En uges ferie er gået med raske skridt. Godt, men hurtigt. En uge med lige dele praktiske opgaver, vennebesøg og et smut til familien på Sjælland. Afslapning og udrydning i rod, der hober sig op.
Som altid kunne jeg sagtens bruge flere dage. Der er stadig opgaver, der kunne tages fat på. Og afslapningskontoen er heller ikke fyldt op. Men sådan vil det altid være. Og hverdagen er også velkommen.
Især, når det er af den lyse slags, der ligger foran. Jeg blev overrasket over at se, hvor lys himlen var, da jeg stod ud af badet i morges.
Foråret ligger lige om hjørnet, og jeg mærker det mere og mere. Hvert år er det som om, jeg helt havde glemt fornemmelsen, og jeg føler mig som genopstanden efter en lang vintersøvn. Jeg er SÅ klar til forår!
Og når hverdagene så starter med min ugentlige fridag, er der ikke megen grund til klage. Denne fridag er hovedsageligt brugt ved symaskinen. Der er fastelavnsfest i skolen i morgen, og jeg har som noget helt nyt valgt at sy udklædningen i sidste øjeblik ;o) Faktisk havde jeg en følelse af, at jeg efterhånden har syet nok fastelavnsdragter i mit liv, men når jeg først kommer i gang, er det alligevel meget sjovt, og det er forfriskende at sy en dragt til Freja, der ikke er et dyr. Meget mere om det senere…
Sikke fine ranunkler!
SvarSletOg godt at høre, at du nyder både ferie - og hverdag : )
Jeg er vild med ranunkler, Helle - desværre holdt disse kun kort...
Slet