Udsigt…

 

 

 

Ikke en hvilken som helst udsigt, men den der er min, mens jeg går i huset og maler. Den der snart bliver min hver dag. Og den, jeg vil bevæge mig ud i, når jeg har lyst til at gå ud i min have.

Jeg glæder mig meget til at flytte. Samtidigt med, at det er lidt mærkeligt at gå og pakke igen. Selvom jeg ikke har boet i lejligheden så længe, kan jeg ikke undgå at slå rødder, hvor jeg har hjemme. Og dette var mit første helle i en turbulent tid. Mit helt eget fristed. Det var et godt sted.

Men det bliver endnu bedre at få et fristed med plads til armbevægelser, børn og gæster. Og have…