Køkkenskriverne

 

Jeg er gået helt amok i køkkenet her i formiddag. I går fik jeg rørt dejen til klejnerne - og til en gang grovboller, for fryseren var løbet tør, og groft skal der til i denne søde og fede juletid.

Så jeg fik smækket et ordentligt læs boller i ovnen - og rørte også lige en dej til brød til aftensmaden, det er jo både billigt og let, og det fryder mig at kunne lave det selv.

 

Freja og jeg har nu stået og hygget os med klejnedejen. Jeg vred klejner til den helt store guldmedalje, og Freja lavede kringler, kranse, snegle, og hvad fantasien ellers var til, og imens stod vi og fjollede om kringler og klejner, om frysere, der spiser al vores mad og meget mere. "Sikke vi julefjoller", sagde Freja, "ja, det kalder jeg det altså, når vi fjoller i december".

Emil kom forbi og lavede et enkelt maskingevær, inden han smuttede til børnefødselsdag.

Choir of Kings College, Cambridge leverer julestemning for alle pengene. Det er engelsk korsang, når det er bedst - christmas carols med lyse drengesopraner, orgelbrus og masser af trompet - det skal til, før det rigtigt er jul her.

Nu står klejnerne og hygger sig i køleskabet, mens vi tager os en frokostpause. Bagefter tænder jeg op under palminen, og spreder klejneduft i hele huset.

 

Vores klejner er små og sprøde - det er min favorit, og opskriften får I også lige med:

500 g mel

125 g margarine

175 g sukker

revet skal af ½ citron

3 æg

3 spsk fløde

Margarinen smuldres i melet. Sukker og citronskal blandes i, og dejen æltes sammen med æg og fløde. Hviler koldt i mindst et par timer, inden den udrulles tyndt med en kagerulle og udskæres. Vrides og koges i mindst 500 g palmin. Pas på ikke at komme for meget mel på klejnerne, da palminen så let bliver sort. Palminen skal have en forholdsvist høj temperatur under kogningen, derfor skal man heller ikke have for mange klejner i palminen ad gangen.

Klejnerne lægges på fedtsugende papir efter kogningen, og kan pakkes i dåser, når de er helt kølede af.

Kvantespring

 

Tænk, hvis man bare sådan i det virkelige liv kunne springe over en dag - eller måske udsætte den og brænde den af senere...

Det giver jo helt nye dimensioner, men vist uanede konsekvenser...

En tiltrængt weekend står for døren

 

Arbejdsdagen, som jeg havde tænkt, skulle være rigtig kort i dag, blev ved at trække ud med tidskrævende kontorarbejde - så julegaverne, jeg ikke fik købt i mandags, blev stadig ikke købt. Det må blive i næste uge - der er jo tid endnu - men nu synes jeg snart, jeg trænger til lidt luft. Heldigvis har jeg ikke andre planer i aften end dem, der inkluderer en sofa, og i morgen står den på masser af julehygge. Juletræskøb, klejnekogning og gode venner, der kommer på besøg, når mørket falder på. Ahh, det er vist lige, hvad jeg trænger til.

Et lille stykke Rusland

 

Når en i forvejen fyldt hverdag får lidt ekstra oven i hatten i form af juleandagter, koncerter, gaveindkøb i et ledigt øjeblik osv., så er der ikke meget luft tilbage, og hvis ikke det kun var en overgang, ville jeg slå bremserne i, for det holdt jeg (og familien) ikke til i længden. Men det er heldigvis kun en overgang, og allerede efter i dag begynder det at lette, når de faste ting som f.eks. korprøver går på juleferie. Så står det mere og mere i julehyggens tegn, og det passer mig fint.

På trods af travlheden valgte jeg i aftes at tage til julekoncert i en nabokirke, da minikoncerten med mit eget kor på sygehuset var overstået. Jeg vævede frem og tilbage og kunne ikke bestemme mig for, om det var koncerten eller sofaen, der skulle vinde slaget - men det blev julekoncerten, der vandt, og det fortrød jeg ikke! Musikken var skøn, og det var dejligt for en gangs skyld bare at læne sig tilbage og blive fyldt på. I en tid, hvor jeg er meget på og skal levere varen, er det ekstra dejligt bare at nyde og lade sig inspirere.

Til koncerten mødte jeg min russiske kollega - hun har boet i Danmark i en del år, men er selvfølgelig stadig stærkt knyttet til sit hjemland. Jeg sagde ja tak til en kop kaffe hjemme hos hende og nød at høre hende fortælle vidt og bredt om Rusland, hendes opvækst og hvordan hun kom til Danmark.

 

Og så fik jeg en dejlig gave - disse to skeer er traditionelt, russisk håndværk, som har utrolig stor værdi i Rusland - og nu også for mig! Udsmykningen er egnsbestemt - jordbærrene er typiske for den egn, min kollega kommer fra - andre steder kan det være andre bær, bladene kan se anderledes ud osv. Skeerne bruges også til folkemusik - hun prøvede at forklare mig, hvordan man holder to skeer i en hånd med bagsiderne vendt mod hinanden og klaprer dem sammen - men det skal vist opleves...

