen en aften nærmere min død -
mod muren hviler graverspadens skaft.
Du som jeg elsker, kom mig nær – Å du -
en dejlig aften, vild af ubrugt kraft -
vær hos mig tæt i dette nu.

Igen en aften nærmere min død -
nu sortner solnedgangens himmelbrand.
Hvor blev det skønne nu, der brast og svandt -
lidt guldstøv mellem timeglassets sand -
er lyset langt fra stagens kant?

Aage Berntsen

Og blomsterne… – de har ikke meget med indlægget at gøre som sådan – jeg synes bare, de er smukke, og så elsker jeg de efterårsfarver, haven byder på lige nu…

Simrekylling og druer

2011-10-13T21:55:00.000+02:00

Efterår er heldigvis ikke kun regn og rusk. I dag har for eksempel været en helt fantastisk skøn havedag! Med sol, fuglesang og duft af efterårstung jord. Den slags, der gør godt for både krop og sjæl!

Og efterår er simremad. Alt i én gryde, med masser af smag, saft og kraft, og jeg elsker den slags. Nogle retter skal simre i lang tid – denne er en af de hurtigere. Men ikke mindre lækker! Opskriften fandt jeg i Isabellas nr. 4/2011, men selvom den er at finde i et sommermagasin, synes jeg, den gør sig mindst ligeså godt, når efteråret banker på…

En kylling deles i lår og bryster og steges i olie i en tykbundet gryde i ca. 15 min., tilsæt 2 grofthakkede løg, 6 pastinakker i rustikke stykker, 200 g halverede jordskokker, 6 fed halverede hvidløg, 8 enebær, 3 laurbærblade og 3 rosmarinstilke. Sauteres i ca. 10 min. tilsæt derefter 3 dl hønsefond, 1½ dl fløde og 3 spsk dijonsennep. Bringes i kog, krydres med salt og peber, 2 dl blandede røde og grønne stenfri druer kommes i, og retten simrer i mindst 5 min.

Vi spiste ris til, og hvis man ellers er til jordskokker (hvilket jeg er ret ene om her på matriklen), er det en lækker, cremet og mildt krydret ret, der får et dejligt sødmefuldt pift med druerne.

Oktober…

2011-10-10T21:58:00.000+02:00

Siden sidst…

2011-10-09T13:23:00.001+02:00

…har jeg:

- set to stjerneskud – for første gang i mit liv! Det var stort, og jeg ønskede med hele mit hjerte…

- rundet de magiske 10 kilometer på mine løbeture.

- nydt sommervejret, der pludselig kom på besøg og varmede krop og sjæl igennem.

- pakket mig ind i uldsokker og drukket the, da efteråret kom tilbage for fuld udblæsning.

- nydt alle de gaver, haven byder på i form af blomster og frugt i læssevis. Jeg sylter, koger og bager, når jeg orker, og resten må gemmes, hvis det kan og gå til spilde, når det ikke kan. Jeg ville gerne nå at bruge det hele, men må bare endnu engang indse, at jeg ikke kan alt. Og da jeg også lever et aktivt liv, både arbejdsmæssigt og sammen med venner og familie, er det et spørgsmål om benhård prioritering.

- fløjet mit livs anden flyvetur (ja, jeg ved, jeg har meget at opleve endnu – og jeg glæder mig!) – bare en smuttur til Kbh, byen jeg aldrig bliver træt af og suger til mig af, når jeg er der, så jeg forhåbentligt kan klare mig til næste gang…

- haft store problemer med at kommentere på mit eget indlæg, så hvis der kommer kommentarer til dette, er det en yderst positiv og uventet overraskelse.

- spillet en solo-orgelkoncert – hvilket er noget af en kraftpræstation, hvortil forberedelserne begynder mange måneder før. Jeg spiller ikke mange koncerter, men gerne en årligt i kirken, hvor jeg er ansat – og drømmer om med tiden at spille flere, for det er den del af mit arbejde, jeg holder allermest af. At stifte bekendtskab med god musik, øveprocessen, der strækker sig over lang tid (og indimellem kan være temmeligt frustrerende, men som regel en spændende og udviklende process), at få lov at spille for et veloplagt publikum og føle det kick, det giver at spille en god koncert. Det er fantastisk – men også noget, der fylder meget, og derfor har der ikke været meget tid til bloggen.

- og endelig har jeg nu fået ferie!!! Den føles tiltrængt, men sådan er det jo ofte, når en sådan er i sigte – jeg holder endnu engang ferie på skift med min familie, så jeg først har en uge, og derefter må passe min tjans, mens resten af familien holder deres ferie. Men det er der nu også visse fordele ved, og jeg har tængt mig at stornyde alle de alene-timer, jeg har i vente i ugen, der kommer…

Update: Jeg har lige fundet ud af, at hvis jeg bruger Firefox, kan jeg sagtens kommentere – det er åbenbart Internet Explorer, der har et problem…

Popo

2011-09-20T09:05:00.000+02:00

Det er ikke bloglysten, der mangler – men timer i døgnet kan det godt knibe med… (Jeg har ikke engang her på siden råbt hurra for ny regering – til gengæld blev der ude i virkeligheden festet igennem!)

Så jeg kigger bare lige forbi for at flashe et billede af min popo. Lad mig sige det sådan – det er ikke et hverdagssyn her på matriklen, at jeg står og vrider mig vind og skæv for at forevige den bagerste del af mit korpus. Men jeg er så glad for den løsning, jeg fandt på til mine slidte jeans, at jeg må vise den frem…

Organisters bukser lever et hårdt liv, de må lægge bag til mange rutcheture på orgelbænken, både når der spilles til gudstjeneste og koncert, og ikke mindst i de mange øvetimer. Og jeg var grumme ked af at skulle skille mig af med netop disse jeans, som jeg endelig kunne skrue mig i efter at have omstruktureret lidt på mine former (hvilket jeg forøvrigt er ikke så lidt stolt af, men det er en helt anden historie…) – jeg var slet ikke færdig med dem endnu, så et par flower-power-lapper blev hæklet, og jeg er yderst godt tilfreds med resultatet!

Så må tiden vise, hvor mange blomster, der breder sig, før jeg er klar til at skille mig af med de bukser… ;o)

På en regnvejrsdag kan man…

2011-09-12T21:31:00.000+02:00

- købe gummistøvler til pigebarnet, der ved hvad hun vil ha’, og især hvad hun ikke vil ha’ – og glæde sig over, at det trods alt lykkedes at finde et par blandt alle byens skobutikker…

- lave kastanjedyr i varmen indendøre – og glæde sig over, at vi ikke behøvede at vove os ud mere den dag…

- glæde sig over alle de skønne blomster, der stadig kan hentes ind fra overflodet udenfor – og glæde sig over, at de blev foreviget på en solskinsdag…

Fabelagtig frokostpause…

2011-09-08T14:08:00.000+02:00

Et kort afbræk i arbejdsdagen, en lille frokostpause på hjemmefronten…

På tallerkenen er falafler fra i går. Opskriften fandt jeg hos Ann-Christine – og jeg er vild med dem! De er ikke lige så pænt runde, for det gik lidt hurtigt i aftes – men smagen er helt i top!

Gulerødderne spiste jeg inden billedet blev taget. Ingen frokost uden gulerødder…

Og så på med regntøjet og i kirken igen…

Fortsat rigtig god torsdag til jer!

Liebhaveri…

2011-09-06T17:00:00.000+02:00

Øverst til venstre er teenageværelset, nederst til venstre børneværelset, og resten er voksenafdelingen…

Hvad mere kan en snegl ønske sig…

(bortset fra lidt frisk luft måske ;o))

Orange…

2011-09-04T22:04:00.000+02:00

En skøn sommerlig weekend er godt brugt. Nu føler jeg mig en smule mere klar til at byde efteråret velkommen…

Inspireret…

2011-09-03T22:24:00.001+02:00

Jeg overgiver mig helt og fuldt – Annes nye livret er hermed også min! Og hermed lagt på bloggen, ikke mindst for at jeg selv let kan finde den igen…

Udgangspunktet er Ullas opskrift, overleveret fra selveste Oprah – og jeg tager straks Annes tip til mig om at stege bøfferne færdig i ovnen – det mindsker stressniveauet, og bøfferne beholder lettere saft og kraft, mens de gør sig færdige i ro og mag. Og mums, de kyllingebøffer er værd at gentage! Med bladselleri, forårsløg, æble, mangochutney, persille og citron – lutter lækkerier!

Bollerne fra Urtekram er også gemt på min indre harddisk – de er lækre og grove som jeg kan lide dem.

Min burger blev fyldt med salat, bøf, agurk og mango efter forskrifterne – og så toppet med en god klat guacamole og grillet peberfrugt på toppen.

Og sidst men ikke mindst, en klat af Brians nyblandede harissa – en blendet chilisovs med frisk chili, hvidløg, olivenolie, æblecidereddike, akaciehonning, koriander, spidskommen, mynte, timian og dildfrø. Men det er en helt anden og mindst lige så lækker historie…

Korn…

2011-08-30T22:39:00.000+02:00

En bulgursalat, inspireret af en frokost for nogle måneder siden på mit yndlingssted i Århus, Juice Stop.

Bulgur – eller hvad du nu lige har af korn… I dag blev det hylden hen, slanter trængte til at blive tømt, og dagens korn var lige dele bulgur, perlespelt og perlerug.

Kornene koges og blandes med hjemmelavet pesto.

Vendes i en skål med majs, rucola, vindruer og cherrytomater i halve og en luns fetablok i rustikke stykker.

Såre enkelt – og yderst velsmagende…

Blomster på en regnvejrsdag…

2011-08-29T21:43:00.000+02:00

Det er endnu ikke efterår – messer jeg for mig selv, mens jeg prøver at lukke øjnene for det grå og våde udenfor og fokusere på de små glæder. Men jeg kommer ikke udenom, at jeg synes, det er lidt trist, at det skal være SÅ gråt og vådt. Det er som om, det pibler en smule ind i sjælen.

