Glæde – sorg.
Støtte – bebrejdelser.
Travlhed – stilhed.
Solskin og hjertevarme – kulde og ensomhed.
Udsvingene er store for tiden. Efter en dejlig, men også hektisk uge med børn, er her pludseligt alt for stille i lejligheden efter, at de er taget til deres andet hjem.
Jeg ved, de har det godt der, så savnet er på den gode måde. Og jeg ved, at jeg vil nyde min uge for mig selv og udnytte de muligheder, det giver mig. Jeg skal bare lige finde mine ben i den pludselige stilhed. Omstillingen tager lidt tid…
Lyskæden har jeg fået af de dejligste veninder. En skøn farveklat med så kærlige tanker bag, at den varmer mig om hjertet, hver gang jeg ser på den. Jeg har SÅ meget at være taknemmelig for, og med optimisme og glæde vil jeg nyde min søndag.
Jeg er her, og jeg læser hvert eneste indlæg du skriver.
SvarSletOg jeg rammes, og gyser lidt, og tænker på hvor kort der er i livet fra én situation til en anden...
Jeg ønsker det bedste for dig og dine, og tænker at der ikke går lang tid før I alle har vænnet jer lidt mere. Hvis man altså overhovedet gør det, - vænner sig. Måske affinder man sig bare!
Hvorom alting er, så stikker dit savn også i mit moderhjerte, og jeg kan ikke andet end tælle på fingre og tænke: Ok, så har Annette dem godt nok ikke lige nu, men så har hun dem (børnene) nok i deres efterårsferie :) <3
Kh Tante T
Mange tak for din kommentar, Tante T.
SletDet er svært at forestille sig, når man står midt i det, hvordan tingene vil udvikle sig, hvornår der kommer en form for tilvænning, rytme, følelse af normalitet. Og måske vil det svinge lidt frem og tilbage. Jeg vælger at tage det i små bidder, ikke prøve at se for langt fremad, men samle på de gode stunder her og nu. Og dem er der heldigvis mange af.
Og du har fuldstændigt ret. Om lidt holder børnene og jeg ferie sammen. Og jeg glæder mig!!! :o)