Weekenden har budt på kursus i korledelse – der har været tryk på, og jeg føler mig tanket op på alle konti, inspirationsmæssigt, socialt og gastronomisk – der har ikke været mangel på noget.
Det tager altid lidt tid for mig at lande efter sådan en tur på bjerget, så en stille mandag falder tørt. En forårsmandag, endda. Selvom solen har været vægelsindet og temperaturen lav, kan man mærke det i luften. Se det på de bebudere, der efterhånden er blevet til en del (og hvor fantastisk er det lige, at de vintergækker i græsplænen, der det første år var et par, nu efterhånden er en lille flok, helt uden vores indgriben!), og mærke det på den kriblen i fingrene, der efterhånden ikke er til at overhøre. Der må jord under neglene! Blomsterfrøene lod jeg nu ligge i dag, de har vist godt af at vente en uge eller to, tror jeg, men karsen blev sået, stedmoderblomsterne kom i krukker, den sidste lyskæde blev pillet ned, og pelargonierne indendøre blev trimmet og formeret.
Jo jo, det er umiskendeligt forår!
Weekendens mere konkrete udkomme – en lille ugle til Frejas dyresamling…
Og et blødkogt æg til frokost – bare fordi jeg havde lyst!
Glædeligt forår!
Det lyder altsammen dejligt, Annette - og her kribler det også i fingrene for at få jord under neglene. Havde egentlig tænkt det endnu er for tidligt (for koldt) med stedmoderblomster, men det er det måske ikke...
SvarSletGlæder mig til at se Frejas dyresamling på søndag : )
Nej, jeg tror bestemt ikke, det er for tidligt - stedmoderblomster kan godt tåle lidt frost..
SletDet er dejligt, at det er ved at være tid.