Så mens jeg håber på flere varme solskinstimer, vil jeg nyde synet af de smukke herligheder, der heldigvis stadig er masser af lige udenfor min dør…

Pang…

2011-08-26T22:37:00.000+02:00

Farver gør mig glad. Jeg elsker smukke farver, farver der klæder hinanden godt, farver der spreder humør. Pangfarver hitter særligt hos mig for tiden, og jeg spræller hvor jeg kan…

Derfor hørte man heller ingen protester fra mig, da Brian pludselig hev vores blandede landhandel af gamle og nyere stole udenfor og gav dem en kærlig behandling med spraymaling i forskellige, stærke farver.

Havemøblerne er også blevet udskiftet i sommerens løb, nye lettere modeller er kommet til, og farverne snakker vildt godt sammen med de blomster, der spreder humør rundt om i haven. Jeg er forøvrigt også vild med, at det år for år lykkes mig at forøge blomstermængden i vores stadig ret nye have…

Hvis det så bare om små tre uger lykkes os at sprede lidt rødt humør i det ganske, danske land, så vil jeg være rigtigt godt tilfreds…

Ferienørklerier…

2011-08-19T21:52:00.000+02:00

En Noa Noa bluse, der bare lå i skabet, fordi jeg ikke havde det helt godt med den gule farve. Og egentlig syntes, den bare var lidt kedelig…

Det er den ikke nu! Den er glad, og den er blandt mine yndlingsbluser!!

Det værste var at sy blomsterne på, især den store, hvor hver eneste række er syet grundigt fast, for at blomsten ikke skulle klaske sammen. Syning er bare ikke min favoritbeskæftigelse, men det er jo bøvlet værd…

Og så lige en sofapude inspireret af Stine Hoelgaard. Nu har hun lavet en opskrift, der er at finde i Hendes Verden, men da jeg lavede min, var det bare ud fra hendes billeder. En kæmpe oldemorfirkant, lagt på skrå omkring en pude, jeg først har betrukket med limegrønt bomuld, og så er kanterne hæklet sammen med fastmasker.

Den er bestemt også glad og liver op med sine regnbuefarver.

Nu er der igen gang i strikkepindene, men det er en helt anden historie…

Hverdag…

2011-08-17T21:34:00.000+02:00

Som nogle af de sidste i landet, tror jeg, startede vores børn i skole i dag. Og dermed er hverdagen helt tilbage i sin vante gænge.

Ferie er godt, men hverdag er nu heller ikke at foragte. Og når nu vores arbejdshverdag startede for halvanden uge siden, har det været tiltrængt, at børnene også kom i gang med deres. Deres ferie har været lang, og selvom de har nydt det langsomme liv herhjemme med morgenhår og skærmbaseret tidsfordriv i hobetal, mens de har været alene hjemme, bliver det også godt for dem at blive vristet ud af den magnetiske sofa. Og jeg vil glæde mig til sammenhængende arbejdsdage, hvor jeg kun holder frokostpause hjemme, hvis jeg synes, jeg selv trænger. Og hvor jeg ikke hele tiden har lidt dårlig samvittighed over at arbejde, fordi børnene er herhjemme.

De første bøger er bundet ind, i morgen smøres de første madpakker, og vækkeuret vil igen insistere på at ringe umanerligt tidligt hver morgen.

Det hører jo også med, men det er nu alt i alt ikke så ringe endda…

Ferieglimt…

2011-08-14T23:05:00.000+02:00

Sommerens totale højdepunkt. Små to uger på den mest fantastiske, charmerende, solrige, smukke og dejlige plet. I bella Italia. Toscana, nærmere bestemt.

Mit første møde med det skønne land, og forhåbentligt langtfra det sidste...

Og næste gang kunne jeg drømme om at undgå at skulle skifte støddæmper dernede. Og køre lidt mere rundt. Og opleve alt det, vi ikke nåede i år. Eller i det mindste bare noget af det. Det kan vist ikke klares på bare en ferie. Vi må vist hellere sætte de næste mange somre af til det eventyr…

Med andre ord – det var kærlighed ved første blik, og jeg er SÅ klar til at tage afsted igen!

Hvordan er det nu…?

2011-08-12T22:57:00.000+02:00

Min blogpause blev så lang, at jeg næsten har glemt, hvordan man gør… Og alligevel falder det naturligt, når jeg først sætter mig til tasterne og begynder.

Jeg har nydt min pause. Den var tiltrængt, og den har gjort godt! Og jeg har haft mine overvejelser, om hvad der skulle ske med bloggen. Om det var tid at lukke og slukke og bruge tiden på andre vigtigheder. Men jeg bliver ved med at vende tilbage. Jeg kan ikke bare sådan sige farvel. Jeg kan jo lide det, bloggeriet, så her har I mig tilbage!

I hvilken form, det bliver, ved jeg ikke helt endnu. Jeg har så let ved at sætte regler op for mig selv, og denne sommer har lært mig, at jeg gør klogt i at løse mig fra mange af mine systemer og kasser. Ellers kvæles jeg i dem – og sådan også med bloggen. Den skal være lystbetonet, ellers bliver jeg kvalt i sur pligt, og det er ingen tjent med. Så hvis jeg har lyst, kommer der indlæg – hvis ikke bliver der stille. Hvis jeg har lyst, kommer der ord, hvis ikke, måske bare et billede eller flere…

I første omgang et par billeder fra haven. For den bliver skønnere og skønnere for hvert år… – Se selv!

Sommerlukket

2011-06-17T16:12:00.001+02:00

Gassen er gået af ballonen.

Af blogballonen.

I det virkelige liv er der masser af gas. Og grin, overskud og gode oplevelser. Men livet trækker mere end bloggen, og det er jo for så vidt lige som det skal være. Jeg er tom for ord og gejst, og bloggen bliver sådan en burde-ting – og det var slet, slet ikke meningen med den.

Så jeg trækker mig tilbage for en stund. Og håber at vende tilbage fyldt med skrivelyst.

I mellemtiden har jeg tænkt mig at stornyde sommeren med alt, hvad den har at byde på af godt.

Rigtig god sommer til jer alle!

Forkælelse for krop og sjæl…

2011-06-08T18:23:00.000+02:00

Dagene flyver afsted – i går havde vi sommerkoncert med kirkens børne- og pigekor, en aften med lige dele loppesæk, sangglæde, sommerfugle i maven og tusind spørgsmål til korlederen. En aften, der kræver overblik, syn for den enkelte, evnen til at svare på tusind spørgsmål, imens koret stadig holdes til ilden og tidsplanen overholdes. Koncerten gik godt, og korene kan snart geare ned mod sommerafslutningen, og det trænger vi nok efterhånden alle til…

Og endelig har jeg en ledig stund til at sætte mig og skrive om min mandag. Den var nemlig helt særlig – en dag sammen med min veninde, som bor i København, og som jeg meget sjældent er sammen med, bare sådan os to, helt uden børn og mænd på sidelinien. Hendes mand syntes, hun trængte til forkælelse, og valgte derfor at overraske hende med en dag sammen med en god veninde. Og veninden var heldigvis mig! Så vi havde sammen lagt rammerne for en hyggelig dag i Århus. Med rygmassage hos ALTHEA (WAUW! Det kunne jeg sagtens klare at blive forkælet med igen!), skøn, skøn brunch på Emmerys, shopping, pause ved åen, pause på café, og til sidst en dejlig middag på Le Pagnol.

Og når man ind i disse rammer putter al den snak, sådan to snakkehoveder kan fylde i en dag, der er længe ventet – så kan det da kun blive en god dag! Da vi mætte og trætte kørte med toget hver sin vej hjem, var vi helt enige om, at det var en gentagelse værd.

Badetid…

2011-06-05T21:59:00.000+02:00

Jeg er en glad vandhund! Elsker at bade, når sommeren får kropstemperaturen op over kogepunktet. Elsker at mærke gyset, når jeg efter at have hoppet 10-20-30… lader kroppen synke ned i det kolde vand, at svømme rundt og mærke kroppen glide gennem vandet. At ligge i den bagende sol og mærke dråberne langsomt tørre ind på den blanke hud. Og stemningen omkring mig gør mig glad…

De andre i familien deler ikke i samme grad min glæde ved badelivet, men engang imellem kan de lokkes. Det kunne de i dag.

Turen gik ikke så langt – til Fuglsang Sø, Hernings forholdsvist nye, kunstige sø i den nordlige udkant af byen.

Søen, der er 27 ha stor (800 m lang og 450 m bred), blev indviet i 2006. Sandet, der blev gravet væk, skulle bruges til motorvejsbyggeri rundt om byen, og hvorfor så ikke benytte lejligheden til at skabe et fantastisk rekreativt område med badestrande, havnefront og smukke boliger ned til vandet. Her er dyreliv, motionsstier, rent badevand og godt at være. Efterhånden som området vokser til, bliver der mere og mere attraktivt, og selvom det aldrig bliver det samme som en strand med saltvand, som altid vil være min favorit, så stornyder jeg at have vand tæt på, og jeg drømmer om, at familien kan lokkes mange flere gange i løbet af sommeren…

Perleleg…

2011-06-04T21:42:00.000+02:00

Når jeg er på arbejde, er jeg kreativ med musik.

Når jeg er hjemme, er jeg måske kreativ på så mange måder, jeg ikke er helt bevidst om. Men oftest er jeg kreativ med garn og pinde/hæklenål. Der er mange andre felter, jeg har lyst til at kaste mig over, men tiden rækker ikke til det, og når materialerne ikker er der, og idéerne til indgangsvinklen måske heller ikke lige kommer væltende, så er det nemmest at holde sig til det kendte.

