Jeg sidder i mit lune køkken og nyder, at jeg har tiden for mig.
Lader tanker vandre…
Nogle gange har jeg brug for at stoppe op. Være langsom. Ikke fordi jeg har specielt travlt, men fordi omvæltningerne i det sidste år har været så voldsomme, at jeg må være opmærksom på, at jeg har mig selv med.
De sidste dage har været meget stille. Ind i mellem rammes jeg af tungsind. Af en følelse af ensomhed. Af en vinter, der snegler sig afsted. Af savn.
Så må jeg tvinge mig selv til at løfte blikket.
Minde mig om, at jeg på ingen måder er ensom. Bare i perioder alene. Og det kan også have sine fordele.
Og vinteren går snart på hæld. Dagene længes, og solen viser sig mere og mere.
Mit køkken er herligt grønt.
I vinduet står en dejlig gave, en skøn orkide.
Og i aften kommer børnene hjem til mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar