Vinterbarn

 

 

  

 

Tænk, det er allerede snart en uge siden, det var 1. december.

Og det var, som jeg skrev, en ganske særlig dag.

En dag, der begyndte med den smukkeste solopgang i rimfrost, og sluttede med det fineste snedrys. En dag, som fra start til slut blev tilbragt sammen med den dejligste søskendeflok og de dejligste børn, jeg kan tænke mig.

Dagen var min fødselsdag - og hvor var den skøn!

 

 

Det var også en dag med tårer og snakke, der graver dybt, men det skal der også være plads til, for det gør så godt. Det er så meget værd at kunne dele både glæder og sorger, bekymringer, grin og gas, og jeg er så taknemmelig for den flok, jeg fik lov at dele dagen med.

 

 

Siden har dagene skruet op for tempoet, og stille enetid har der ikke været meget af – men dagene går godt. Og snedrysset er her endnu. Som det vinterbarn, jeg er, kan jeg ikke forestille mig noget bedre vejr end det, vi har lige nu. I hvert fald ikke på denne årstid…