Så meget des mere elsker jeg, når jeg bliver sat i et kreativt værksted, hvor der er tid, materialer og gode idéer i massevis. Sådan et sted har jeg været i dag. Det var egentlig mest for børnenes skyld – børnene i valgmenigheden, hvor vi også har vores gang, var i fokus i dag, en dag med leg, sang og fortælling, værksteder, hygge, god mad – og så endda i det mest fantastiske vejr! Og forældrene måtte også hjertens gerne lege med, så jeg har leget med perler! Og i den grad hygget mig med det!

Og selvfølgelig stornydt al den hygge, gode snakke og grin, der også følger med sådan en dag i skønne venners lag!

Sommeren kom til Herning i dag…

2011-06-02T20:53:00.000+02:00

En skøn, skøn sommerdag, som bortset fra en gudstjeneste og tur i fitnesscenteret blev tilbragt i haven.

Som i parantes bemærket trængte til den helt store tur – og det fik den så! Det meste af eftermiddagen gik med enden op og hovedet ned, måske ikke den mest charmerende vinkel, men det virker! Jeg er ikke til hakke og hårdhændet gennemgang af bedene. Jeg kan lide at se, hvad jeg rykker op, så jeg arbejder mig langsomt igennem, og lader ting stå, som lige skal have en chance for at vise, hvad de kan. Ikke alt selvsået er ukrudt, og jeg kan lide at overraskes.

Purløg og timian er f.eks. to krydderurter, der flittigt spreder sig rundt mellem fliser og grus. Og en del af dem for lov at blive stående, for de er så fine, når de blomstrer, og jeg kan lide de pudsige og uhøjtidelige indslag.

Jordbærrene ved jeg slet ikke, hvor kommer fra, for vi har ikke haft jordbær i haven – men de spreder sig også villigt med løbere ud over grusarealet, og ingen skal overhovedet tænke på at rykke dem op!

En enkelt kløver fik også lov at blive stående – fordi blomsterne er fascinerende, og fordi de pynter på et kedeligt grusareal.

Og så er der jo akelejen! Som stadig skyder op rundt omkring, og det skal den være så hjerteligt velkommen til!

Lavendelen fik en hård beskæring i foråret, og det bekom dem åbenbart vel, for de står som helt tætte, grønne puder rundt om rosenbedet.

Hostaen står allersmukkest lige nu. Det samme kan man desværre ikke sige om hortensiaen ved siden af – den har haft det hårdt i de seneste par vintre, men den lever endnu. Hvornår og hvor meget den skal beskæres, er jeg lidt i tvivl om – jeg skulle jo nødigt komme til at klippe noget af, der senere kunne finde på at skyde…

Og så er der jo rhododendron… Som blomstrer helt overdådigt, omend blomstringen har været kortvarig i år – pga. vandmangel, er mit gæt. Min favorit er denne koralfarvede med orange midte. Fantastiske farver og nuancer, synes jeg!

Azalea er bedårende i sin renhed og overdådighed af blomster. Jeg synes, den er helt fantastisk, når den står i fuldt flor, som den gør lige nu.

Fantasien blomstrede hos børnene, der slæbte stole og bukke frem, og byggede egernhule i et format, der kunne gøre det mest forvænte egern grøn af misundelse.

Ja, jeg ved det godt – jeg har virkeligt svært ved at fatte mig i korthed, når det handler om haven! Stor respekt til jer, der nåede helt ned i bunden. Til sidst bare lige et glimt af vores vasketøj mod den blå himmel. Og klemmer i glade farver! Små detaljer, der gør hverdagen lidt sjovere…

Glædelig sommer!

Der er en tid…

2011-05-30T21:19:00.000+02:00

… til at blogge, og en tid til at tie.

Grunden til min stilhed er såre enkel: livet leves og tager sin del af kagen – og der er ikke ord, der trænger sig på. Dagene fyldes op af arbejde, kurser, familieliv – men vi trives og har det godt.

Når der igen er ord, skal jeg nok vende tilbage – om det bliver i morgen eller om en uge, må tiden vise.

Og garnresterne – det er bare fordi, farverne er så smukke, at jeg ikke kan få mig til at smide dem ud…

Mere leg med papir

2011-05-27T20:03:00.001+02:00

En varm og farverig velkomst, lige over spejlet, når man kommer ind. Det gør glad!

Papiret er igen fra Rie Elise Larsen, og bogstaverne er lamineret, inden de igen blev klippet ud og sat op med lærertyggegummi.

Og nej, det var måske ikke lige først tanken, at N’et skulle være spejlvendt – men når det nu blev, hvorfor så ikke gøre en dyd ud af det og byde velkommen med et glimt i øjet…? ;o)

Blodbøgen

2011-05-27T10:15:00.001+02:00

Maeve Binchy gjorde det igen – leverede en roman, der er let at holde af. Jeg elsker hendes beskrivelser af et lille irsk lokalsamfund, der under overfladen rummer meget mere, end den umiddelbart søvnige landsby giver indtryk af. Personer og skæbner skildres, så man kommer ind under huden, lever med og føler med.

En let læst bog, god underholdning, men også med stof til eftertanke…

Det var den sidste Maeve Binchy, jeg havde på hylden – til gengæld rummer den så meget andet…

Dostojevskij, for eksempel. Forbrydelse og Straf har ventet længe på, at jeg blev klar. Jeg forventer, at den bliver tung at komme igennem, så den har ikke været mit første valg. Men nu har jeg fået den så kraftigt anbefalet, at jeg må give den en chance.

Farver og striber!

2011-05-26T21:22:00.000+02:00

Den er hurtigt strikket – og den kommer til at hænge på mig konstant, den humørfyldte lille stribede vest.

Jeg er kort og godt VILD med farverne (og den grønne er altså stadig meget mere grøn, end kameraet vil gå med til at gengive), både når jeg strikker, og når jeg klæder mig på – jeg elsker at sprælle med farverne, og den vest er bare så meget lige mig!

Garnet er hovedsageligt fra lageret, Supersoft 100% uld fra Holst.

Modellen er Scraps, købt af Anne – og lur mig, om der ikke skulle komme flere Scraps på mine pinde engang ved lejlighed…

Man kunne jo også…

2011-05-26T09:01:00.000+02:00

… ønske sig et krydsnøgleapperat!

Uaks!!

2011-05-24T20:16:00.000+02:00

Så så man lige Emil, det lille nummer, overhale sin mor med en halv centimeter!!!

Måske er det på tide at se i øjnene, at han ikke længere er så lille et nummer…

Det er nu også ved at være gået op for mig… ;o)

Tirsdagsglæder

2011-05-24T08:32:00.001+02:00

Rabarber fra haven – hvilken rigdom! Og mindst lige så stor en rigdom var det igen i går at være sammen med veninder, der havde lyst til at hækle/strikke/snakke/grine/hygge sammen med mig!

3 kerner fra netmelon, der skyder villigt. Jeg har hørt, at de kan blive til imponerende store planter, der f.eks. kan slynge sig rundt i en udestue, så det skal prøves!

Farveglad strikketøj. Kameraet er af en eller anden grund ikke gode venner med den grønne farve, der er meget mere græsgrøn og frodig i farven, end den gengives her. Farver og striber gør mig glad! Det er et rent humørboost at strikke sådan en vest!

Syrener og purløg fra haven. Purløgene er sjove og taknemmelige at bruge som snitblomster. Syrenerne er bare pragtfulde. Ganske enkelt! De små, yndige blomster, den skønne duft, der breder sig. Og busken breder sig nede i bunden af haven. Da vi kom hertil, fik jeg øje på en lille smule syren i baghækken. Den blev skånet, da resten blev klippet, for jeg er ikke specielt tilhænger af en regelmæssigt klippet hæk, men i høj grad tilhænger af masser af syren. Så de nye skud, der pibler frem i bunden af plænen, bliver omhyggeligt skånet hver gang, jeg klipper græs, for jeg ofrer gerne et stykke græs til fordel for en tæt og frodig syren…

Glædelig tirsdag til dig!

Min sjæl, hvad vil du mer’?

2011-05-22T21:36:00.000+02:00

En dejlig weekend sammen med manden i mit liv.

Uden børn.

Med havemøbelshopping, botanisk have og Århus-fix.

Den bedste middag, jeg har fået længe, hos Lecoq i Graven, en af de hyggelige gader i Århus’ latinerkvarter. Fantastisk restaurant! Stemning for alle pengene, rigtig god betjening, overraskende billigt i forhold til kvaliteten, og sidst, men absolut ikke mindst – en kærlighed til maden, der skinner igennem alt, der bliver serveret. Der bliver kælet for sanserne, retterne er perfekt komponeret, kvaliteten er i top, og det er bare en fryd at blive kulinarisk forført.

(Jeg nævner i flæng:

Terrine af foie gras med brioche, rabarber og roser

Bagt torsk med ærter, aspargeskartofler, nye løg og skovsyre

Melon, hyldeblomst og grønne æbler med yoghurtsorbet

- Men det er jo altsammen bare ord. Det skal opleves for at få fornemmelsen af, hvor helt fantastisk, det er!)

Og så en morgen i tosomhed. Med god tid og lækker brunch i den sidste morgensol, inden regnen væder haven.

Aaaahhhh…

Akeleje–what’s not to love?

2011-05-19T09:24:00.001+02:00

Havens yndefulde balletdanser, med sit lille strutskørt. Så fin og yndefuld, og samtidig livskraftig og stædig.

Jeg havde en plante med fra vores tidligere have, den violette, der fik sin plads her, og allerede sidste sommer så vi små, grønne akelejebabyer dukke op hist og her. Og var spændte på, hvor meget de kunne nå at udvikle sig til i år.

Nu står de så fint med blomster, både her og der.

Og det bedste af det hele – de er ikke samme farve! En i en tone lidt mere blå, en lidt mere pink – og sidst, men ikke mindst – en helt sart lyserød.

