torsdag den 15. marts 2012

Lidt om strik og tid, der går…

 

 

Der er langt imellem blogindlæggene for tiden – for livet kræver sin del af kagen. Hverdagene har det med at styrte afsted, og jeg hænger på så godt, jeg kan. Med min gode vilje, for jeg kan jo lide alt det, jeg gør, og synes også, jeg får pustet ud ind imellem, så ingen klagesang herfra.

Men meget når ikke så langt som til bloggen. Emils fødselsdag, for eksempel. 14 år er han nu! Det synes jeg er vildt. Det synes man måske altid, når ens yngel bliver ældre, men det går bare så hurtigt lige nu, synes jeg. Han forandrer sig med lynets hast, både fysisk og mentalt, og jeg kæmper for at følge med. Selv om det kan være en udfordring, er det især spændende at se ens barn modnes og udvikles.

Og så er det noget af en kontrast at stå med sådan et lillebitte, næsten-nyfødt pus, som jeg fik lov at holde i går. Så lillebitte som mine egne børn ikke engang har været, og mit hjerte smeltede en smule, da hans lillebitte hånd holdt om min tommeltot, mens han sov på min arm.

 

DSC00698

 

Barselsgaven var hurtigt strikket, en lille vest i Ramilla’s yndlingsgarn, modellen er Askeladens, opskriften er afprøvet af mange, og nu også lagt i mine gemmer – den skal helt sikkert findes frem igen.

 

DSC00700

4 kommentarer:

  1. Helle Nørgaard Nielsen16. marts 2012 kl. 10.53

    Hvor er det en fin lille vest - den er rigtig sød!

    Ja, det var også tydeligt for mig, at Emil forandrer sig meget i denne tid - men sikkert endnu tydeligere for dig som mor, da du jo kender ham bedre. Men han lyder nu som en meget fornuftig ung mand : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også ret vild med vesten, Helle..
      På mange måder en fornuftig ung mand, selv om vi til tider kan have temmelig forskellig opfattelse af tingene ;o) Men det er jo lige, som det skal være, og alt i alt vil jeg give dig ret i, at han er faldet ret heldigt ud ;o)

      Slet
  2. Spunken, har brugt og slidt, den model. Den holder ! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, Therese :o) Jeg er også selv ret vild med den model.

      Slet