søndag den 8. december 2013

Tillad mig at præsentere…

 

 

Søskendekærlighed...

 

Samba og Mambo – de to senest tilkommende i familien her.

Et par charmerende små gårdkatte, søster og bror, der blev fundet moderløse af min bror og blev taget i kærlig behandling der, indtil jeg var blødgjort nok til at tage dem til mig. Freja er den, der skal have størstedelen af æren for den store indsats, det krævede at få mig blødgjort. Til gengæld har jeg ikke fortrudt et øjeblik. Jo, måske lige da jeg fandt en tisseplet på min dyne – da var småkravlene ikke populære!

Men sikke et par charmerende små energibundter, de er! Legesyge, kælne og nysgerrige og ikke til at indfange med et kamera. Både børn og voksne her på matriklen er totalt solgte. Og lever med at rejse bøgerne i bogreolen hver gang, de bliver væltet ned, at hænge vasketøjet op igen og igen, fordi den sjoveste leg er at hænge sig i tøjet, til det falder ned, at det er komplet umuligt at strikke, når to overgearede killinger sidder og fanger efter garnet. Og jeg kunne blive ved…

Lidt spændt er jeg dog på at se kombinationen killinger og pyntet juletræ i stuen. Men den tid, den glæde…

2 kommentarer:

  1. Ej, hvor er misserne søde begge to - er sikker på, at de nok skal give jer stor glæde og mange morskaber .
    Tillykke med dem.
    Kh Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene - det kan du tro, de gør allerede :-)

      Slet