Jeg elsker, når tingene er pakket pænt ind.
(På alle måder – måske har jeg indimellem tendens til at pakke lidt for pænt ind, når jeg skal sige, hvad jeg mener – men det er jo en helt anden snak.)
Sådan en emballage som på denne papvin, falder jeg pladask for. Så meget, at jeg nu har købt den to gange. Og endeligt konkluderet, at vinen desværre ikke er noget at skrive hjem om… Så det bliver ved de to.
Men den er da smuk… – en af livets mange små glæder, som er værd at samle på.
En lille fornyelse til stuen. Af den fredelige slags. Der er en lille skabshippie gemt i mig, og jeg er glad for at have fået lidt peace i sofaen.
Udførelsen er til gengæld ikke noget at prale af. Symaskinen og jeg ses så sjældent, at vi aldrig bliver rigtigt dus – og jeg var uforberedt på, at det var strech i babyfløjlen.
Anyway.
Jeg kan nu godt lide den, og man kan jo bare lade være med at studere den på nært hold ;-)
Mirabellegrenene i stuen stod i fuldt flor, da jeg i går kom hjem efter nogle dage hos min kæreste. Et vidunderligt syn at blive mødt med.
Det svinger, hvor meget jeg er hjemme i ugerne, hvor jeg ikke har mine børn. I denne uge har der ikke været så meget arbejde, så jeg har tilladt mig at tage det lidt let og nyde et par dages frihed, selvom jeg ikke har ferie.
Når jeg kommer hjem efter nogle dage hos kæresten har jeg altid følelsen af lige at skulle bo mig ind her – at nusse lidt rundt, skrue op for varmen, kæle med kattene, vande blomsterne osv., før det rigtigt føles som hjem igen. Nu mangler jeg bare lidt indkøb, før jeg er helt klar, til børnene i aften kommer hjem til mig igen.
Men først en tur i haven – det er jo helt forårsagtigt skønt derude…
Dejligt!
Udenfor er der gråt, men der er unægteligt forår i luften.
Dagene bliver længere og lysere, jeg mærker det, og nyder det!
Det pibler frem i haverne derude, og jeg følger ivrigt de små spirers vej gennem den brune, vintertrætte jord.
Solskinsdagene bliver stille og roligt til flere (det kunne også umuligt gå den anden vej…) – jeg mærker, hvordan jeg langsomt vågner af min vinterdvale og får energi, når solen fylder mig med lys.
Også i min stue pibler det med små forårsfornemmelser. Hyacinterne er fast inventar fra jul til tidligt forår, dem kan jeg slet ikke være foruden. Vibeæggene var en sød værtindegaver fra dejlige venner forleden – jeg nyder dem herinde, og vil glæde mig, til de flytter ud i haven og pynter der næste år.
Grenene er fra mit mirabelletræ, der blev kraftigt beskåret, efter at stormen Bodil var forbi. Nu ligger grenene på græsplænen og sætter knopper, og jeg tager dem ind lidt ad gangen, så de kan sprede forår i min stue.
Det går helt klart den rigtige vej.
Aaaahhh…