Hvor fantastisk! For min skyld må den gerne sprede sig over hele haven, og jeg glæder mig til at se alle de overraskelser, jeg har i vente!

Og på en grå og råkold dag kan man…

2011-05-18T20:37:00.001+02:00

… drømme sig til Italien, nærmere bestemt 80 km syd for Pisa, hvor et mobilhome vil stå klar, når vi er klar til at holde sommerferie.

Det er min første tur til støvlelandet, og mine forventninger er tårnhøje. Jeg glæder mig helt vildt!!! Og der er efterhånden ikke længe til! Det er jo helt fantastisk! (Og mon så ikke min kvote af udråbstegn snart er brugt op… ;o))

I mellemtiden vil jeg hygge mig med Turen går til…, og så har jeg også lige et CD-kursus, der stadig kan nå at forøge mit ordforråd. Ikke at jeg forventer at kunne snakke italiensk, for slet ikke at tale om at forstå… – men det er nu meget rart at kunne lidt, at kunne forstå diverse skilte osv.

Mon ikke tanken om sol, strand og italiensk charme kan varme sådan en råkold dag lidt op…

På en regnvejrsdag kan man…

2011-05-16T21:08:00.001+02:00

… lege med papir, saks og decoupagelim.

En helt ny slags legetøj for mig, men det lover godt. Jeg har længe hamstret papir fra Rie Elise Larsen, bare fordi jeg synes, det er så smukt, men uden at have noget bestemt i tankerne.

Og efter at have brugt min fridag på løb, støvsugning, gulvvask, træning og tøjvask, trængte jeg til at kaste mig over noget, der kunne ses – også efter nogle dage.

I rammen skal hele min farverige søskendeflok og co. sidde og sprede humør og hjertevarme – og jeg synes, det er helt perfekt med den glade og farverige ramme.

Om vi følger med…?

2011-05-14T21:21:00.000+02:00

Jow deeeet… – ikke fanatisk, men når der nu ikke er andet på programmet i aften, og det danske indslag værd at heppe på, så tror jeg da egentlig, jeg for en gangs skyld har lyst til at hoppe med på bølgen.

Jeg er gammel Melodi Grand Prix-nostalgiker, som sad klinet til skærmen år efter år, dengang i de gode gamle dage, hvor modulationerne var lige så sikre som de 3 gange slutakkord – men jeg må indrømme, at jeg er faldet lidt af på den de sidste år, og det er lidt tilfældigt, om jeg får set det eller ej.

Men i aften er jeg klar!

Hep hep, Danmark!

Blogsvigt

2011-05-13T22:41:00.001+02:00

Blogger har været nede. Helt nede.

Derfor har mit seneste indlæg fra i onsdags været fraværende i dag. Derfor har jeg nu udgivet det igen (da der endelig kom forbindelse) – men må undvære de kommentarer, der var til indlægget.

Og så tager jeg lige en dyb indånding…

For det er da ikke rart at være afhængig af sådan noget, man ikke har en snus forstand på, når det så ikke virker.

Så jeg krydser fingre, fortsætter hvor jeg slap og minder mig selv om, at en blog jo bare er en blog. Ikke mere vigtigt end som så…

Og det skal nok gå. De har jo som regel styr på det.

Regner jeg med

Noget om motion

2011-05-11T21:51:00.000+02:00

Når det kommer til motion, må jeg se i øjnene, at jeg ikke er typen, der udvælger mig en sportsgren og trofast træner uge efter uge. Min motivation og gejst svinger, i perioder er den meget stor, og i andre er det så som så.

Jeg er ikke til holdsport, men har ellers kastet mig over lidt forskelligt. Løb, aerobic, cykling, Charlotte Bircow på stuegulvet, svømning, traveture, zumba. Det eneste, jeg vender tilbage til, er løb, som jeg har dyrket i flere perioder af mit liv (altså bare sådan i det små ;o)).

Det generelle billede er, at jeg er en ivrig begynder, og efter et halvt til et helt år begynder motionen at kede mig, eller jeg finder det af den ene eller anden grund svært at prioritere tiden til det.

Men hvad gør det, når man så bare kan se sig om efter noget nyt og få gejsten igen?

Jeg er meget bevidst om, at motionen både er nødvendig af hensyn til mit generelle velbefindende og for ikke stille og roligt at blive større og større (hvilket bliver skræmmende klart for mig efterhånden som jeg nærmer mig de 40 – det er som om, depoterne sætter sig mere fast). Og når lysten så er der, er det bare med at springe på og nyde den gode effekt og den medfølgende gode samvittighed – og så prøve at holde samvittigheden lige så god i de perioder, hvor energien og lysten af den ene eller anden grund er fraværende, velvidende at det kommer igen.

Det nyeste nye, jeg har kastet mig over, er cirkeltræning. Jeg, der aldrig har sat mine ben i et fitnesscenter før, og næsten får angstanfald ved synet af alt det maskimekaniske gear, læste en omtale af byens nye fitnesscenter – og tanken om at kunne klare træningen på 24 minutter var lige noget der dur, når puslespillet med arbejde og familieliv + alt det løse skal gå op.

Så jeg bestilte en prøvetime, gjorde jeg! Og blev taget i hånden og guidet igennem alle maskinerne – og blev begejstret! Det er jo slet ikke så farligt – faktisk rigtig godt, og jeg kan allerede fornemme, hvordan det ikke bare vil gøre noget godt for figuren (håber jeg – det var jo ligesom tanken), men også i høj grad for min ryg og holdning generelt.

Jeg ved det godt, det er sikkert en gammel nyhed for de fleste, men for mig er det stort. Og måske mere lige til at gå til, fordi det ikke er et sted, hvor der bliver pumpet store muskler og den slags – de fleste, der motionerer der, er sådan nogle som mig. Centeret er lille, ligger på 1. sal i Herningcenteret ikke langt fra, hvor vi bor, og der er bare hyggeligt og rart at være.

Så for mig er cirkeltræning det nye sort – i hvert fald i en periode ;o)

Gult

2011-05-10T16:38:00.001+02:00

Gul er farven på min stribe.

Gul er glæde.

Gul er sol og lys.

Jeg vil farve tirsdagen gul.

Jeg vil male dagen gul

solen som en sommerfugl

sætter sig på mine hænder

alle regnvejrsdage ender

der står 'maj' på min kaldender

jeg vil male dagen gul.

(Og ja, min have tørster lige så meget som alle andre, men når solen har valgt at forskønne endnu en dag med sit skin, vil jeg gerne være den, der sender en tak og en hyldest tilbage…)

Når en sailor…

2011-05-09T21:36:00.001+02:00

Jeg havde flere overraskelser i baghånden, da vi var sammen med søskendeflokken for efterhånden lang tid siden. Min lille charmetrold af en nevø havde fødselsdag, og jeg tænkte, at det måtte være tid for nyt hjemmestrik til den lille gavstrik. Sømandssweateren fra Gepard, som jeg fandt hos Englegarn gik jeg i kast med lidt for sent, og den viste sig at trække nogle flere tænder ud end beregnet. Jeg har strikket den i Rasmillas yndlingsgarn, lagt dobbelt, og for at få det til at passe med strikkefastheden måtte jeg gå et halvt nummer ned i pindestørrelsen, så ribben er strikket på 2 og resten på 2½. Det er bestemt ikke min kop te, kan jeg konkludere, især ikke med den sylespidse udgave af en billig rundpind nr. 2, jeg havde liggende. Sammen med, at det tager lidt længere tid for mig at strikke med to tråde, og med en bunke bobler, der kræver lidt gelinde, endte det med at blive en temmeligt forsinket fødselsdagsgave.

Garnet er til gengæld supergodt, det kaster jeg mig gerne ud i en anden gang – bare ikke på pind nr. 2!

Trøjen er strikket i str. 3-4 år, og som sædvanligt glemte jeg at veje den, inden den blev sendt ud af huset – men jeg vil gætte på, at der er brugt ca. 200 g garn.

Pausestrik…

2011-05-08T22:07:00.001+02:00

To begravelser og et bryllup var, hvad det meste af lørdagen gik med. Fra den ene yderlighed til den anden, men sådan er livet, og det er en del af mit arbejde at være med, når følelserne går højt af den ene eller den anden grund.

De to begravelser var fra kapellet og i de 3 kvarter, der er imellem, giver det ikke meget mening at bruge tid på transport. Så jeg havde garderet mig med strikketøj og en lækker bolle, fandt en bænk i anlægget, der støder op til kirkegården, smækkede stængerne op og sugede til mig af solens stråler, der måtte kompensere for den kolde vind.

Nok er stængerne blege, til gengæld er der kommet knald på farverne i strikketøjet. Scraps er på pindene, en vaks lille fest i festlige farver, og jeg elsker at have fået spræl for øjnene igen.

En skøn pause fik jeg der – og da dagens dont var klaret, hastede jeg sammen med familien til resten af konfirmationsfesten, der bød på lige dele arbejde i køkkenet, hyggesnak og festlige timer sammen med dejlige venner. Det er jo ingen sag at stå i køkkenet i et hjem, der næsten føles som vort eget, og vi hyggede os i den grad med det!

PS. Det er vist ikke nødvendigt at skrive, at konfirmanden selvfølgelig var mindst lige så yndig som forventet. Hun strålede og var så smuk og sød. Dejligt at være med sidelinien på hendes store dag.

Blød landing…

2011-05-06T18:03:00.001+02:00

Ugen har været lang og begivenhedsrig, så en blød fredagslanding er tiltrængt og stornydt.

Årsmødet var lige så skønt, som det plejer at være! Det er bare fantastisk at være så mange kolleger sammen, og der bliver snakket og festet, musiceret og lyttet, inspireret og delt idéer for alle pengene. Og når det så oven i hatten er med formidabel forplejning, kønne omgivelser og dejligt selskab, så kan der ikke være meget at klage over. Det skulle lige være det søvnunderskud, der skal indhentes bagefter, men det har jeg jo kun mig selv at klandre for.

