torsdag den 7. februar 2013

Taknemmelighed…

 

 

Med kig til have i sol

 

De fleste kasser er pakket ud, meget er på plads, andet går jeg og flytter lidt rundt på, og rundt omkring flyder ting, der venter på mere hyldeplads, eller at jeg tør lave huller i mine nye vægge.

Det tog ikke lang tid at falde til her, jeg er så taknemmelig for mit nye hjem og glæder mig hver dag over at måtte bo her. Huset ligger tæt på skole og arbejde, og børnene har hurtigt taget deres nye hjem til sig.

Det er fantastisk at mærke al den hjælpsomhed, vi bliver mødt af – vi får lidt hist og låner lidt her, og efterhånden får vi bygget op, så her ikke er alt for tomt. At lande i en stil, der er min, tager lidt tid, men vi har også netop tiden for os.

Vores nye hjem er allerede godt i gang med at blive fyldt med gode minder og oplevelser, og jeg glæder mig til mange flere i de dejlige rammer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar