Før konfirmationen havde jeg ikke kun travlt med forberedelserne til festen, men også med at lægge sidste hånd på et værk, der har været et stykke tid undervejs. Og som skulle være færdigt i søndags, da det var sidste gang, vi mødtes, inden den skulle i brug.
Studenterhuen til min lillebror.
Nej, han er ikke som folk er flest – helt sin egen, på den totalt fede måde.
Og stolt og beæret var jeg, da han spurgte, om jeg ville hækle hans hue.
Opskrifter fandt jeg ingen af, og der er da detaljer, der kunne rettes til, hvis det skulle være en anden god gang…
Jeg har hæklet rundt og rundt i rent bomuld, med dobbelt garn og en 3.5 mm nål. For hver omgang har jeg taget 6 masker ud, og prøvet at fordele det lidt, så den forblev rund og ikke 6-kantet.
Da cirklen var stor nok, hæklede jeg i bagerste løkke i en omgang, så kanten blev markeret, og derefter hæklede jeg et antal omgange uden udtagninger, de nederste rækker i blåt efter endnu en omgang med nedtagning i bagerste løkke.
Skyggen er formet i fri fantasi, og en rem blev det også til, som blev sat fast med knapper. Enblemet med korset er syet i en sen aftentime i sidste øjeblik, så et nærfoto af det vil jeg ikke udsætte jer for, men på afstand ser det da ganske vellignende ud…
Hvorom alting er – brormand er glad – og jeg var glad for tilliden og for at prøve kræfter med projektet.
Hej Annette.
SvarSletHvor er den blevet flot :-)Det må da ha været noget af et arbejde at have fundet frem til, hvordan den skulle hækles.
Dejligt at din lillebror er tilfreds med resultatet :-)
Knus Pia
Tak Pia - ja, hovedet blev ind imellem lagt i blød ;-) En spændende udfordring...
SletDet her er vildt friskt! Min lillebrormand blir student næste sommer, jeg ville ønske at jeg kunne prøve kræfter med den her. Den er godt nok fin!!
SvarSletTja, du kan da prøve at foreslå ham det og se, hvad han siger ;-)
Slet