Det høje gear fortsatte med arbejde fra morgen til aften, så denne eftermiddag hjemme falder tørt. Smoothie og sol på næsen, matchende blomster og læ på mit yndlingstrappetrin lige der i overgangen mellem inde og ude. Der elsker jeg at sidde med hækletøj og lade hvilen falde på mig.

I morgen er der atter en arbejdsdag, oven i købet på den dag, hvor der er konfirmation, og jeg havde lovet at hjælpe så meget, min arbejdsdag gav rum til. Det bliver desværre til temmeligt lidt, for de kirkelige handlinger vælter ind for tiden, og når arbejdet kalder, er det jo det, der står først for tur. Ærgerligt, men jeg har fået meldinger om, at det altsammen nok skal gå alligevel, og jeg glæder mig til at være med til det, jeg kan nå.

Afsked

2011-05-02T08:32:00.001+02:00

Bare for et par dage – men alligevel er det som om, jeg har sværere end normalt ved at løsrive mig fra familie, hus og have.

Der er ellers masser af godt i vente – det årlige organistårsmøde med inspiration, koncerter, foredrag, sparring og hygge med organister fra hele landet, hvoraf en del er blandt mine rigtig gode venner. Forkælelse på hotel, rigelig mad, musik og fest. Jo, der er nok at glæde sig til, og det gør jeg også! Det bliver så fedt. Jeg skal bare lige have vandet de sidste blomster og pakket danseskoene.

Og så glæder jeg mig til at se alle herlighederne i haven og gense mine kære igen om et par dage…

Ha’ det godt så længe!

Taknemmelighed…

2011-04-30T22:28:00.001+02:00

Taknemmelighed for venner, der gør mit liv rigt.

Taknemmelighed for at kunne bidrage til en personlig og yndig kjole til en smuk og sød konfirmand.

Taknemmelighed for, at de har lyst til at sige tak med den mest fantastiske gave.

Og de er endda orange! Wauw!

Store blomster til kjolen (om lidt med ny knop i konfirmandens yndlingsfarve, lilla) – små blomster til håret. Hvor bliver hun yndig!

Det tager form…

2011-04-30T22:08:00.001+02:00

…langsomt, men sikkert – og jeg kan allerede fornemme, hvor godt det bliver. Indbydende og hyggeligt. Romantisk, især lige nu, hvor det står med magnolia og rhododendron som velkomstkomite. Senere drømmer jeg om noget blomstrende, der klatrer op ad hjørnet til venstre. Klematis, måske. Eller en rose.

Hvor har det bare været en skøn dag. En hjemmedag, helt uden program. En dag i arbejdstøjet, men med hygge i højsædet, sammen med børnene, og hvor har vi nydt det.

Krydderurtebeddet er udvidet til det dobbelte – vi mangler bare lidt jord til det sidste hjørne foran stenen, så er den i vinkel. Gruset dækker over fiberdug og sand, så der skal gravearbejde til, når kvadratmeterne skal laves til bed. Et lille hjørne tog jeg i dag, senere har vi planer om den helt store tur, for vi drømmer begge om blomster i læssevis frem for småsten.

Krydderurtebeddet kan i skrivende stund byde på purløg, persille, rosmarin, mynte, timian, citrontimian, citronmellise og koriander. Hvad der skal i det sidste hjørne, ved jeg ikke helt endnu. Mulighederne står åbne. Dild, tror jeg. Og måske skulle man vove sig ud i noget salvie eller løvstikke. Urter, jeg ikke rigtigt har stiftet bekendtskab med endnu, men det kunne da være sjovt at prøve…

Ny udsigt

2011-04-28T21:39:00.001+02:00

Mure bliver rejst hos genboen – indtil nu har de mest arbejdet i dybden, men der sker hurtigt noget, når sådan nogle elementer kommer op at stå. Pludselig var vores udsyn begrænset, næsten fra det ene øjeblik til det andet. Det føles næsten helt fysisk som en opbremsning, når man kommer gående ind i stuen og blikket ikke kan nå så langt, som det plejer.

Overblikket kan man stadig få lidt af fra badeværelset – jeg kan jo godt lide at følge lidt med… Synes faktisk, det er helt spændende at følge, hvordan sådan en konstruktion tager form.

Og jo, grusvejen er vores forbindelse med omverdenen. Og en masse andres. Lad mig sige det på den måde – det er ikke vinduespudsning, vi gør mest i for tiden… Heldigvis er der da også meget andet, man kan finde på at bruge tiden på. Haven f.eks., som heldigvis vender den anden vej, og der er den skønneste grønne udsigt, hvis man trænger.

Årets første…

2011-04-27T21:49:00.000+02:00

Den er noget helt særligt, årets første buket fra haven.

Vi har ikke så mange tidlige forårsblomster, så dem nænner jeg ikke at plukke ind. Lidt grene har jeg haft stående, men de tæller ikke i den bog – så af blomster fra haven er dette årets første buket.

Den første af mange…

Jeg elsker at kunne plukke ind, sætte sammen, variere og se stilen skifte med årstiden. Og fordeler ivrigt buketter rundt i huset. Det gør mig høj at vide, at den sæson er skudt i gang igen!

I morges såede jeg stolt kavaler i haven. Og i udestuen er der spirer til forhåbentligt mange buketter.

Fantastisk!

Velkommen hjem

2011-04-26T23:17:00.000+02:00

Tænk at være væk i bare to dage, og så blive budt velkommen hjem af sådan en have! På sin vis som vi efterlod den, med maleprojekt i skuret und alles – og så alligevel helt anderledes. Frodig. Grøn. Med både tulipaner, magnolia, rhododendron og blommetræ i kraftigt udbrud. Et brus af blomster er stærkt på vej, og jeg kan mærke bruset brede sig i mit indre.

Jeg elsker denne tid!

Og jeg elsker denne skønne gave, min have, mit lille stykke paradis på jord!

Æg og traditioner

2011-04-23T22:34:00.000+02:00

Først nyde, så yde – dagen startede traditionen tro med at male de blødkogte æg, vi siden spiste med stor velbehag til vores morgenmad.

Rendyrket hygge, som jeg husker den fra min barndom, og som det er et stort ønske for mig at føre videre. Dog ikke påskemorgen, som vi plejede at gøre det – for i dag har jeg haft fri og god tid fra morgenstunden.

Derefter fløj dagen afsted over stepperne, med rengøring og tøjvask, indkøb og skurprojekt. Det begynder at tage form derude. En bænk er næsten klar til at blive sat op, den hvide farve breder sig indvendigt – langsomt men sikkert.

Superaktive har vi været, og vi glæder os over, at de sidste par dage er helliget afslapning og hygge med familien. Det er en rigtig god plan, kan jeg mærke…

Rigtig glædelig påske til jer!

Påskelam

2011-04-22T23:03:00.001+02:00

Langfredag blev rundet af med en tradition, der ikke tidligere har været min. Lam har været en af de få ting, jeg skulle lære at holde af, og det kan stadig blive for meget uld-i-mund efter min smag – men tilberedt med tilstrækkeligt modspil, er det kommet blandt favoritterne.

Jeg fandt et par culotter, marinerede dem i olivenolie, citronsaft, og rigeligt med hakket hvidløg og rosmarinkviste.

Derefter kom de i ovnen, først ved 225° i et kvarter, derefter ved 175°, også i et kvarter.

Imens kogte jeg små kartofler med skræl, kogte et par dl piskefløde op med to fed hvidløg, groft skåret – tilsatte kartoflerne sammen med lidt citronskræl og –saft og masser af klippet persille. Vendte rundt og smagte til med salt og peber.

Babyspinatblade udgjorde tilbehøret sammen med salte mandler, tilberedt efter Liselottes anvisninger. De kan forøvrigt meget let blive en vane, de salte mandler! Idéen til lammets følgeskab har jeg fra et gammelt Spis Bedre, og den menu kunne meget vel blive en ny påsketradition!

Langfredag i glimt

2011-04-22T22:48:00.000+02:00

En dejlig langfredagsgudstjeneste – og magnolia i blomst i udestuen…

Påskefrokost – med masser af karse fra vindueskarmen…

Børnehaven – de trives og vokser, de kære små…

Lavendel- og roseklip-klip…

- der giver frit udsyn for de hvide hyacinter…

Tulipaner med turbofart…

Hygge og sol, restaurantbesøg hos de tjenende børn, der serverer flyve-fisketallerken, blad-pizza, og mudder-chokoladekage med tilhørende blomster-vinmenu.

Orden i det godt brugte plasticcirkus…

Plukkeklar rabarber…

Anemoner, jeg fik i går af min mormor, det søde væsen. Hun vimser altid rundt i sin have med planteske og finder små gaver til mig. Med tiden håber jeg på en lille anemonekoloni bagerst i haven…

Overraskelsestulipan – ikke som jeg regnede med, men meget smuk…

Nogle gange skal man bare lade tiden gå, og så kommer svarene af sig selv. Jeg har lige siden, vi overtog disse granitkummer med huset for to år siden, ikke rigtigt vidst, hvad jeg syntes om dem. Og hvad jeg mente om husløgene, der er utroligt velegnede til den slags kummer og taknemmelige at holde liv i – det går helt af sig selv.

De sagde mig bare ikke rigtigt noget, og jeg konkluderede efterhånden, at jeg heller ikke kunne lide kummerne. Indtil det gik op for mig, at der bare skulle andet fyld i. Logisk nok, måske – jeg kunne bare ikke se det før.

