Ferienydning

 

 

 

Vi holder ferie efter bedste beskub.

Krydrer den med en ordentlig gang hoste, men det går endda.

Sent i aftes landede vi efter en forlænget weekend i det sjællandske, med familiehygge og fest, fejring af min far, der har rundet de 60, med festlig, flerstemmig sang leveret af søskendeflokken og co. (åh, hvor jeg elsker at synge sammen med mine søskende – det er en stor gave, vi har fået, at kunne gøre det sammen!), med grin og nevø-charme (I ved, ham den lille (efterhånden knapt så lille, men stadig charmerende, på 2½ år), der med lethed kan sno mig om sin lillefinger…), med tid til at sove længe, læse bøger og bare være. Jeg elsker at vågne op hos min søster, i stuen, hvor vi har fælles sovesal med børnene, til lyden af morgenTV, der kører på svageste lydstyrke, og med visheden om, at der slet ikke er noget, man lige kunne gøre, sætte en vask over, skrive en indkøbsseddel osv. – man kan bare ligge der i sofaen og vågne langsomt, læse lidt i en bog, strikke et par pinde eller hygge lidt med pc’en. Det er ferie.

Nu er vi hjemme igen, hos vasketøj og kufferter, der skal pakkes ud, gulve der trænger til støvsugning og en smule oprydning hist og her. Jeg sidder og plejer hosten med en spand ingefærthe, og når den er indtaget, har jeg intentioner om at gøre en indsats for at få pligterne ud af verden, for ferie er der stadig bunker af, og jeg har tænkt mig at fortsætte med at nyde.

Planer har vi ikke mange af – et par vennebesøg er der på programmet, og så har vi ellers tænkt os at nyde at være sammen som familie. Så må vi se, om den står på ture ud af huset, eller vi bare forskanser os her med spil og hygge.

Og det er nu slet ikke så ringe endda…