Det kan jeg nu! Efter en familieudflugt til Haveoasen og efterfølgende rumsteren med jord og blomster, har vi fået det yndigste pynt. Lige på den plet neden for udestuen, som ikke rigtigt har fundet sit værd endnu, men har ligget trøstesløst og kedeligt hen. Det skal nok blive godt, for jeg har fået blod på tanden – og endnu engang syn for den sag, der handler om at lade tingene ske i det tempo, man har ork til. Og idéer til. Det giver også så meget des mere glæde, når man så finder den rigtige løsning.

Jeg er vild med den yndige lyngfloks.

Den har selskab af Dronning Ingrid, der er en klassiker her i huset. Jeg formerer dem ivrigt, men til kummen her måtte der nye, fyldige pelargonier til.

Og så et par søde, små bellis i den lille kumme ved døren…

En eftermiddag i sol…

2011-04-20T22:59:00.000+02:00

Samme destination som i fredags – men nu med familien…

Og allerede en smule grønnere!

Aaaahhhh….

Hvis man kører igennem bydelen Risskov helt nede ved vandet og parkerer der, hvor bydelen slutter og skoven begynder, har man det ideelle udgangspunkt for en skøn tur, synes jeg. Kigger man op, er der bøgeskov så langt, øjet rækker. Kigger man ned, ligger Århus Bugt for ens fødder, og kigger man tilbage, hvor man kom fra, er den charmerende og smukke bydel, Risskov, der er opkaldt efter skoven. Vand og skov adskilles kun at et stenkast og en jernbane, Grenåbanen.

Hvis man bor Stationsgade 2, må man krydse banen for at få bilen på plads på matriklen. Det vil sige, at man må stige ud af bilen, åbne leddet, se efter tog, køre over banen og gå tilbage og lukke leddet efter sig. Pudsigt, synes jeg. Charmerende og måske en smule omstændeligt, hvis man har travlt. Men det vænner man sig vel til.

Kollegahygge

2011-04-19T23:40:00.001+02:00

Når man er ansat i en kirke, kan ledelsen være ret usynlig, da et menighedsråd bestående af frivillige medlemmer i fællesskab er ansættende og ledende myndighed for alle ansatte undtagen præsterne. Hvis man er heldig, er der kompetente ledere iblandt, men kvaliteten er sådan en ledelse kan være svingende, ikke mindst fordi lederne ikke har deres daglige gang i kirken sammen med de ansatte. Det stiller krav til personalegruppens evne og vilje til samarbejde og til selv at tilrettelægge sit arbejde, hvilket både kan være et gode og en udfordring. Nogle steder giver det store problemer, men hos os fungerer det heldigvis godt, vi har et godt samarbejdsklima og nyder hinandens selskab.

I dag har vi været sammen på lidt mere slap line end normalt, da vores kontaktperson i menighedsrådet (det menighedsrådsmedlem, der er bindeled mellem ansatte og menighedsråd) og hans kone inviterede alle ansatte med familier ud i deres sommerhus til en hyggelig eftermiddag og aften ved Ringkøbing fjord.

Dagen bød på en gåtur i Skjern Enge, hvor Skjern Å ved et naturprojekt, der afsluttedes i 2002 blev omlagt til sit oprindelige, snoede forløb med store gevinster for plante- og dyreliv. En dejlig tur med tid til snak, at nyde den skønne natur, sejltur med trækfærger, hvor man to steder kunne krydse åen ved hjælp af et tovværk, og gode muligheder for børnene til boltre sig og lære hinanden at kende på kryds og tværs.

Vejret kunne vi ikke ønske os bedre, vi har været helt ferieagtigt nede i gear med sol, grill og afslapning.

Og en fantastisk solnedgang over fjorden afsluttede dagen på smukkeste vis. (Og endnu engang måtte jeg ærgre mig over at have glemt kameraet. I stedet lod jeg Brian om at skyde med mobilen, mens jeg nød synet af solen, der forsvandt i skylaget lige over vandoverfladen derude i horisonten…)

Farverig mandag

2011-04-18T12:04:00.001+02:00

Jeg elsker at sprælle med farver til påske…

Og jeg elsker at have fridag på en mandag, hvor resten af familien holder ferie.

Mandag er tiltrængt morgensøvn, solskin og løbetur – og om lidt en lige så tiltrængt date med gemalen, der indbefatter en trailer, genbrugsstation og en frygtelig masse skrammel.

Det er slet ikke så ringe endda…

Glædelig mandag til dig!

Søndagsmiddag

2011-04-17T22:48:00.001+02:00

Klassikeren over dem alle – vi elsker det, og der bliver uhm’et og sukket henført hele vejen rundt om bordet, når mormormiddagen finder vej til de villige smagsløg.

Gammeldags grydestegt kylling, fyldt med persille og lidt citron, gnedet med salt og peber, stegt i smør og olie og simret i en times tid i bouillon og en sjat sherry. Som en servicemeddelelse vil jeg råde til at fare med lempe, når dyret skal vendes i gryden. Jeg sidder lige nu og plejer en lettere forbrænding på underarmen, da en sending varm olie kom på afveje, og resten af madlavningen foregik med jævnlige smut forbi den kolde hane…

Kartoflerne var overraskende lækre, så tæt på nye, danske kartofler, man kan komme før sæsonen. Bouillonen blev skummet, jævnet, tilsat et skvæt fløde og smagt til med salt, peber og balsamico.

I mellemtiden havde en agurk i tynde skiver soppet i et bad af 3 dl eddike, 1 dl vand, 4 spsk sukker, salt, peber, sennepskorn, hel koriander og et par allehånde.

En pose rabarber fra fryseren blev kogt med vaniljestang og rørsukker, og salatblade blev gjort klar til at få selskab af mormordressingen bestående af creme fraiche, eddike, sukker, salt og peber.

Og hvad var så en mere oplagt dessert end god, gammeldags frugtsalat, æble, pære, banan, appelsin, kiwi og vindruer med flødeskum, vanille og mørk chokolade.

Så tror jeg da nok lige, den påske er skudt behørigt i gang…

Stiksavsmassakren

2011-04-16T17:51:00.001+02:00

Sådan så vores skur ud før…

Så var det, at jeg tog på indkøbstur og efterlod Brian hjemme med en stiksav – og nu ser det sådan ud…

Idéen har vi fået af et par kreative venner, der har givet deres legehus samme tur – og jeg tror, det ender med at blive rigtig godt.

Planen er, at skuret skal forskønnes med en god gang maling ude og inde, så det bliver en rigtig hyggelig hule, både for børn og voksne. Nu er vi jo ikke dem, der rider sådan lige, når vi har sadlet, så forvent ikke at se færdigt resultat med det første… Kommer tid, kommer råd, og indtil videre glæder jeg mig over, at første skridt er taget, og ikke mindst, at der er gjort kål på den rodebutik, skuret havde udviklet sig til…

En bogklubreklame kom forbi…

2011-04-15T20:55:00.001+02:00

…og jeg har virkelig svært ved at modstå den slags gode tilbud. Så nu er jeg medlem igen-igen-igen.

Vi må vist hellere snart få udbygget vores bogskab…

Smilet bliver større og større…

2011-04-15T18:41:00.000+02:00

Der flades ud i stor stil, børnene med computerspil, og de voksne med en tiltrængt morfar. Det er fredag, og energien er i bund.

For mit vedkommende skyldes det en fantastisk dag i Smilets By. Sådan en dag trækker altid lidt tænder ud, men det er kun, fordi jeg vil så meget, når jeg endelig er der.

Måske var det også en smule ambitiøst at lægge ud med en lang tur ved skov og strand, når man påtænker, at sandsynligheden for, at jeg ville fortsætte med at trave byen tynd, er stort.

Men hvor var det skønt at tilbringe en time i Riis Skov, hvor anemonerne havde bredt deres smukke tæppe ud, og hvor ramsløgene prikkede i næseborene. Et egern pilede over vejen, og op i træerne, stort set ugeneret af min tilstedeværelse.

Selvom nogle til stadighed påstår, at der skam også er gode skove på heden, kan det på ingen måde sammenlignes med østjyllands skove, og når jeg er der, mærker jeg rigtigt, hvordan jeg savner. Og da jeg stod ved vandkanten og mærkede duften af saltvand i næsen, huskede jeg pludseligt, hvor godt det er. Hvor frit tankerne flyver, når blikket flyder med bølgerne mod horisonten og hører vandet slå ind mod stenene.

Jeg gik forbi de skønne villaer ved skovkanten, sendte en tanke ind ad havelågen til Claus Dalby, og savlede en smule over de mange huse, der er fyldt med historie og charme. Man kan jo altid drømme…

Udover de dejlige naturoplevelser og en dusk ramsløg er jeg vendt hjem med farverige godter i indkøbsposen. Lækre knapper og en bog, jeg længe har ønsket mig. T-shirts fra NoaNoa, som jeg kunne flytte ind og bo i. Påskespræl i lysestager og blomstervaser. 10 bundter påskeliljer for 10 kr. hos den råbende Arkadegartner. Det kan man da ikke klage over.

Det kan man heller ikke over lækkerierne, der endte i maven. Cappucino og godt brød fra Sigfreds Kaffebar. Den i underetagen hos Vangsgaards Boghandel, hvor der bare er så hyggeligt. Og en bulgursalat og juice, selvfølgelig fra Juice Stop, der næsten er obligatorisk indslag, når jeg er i byen. Både bulgursalat og juice er memoreret, for det kunne man sagtens gøre efter derhjemme. Bulgur vendt i pesto, måske en rucolapesto, og blandet med majs, tomat, feta, lidt salat og vindruer. Og en juice af avocado, mango, lime, æble og appelsin.

Mums filibaba!!!

PS. Kameraet var ikke med på tur, så mobilen måtte holde for – så lad jer ikke snyde af de småmørke billeder… Solen spredte det dejligste lys over Århus i dag, det var bare mere, end mobilen kunne kapere…

Påske-hvaffor-noget??

2011-04-14T20:46:00.000+02:00

Der fables om påskeferie alle vegne… Den slags er der ikke noget, der hedder i min branche. Og det er også helt okay, for påsken er en højtid, jeg holder rigtigt meget af. Så jeg nyder at gå på arbejde, at spille de skønne påskesalmer og male begivenhederne i musik, der bevæger sig helt ud i de dramatiske kroge fra den mørkeste langfredag til den sejrrigeste påskedag.

Før vi når så langt er der en del forberedelse, for der er mange gudstjenester at holde styr på, og så har vi lige 3 konfirmationsgudstjenester i weekenden. Også en begivenhed, der er skøn at være en del af, selvom den beslaglægger en del af tiden, hvor resten af familien holder fri. Jeg nyder jo også, at de hygger derhjemme, kommer ned i gear og ikke skal tidligt op eller have smurt madpakker.

Og i morgen har jeg fri! Det skal nydes, og hvad er så næsten bedre end at tilbringe en forårsdag i Århus (undskyld, Aarhus…)? Det bliver en dag uden de store dagsordner andet end at gøre, hvad der falder mig ind. Om det så bliver skovtur, botanisk have, latinerkvarter, café eller strøgtur – eller lidt af det hele, det vil tiden vise… Uanset hvad, så glæder jeg mig vildt!

Rystende ABC

2011-04-12T21:04:00.001+02:00

Hvor det tog mig flere måneder at tygge mig igennem Karen Blixens fortællinger, blev den næste bog slugt på under en uge.

Ikke fordi, det var rar læsning. Nej, Ida Jessens ABC er rigtig ubehagelig. Rystende og frastødende i sin beskrivelse af en skilsmisse, der er helt igennem frygtelig. Den begynder ellers med den klassiske sød musik, men hele vejen igennem aner man noget, der ikke er, som det skal være. Sårede hjerter, manglende kontakt med følelserne og stor mangel på evnen og modet til at sige fra er kendetegnende hele vejen igennem bogen. I en grad, så man får lyst til at tage affære. Til at sætte sin fod ned. Og til at lægge bogen fra sig, for man fornemmer derouten, der kun kan fortsætte. Men nysgerrigheden driver alligevel til at vende det næste blad. Og det næste. Det går næsten af sig selv, for bogen er let læst, men ikke let at fordøje. Den taler sit tydelige sprog om børn, der er offer for forældrenes magtkamp, om en lovgivning, der klart er til mødrenes fordel og udpeger tabere og vindere, og om manipulation, når den er værst.

Er det så en dårlig bog? Nej, bestemt ikke. Den er velskrevet, med en rammende dialog og gribende handling. Men mest af alt, fordi det er en vigtig historie at få fortalt.

So ein Ding muss ich auch haben…

2011-04-12T09:06:00.001+02:00

Og jeg soler mig i hendes beundring, så længe jeg har en datter, der synes, at hendes mor har stil! Den sort- og discoelskende pige med den farveglade mor har flere gange ytret, at “når jeg bliver voksen, vil jeg også være vild med NoaNoa og alt det tøj, du har”.

Det skal nok vende, tænker jeg – og imens hygger vi os med vores næsten ens All Stars…

Boost!

2011-04-11T12:07:00.001+02:00

Efter fire(!) dage uden kaffe (ja, altså pga sygdom – ikke nogen bevidst detox her!), er det som om, det ikke rigtigt smager mig. Mærkeligt, synes jeg, men jeg prøver med langsom optrapning, for uden kaffen ville jeg jo skulle passe min nattesøvn ;o)

Indtil da må jeg forsøge mig med andre stimulanser, for støvsugeren kalder, men efter dagens løbetur er det som om, popo’en ikke rigtigt vil lette sig fra sofaen…

En gulerod at bide i og et skud saft, friskpresset af gulerod, æble og ingefær må kunne gøre noget ved den sag. Om ikke andet, smager det meget mere fantastisk end kaffen…

Sommerligt…

2011-04-10T22:39:00.000+02:00

Når nu koncerten i eftermiddag endte med at blive aflyst, skulle man da være et skarn, hvis man ikke kunne nyde sådan en foræringseftermiddag i haven.

Sikke en forårsdag, det har været!

Med frokost i det fri, stangtennis og kongespil, en morfar på et tæppe i solen, godt pakket ind for at være på den forsigtige side, årets første (og tiltrængte!) oprydning i bedene, duftende vasketøj i solen og lidt farve på de blege kinder.

Og scilla i hobetal. Mange, mange flere end sidste år – gad vide om de fortsætter med at brede sig så flittigt? De skal ikke høre for det fra mig, hvis de gør.

Downs and ups

2011-04-10T21:21:00.000+02:00

Lørdag morgen stod jeg op efter en lang nats god og sammenhængende søvn, vaskede sengetøjet, gik i bad og kom ud som et (næsten) nyt menneske. Sundede mig lidt ovenpå så megen aktivitet og tog derefter ned i kirken for at øve til koncerten. Som i dag endte med at blive aflyst, fordi sangerens hals gør knuder. På den ene side lidt trist, fordi vi havde et godt program – jeg var sikker på, at det ville blive en god og meningsfuld koncertoptakt til påskehøjtiden, selvom om sygdom gjorde, at vi ikke var tip-top forberedte. På den anden side var det lidt en lettelse, for sådan en koncert kan også blive en småstressende affære, når forberedelsen har været mangelfuld. Og så må vi håbe, det lykkes en anden god gang.

Og så meget desto mere har jeg ikke fortrudt, at jeg endte med at holde fast i vores oprindelige planer for lørdag aften. Planer, der lød på liv og glade dage sammen med to andre vennepar og alle deres skønne børn. Aftensmad efter devisen alle-medbringer-til-eget-forbrug-og-tilsammen-giver-det-en-lækker-buffet. Hvorefter vi efterlod de 10 børn med film, guf og dyner (og selvfølgelig med de ansvarlige ældstebørn udstyret med mobiltelefoner, hvilket var helt unødvendigt, for sikke en fest, de havde!) – og begav os til koncert på Fermaten, Hernings rytmiske spillested.

Til Fallulah-koncerten, selvfølgelig, som vi har haft billetterne klar til i ugevis. Fik jeg nævnt, at min fætter spiller i hendes band? ;o) En stor del af familien troppede op til koncerten, og hvor var det hyggeligt med spontant familietræf på Fermaten. Det er ikke så tit, det sker!

Fallulah – hun var bare god! Kanon!! Og bandet, selvfølgelig! Jeg er totalt skudt i musikken, i hendes stil, hendes energi, nærvær og intensitet. Knap så begejstret måske for alle de koncertgængere, der havde mere travlt med at snakke, selv da Fallulah bad om lidt ro til den stille og indadvendte “Use it for good”. Hvad sker der lige for det?? (Og ja, jeg ved godt, at 720 mennesker til en koncert vil give lidt støj i krogene, but still…)

Men det skal ikke ødelægge indtrykket af en aften, der bare var lige i øjet. Og Fallulah? Hun roterer i hjernevindingerne konstant! Især denne:

Lettere vissen…

2011-04-08T20:55:00.001+02:00

Udsigten er køn her fra min plads i sofaen. Selv om perlehyacinterne er afblomstrede, synes jeg stadig, de er yndige.

Men meget andet positivt er der ikke at sige om de sidste par døgn, hvor en omgangssyge har fældet mig. Det skulle da lige være, at det lykkedes mig at få afløsere til de forpligtelser i kirken, jeg ikke kunne aflyse eller udsætte, at jeg har et trygt og dejligt hjem, hvor jeg kan ligge og komme mig, cola i læssevis, og en dejlig familie, der holder skuden i gang, en mand, der tager i byen med børnene for at købe de sko, jeg havde lovet dem, og i det hele taget pusler om mig.

At jeg så i løbet af de sidste dage skulle have øvet max, både selv og med den sanger, jeg skal give koncert sammen med på søndag, prøver jeg at lade være med at tænke for meget på, selv om det er svært. For det stresser mig. Og der er jo ikke rigtigt noget at gøre ved det – det må bare gå så godt, som det nu kan. Øv.

Og så krydser jeg fingre for, at jeg kan være bare lidt på benene i morgen. Og ikke mindst i overmorgen…

Forandringer…

2011-04-06T08:55:00.000+02:00

Jeg er kommet til et nyt land.

Var på en måde forberedt på flyttet – og alligevel kommer det som en overraskelse. Jeg har gået og joket med, at vi snart skulle hertil, men vidste ikke, at det ville ske så hurtigt, så jeg er blevet en smule forskrækket og skal lige finde mine ben.

Landskabet har forandret sig brat. Det virker velkendt, men er alligevel meget anderledes end det, jeg kender – smukt – og meget bakkerigt og afvekslende.

Jeg kender ikke vejene her, så jeg må prøve mig frem. Jeg fornemmer, at man må fare med lempe – ikke alt kan man sige. Sproget er en smule anderledes end det, jeg kender - ikke alt bliver forstået, som jeg mente det, og jeg forstår ikke alt, der bliver sagt. Men jeg øver mig, for jeg skal jo lære det – og fornemmer, at der venter mange gode stunder her, hvis jeg bare gør mig umage.

Jeg kommer ikke tilbage til det land, jeg kendte, og det volder mig ind imellem en smule vemod. Måske især fordi jeg ikke føler, jeg fik sagt rigtigt farvel. Pludselig var vi bare landet i det nye land. Ind imellem får jeg glimt af landet, vi kom fra, og bagagen er fyldt af gode minder, så jeg føler mig godt rustet til at tage det nye land til mig, at gøre det til mit i den periode, vi er her.

Der er meget godt at lære, og jeg fornemmer, at det nye land vil udvikle mig som person – så jeg starter min opdagelsesrejse med åbent sind, og håber at blive modtaget med samme. For selvom jeg er ny her, føler jeg alligevel, at jeg stadig har meget at give af, selvom jeg netop der skal gå forsigtigt frem.

Mange har været her før – jeg selv havde også min faste bopæl her for år tilbage, og jeg ved, at det vil hjælpe mig at huske tilbage på, hvordan jeg havde det med det, selvom meget er forandret siden da. Jeg ved også, at folk har det meget forskelligt med at opholde sig her i landet – for nogle er det mareridtsagtigt, for andre en spændende og øjenåbnene rejse. Jeg håber på det sidste, og tror på, at forandringsparathed og villighed til at lære vil være med til at gøre opholdet godt. Heldigvis har jeg også en dejlig rejsefælle med mig, som er god til at gøre mig opmærksom på, hvis jeg forvilder mig ad en forkert vej.

Vi tager hinanden i hånden og begiver os på sightseeing i det nye land.

Teenage-land.

Topnice!

2011-04-03T12:58:00.001+02:00

- Skal du gå med dem??

- Ja, det har jeg da tænkt mig, Emil – hvorfor?

- … De er bare sådan… moderne. Du plejer mest at gå i damesko.

Ta’ den!!!

Ikke desto mindre har jeg længe drømt om et par All Stars, og så var det da en fryd at smutte forbi Fakta på vej til kirke i morges, lægge 279 kr. ved kassen og fryde mig over mit kup.

Hvem ved, om lidt begynder jeg også at slynge om mig med udtryk som nederen, nice og konge… ;o)

Flad og høj

2011-04-02T22:07:00.000+02:00

Jep, det er mig, der sidder der på yndlingspladsen. Foreviget af Emil, der så sit snit, mens han var så sød at hente kameraet til mig.

Flad og brugt, men samtidig høj og fyldt med energi. Det er vist sådan, jeg har det i al dobbelthed efter en dag sammen med 100 børn, en flok korledere, og den mest inspirerende instruktør, jeg til dato har oplevet.

Jeg har været til korstævne. Som arrangør og lidt alene på posten havde jeg det lidt ambivalent med dagen på forhånd, for ansvaret og arbejdsbyrden kan føles tungt, når det bæres alene. Men selvfølgelig var jeg ikke spor alene, da dagen først blev skudt i gang. En flok søde korledere stod nærmest på spring for at tage deres tørn, og alting forløb glat og helt efter bogen.

Og instruktøren – hun er et kapitel for sig. Susanne Wendt, dirigent for DR SpireKoret, DR BørneKoret og DR JuniorKoret. Et energibundt uden lige. Med en glæde ved musikken, der smitter ud over alle grænser. Med et væld af idéer, og med en tilgang til børnene, der er vildt imponerende og inspirerende. Med humor, dans og bodypercussion blev sangene leget ind, klangene blev pudset af, det indre øre fik en god gang træning, og børnene nød det!

Og vi nød det fantastiske vejr, der indbød til pauser i det grønne, løb på plænen og sol på kinderne. Det kunne ikke være mere perfekt!

Og jeg kunne ikke lade være med at bruge en halv time i haven med beskærersaksen i hånden, da jeg kom hjem. Inden aftenen sneg sig ind på mig, og de sidste kræfter var brugt op.

Nu er jeg bare træt. Glad og træt. Det er helt i orden.

Første møde med Karen Blixen

2011-03-31T21:51:00.000+02:00

Omsider fik jeg tygget mig igennem Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger. Jeg må indrømme, at det holdt hårdt – men tror mest det skyldes, at tidspunktet ikke er det rette. Jeg har simpelthen ikke haft/prioriteret tid, så den er gennemtygget i for små bidder. Persongalleriet har været for omfattende til, at jeg har kunnet holde styr på dem, når jeg har læst dem over lang tid, og jeg har brugt uforholdsmæssigt lang tid på at bladre tilbage og prøve at holde den røde tråd.

Men selvom det lyder selvmodsigende, har fortællingerne også været fængende. Især sidste halvdel af hver fortælling. Og meget anderledes end hvad jeg tidligere har læst. Jeg sidder med fornemmelsen af enorme dybder, at der kan siges ufatteligt meget klogt om fortællingerne – noget er sagt her – og jeg synes, det kunne være spændende at læse dem igen engang – med guide. Jeg føler mig bestemt ikke færdig med Karen Blixen, og bogen har jeg noteret mig som en, der tåler indtil flere gensyn.

I dronningens klæ’r

2011-03-29T17:46:00.001+02:00

Der blev også hæklet, da vi var sammen i weekenden.

Min lillebror har i et stykke tid ønsket sig en mobilsok, og da det nu engang er lettest at lave en skrædder”syet” model, når mobilen er i nærheden, blev garn og hæklenål taget med i tasken.

Min bror er gardehusar – I ved, dem der rider i dronningens klæ’r og spiller, når majestæten kører rundt og vinker. Ham med paukerne – det er brormand. Det synes jeg altså er lidt særligt, så jeg tillader mig at være stolt på brors vegne…

Og hvad er så mere oplagt end at lave mobilsok i regimentsfarver. Med striber som mavebæltet.

Voila!

Hov!

2011-03-29T17:14:00.000+02:00

Mens jeg lige vendte ryggen til haven et øjeblik, væltede det op med håbefulde blomster…

Hvor pragtfuldt!

Lunt til halsen

2011-03-28T12:11:00.001+02:00

Endelig kan jeg løfte sløret for, hvad jeg har nørklet med… Det er altså sin sag at skulle holde på hemmligheder så længe!

Vi har været sammen med min kære søskendeflok i weekenden. Som altid er det bare ren nydning! Snak, hygge, sang, nørklerier, lækker mad, grin, nevøcharme, mere snak, gåture i stilhed, fuglesang og solskin langt ude på landet, hvor min bror bor.

Og gaveudveksling. Det er næsten ligesom juleaften, for vi ses ikke for tit, og samler op på alle de fødselsdage, der er passeret siden sidst, vi sås.

Deraf hemmelighederne… Min svigerinde har både haft fødselsdag og færdiggjort sin sygeplejerskeuddannelse, og derfor skulle hun have en lidt særlig gave. Et halstørklæde, strikket i det smukke Woodland-mønster, som Anne har oversat til stor glæde for sådan nogle som mig!

Tørklædet er strikket i Supersoft 100% uld fra Holst Garn og er så vidt, jeg husker, ca. 1½ gang så bredt som Annes. Jeg fik ikke taget mål på det, inden det blev sendt videre, men det er så langt, at det kan gå to gange rundt om halsen og nå til livet med begge ender.

Fredfyldt…

2011-03-24T18:43:00.000+01:00

Altså, hvor jeg elsker den udestue.

Når jeg, som i dag, kommer hjem fra en lang og sen arbejdsdag, kan jeg helt bogstaveligt mærke, hvordan freden sænker sig helt ned i maveregionen, efter bare et kort øjeblik derude. Hvor solvarmen breder sig i hele kroppen, hvor lyset næsten er til at tage at føle på efter en hel vinters mangel på samme, hvor stilheden er så fredfyldt, at fuglesangen trænger ind gennem de lukkede døre og fylder mig med glæde.

Og efter 10 minutter i husets bedste rum, med strikketøjet i hånden, med luft under tankernes vinger, og med stilheden som eneste baggrundslyd, mens solen går ned, føler jeg mig hel igen og klar til at tage livtag med aftensmad og vasketøj.

Aaahhh…

Men ellers går det godt…

2011-03-22T09:28:00.001+01:00

Solen skinner, og foråret kryber ind under huden på mig.

Jeg har lige været ude at gå i det blændende stærke lys. Overalt pibler det op. Kun vores egen have er mig noget langsom på det punkt. Jeg bliver utålmodig, trippende, men kan se, at det spirer derude, så det skal nok komme.

Indtil da har jeg forår i potterne indendøre. Og en lillebitte oldemorfirkant, der var for lille til at blive brugt og var i fare for at blive smidt ud. Indtil jeg fik den idé at hænge den til pynt. Den er da sød…

Og jeg har forår på vej i minidrivhusene i udestuen. Blomsterfrø i massevis er fordelt i småbitte potter. Klar til at blive nusset, passet og plejet. Og jeg glæder mig som et lille barn til at se dem spire frem!

Men her og nu venter en kop kaffe, og så er det vist tid at få lidt arbejde fra hånden…

Rigtig glædelig solskinsdag til dig!

Så sad man der…

2011-03-22T09:14:00.001+01:00

… i ro og mag med sin morgenmad…

Indtil…

…

GULP!

Søndag og ingefær…

2011-03-21T09:03:00.001+01:00

I går blev lige præcis den dag, jeg savnede i lørdags!

Med tid og ro, hygge i udestuen med sol på, familien indenfor en armslængde og strikketøj i gyngestolen.

Lige hvad jeg trængte til, og hvor gjorde det godt!

Der blev også lavet smoothies – igen! I alt for lang tid har jeg forsømt min blender, den føler sig voldsomt forbigået, har prøvet at råbe mig op fra rodeskuffen og gøre mig opmærksom på, at det ikke behøver at være svært og tidskrævende at blende en smoothie. Men det var svært, selv om jeg kunne høre den i det fjerne og vidste, at den havde ret.

Nu har jeg fået blod på tanden. Og lyst til at afprøve mulighederne.

I går var det Claus Meyer, der gav inspirationen i sin almanak.

Ananas, banan, revet ingefær, presset appelsin, A38, honning og citronmelisse.

Wroooom.

Uhmmm…

Der var købt rigeligt ingefær ind, for aftensmaden bød på salatsøstrenes citronkylling med safran og broccoli (og ikke mindst – ingefær), og til dessert de arme riddere med lige præcis den blommekompot med kanel og ingefær, der hører sig til hos os – og heldigvis altid levner blommekompot nok til et marmeladeglas.

3 gange ingefær på en dag – det kunne sagtens blive en vane…