Jeg er meget glad for skeerne - det er jo noget helt særligt, som ikke bare kan købes hvorsomhelst, og som altid vil minde mig om min russiske kollega.

Aaahh, gløgg...

 

Det gør bare livet meget skønnere!

Pebernødder i bunkevis

 

Sådan en fridag har det med at smuldre mellem fingrene på mig - den går alt for hurtigt. Eller også har jeg det med at lægge for mange planer - det sidste er ret sandsynligt.

Så gaveindkøbet blev udskudt til senere på ugen. For jeg havde lovet børnene at hente dem tidligt, så vi kunne bage pebernødder, og det løfte havde jeg selvfølgelig tænkt mig at holde.

 

Freja ville gerne have en klassekammerat med hjem, og det kunne da også lade sig gøre - så vi stod fire mand på stribe og massefabrikerede pebernødder. I bunkevis. For erfaringen siger, at de hurtigt får ben at gå på.

Pebernødder er ikke bare pebernødder, der er stor forskel, og i vores familie har vi en gammel familieopskrift, der bliver støvet af hvert år, og det skal der ikke laves om på. Nødderne hedder demoranødder (og spørg mig ikke hvorfor!) og er ikke som andre pebernødder - de er meget krydrede, og hvis man laver dem tilpas små, er de så hårde, at der er fare for skrøbelige tænder (okay, så kun næsten...). Vi kan lide dem sådan, men Brian, som har taget svigerfamiliens opskrift til sig, foretrækker dem store og bløde, så vi har indgået et kompromis sådan et sted midt i mellem, med visse naturlige udsving..

 

Familieopskriften er vist ikke mere hemmelig, end at jeg godt kan dele den ud her :o)

½ kg perlesukker

3-4 æg

½ kg mel

1 spsk nellikker

1 spsk kanel

1 tsk bagepulver

Æg og sukker røres godt. De øvrige ingredienser blandes sammen og røres i. Det hele røres sammen til en sammenhængende dej, tilsæt evt. mere mel, hvis den er for klistret.

Skæres ud i nødder (vores bliver altså ikke trillet, men skal være sådan lidt rustikke i det - hvilket også er meget nemmere) - bages ved 200 grader i 10-12 minutter.

Før-jule-mad

 

Frugt var det gennemgående tema for endnu en juleinspireret middag i går.

Æbleflæsk, lavet i ovnen og med flæsk, der er mere kød end fedt, er ikke så usund en ret endda - og så smager det fantastisk, efter min mening - og resten af familiens!

Jeg skar et løg i tynde ringe, blandede dem med en tsk olie i et fad, og smækkede 1 kg belle de boskoop æbler i både oveni. 2 spsk flydende honning og ca en spsk timianblade fra haven blev blandet sammen med æbler og løg, og det hele fik lov at varme sig ved 225 grader i en halv times tid.

Imens stegte jeg flæsk på en tør pande, ca et kvarter i alt, dryssede det med salt, og lagde det oven på æblerne, som derefter fik fem minutter ekstra i varmen - godt rugbrød blev serveret til, og alle var glade (selv børnene, som normalt ikke er så glade for rugbrød).

 

Desserten (for søndag er dessertdag her) var appelsinris. 2 dl grødris kogt op med 6 dl vand, og derefter 6 dl mælk, blev kogt til en grød, som efter afkøling blev blandet med en halv dl sukker og 3 dl fløde, pisket til skum.

Ris a la manden uden mandler blev blandet med 5 appelsiner i mindre stykker. Helt sund kan desserten jo ikke prale med at være, men den er en noget lettere og friskere variant af den traditionelle ris a la mande. Vi voksne var godt tilfredse, og børnene kunne sagtens dele en portion, for Emil ville gerne nøjes med risene, mens Freja helst ville have en appelsin.

Det lykkedes mig endda at få maden så tidligt færdig, at jeg nåede at nyde den, inden jeg skulle være i kirken til korprøve og koncert. Alt gik godt, julestemningen bredte sig, mens små og store sang det bedste, de hver især havde lært. Der er tusind ting at holde styr på sådan en aften, med musikken, der skal falde helt på plads, masser af praktiske ting, der skal huskes, og tusind spørgsmål fra korpigerne, der skal besvares med jævne mellemrum. Det er godt, det ikke er hverdag, for jeg har lige hørt, at multitasking kan forårsage demens i en tidlig alder - jeg følte mig også halvdement i går, men det meste faldt på plads, og pigerne sang smukt!

Og så er det guld værd med en fridag bagefter til at få ro på krop og sjæl - og man kan også sagtens slappe af, mens man svinger en støvsuger... ;o)

Ren magi

 

Filmen Nanny McPhee er en af de mest fantastiske børne/familiefilm, jeg nogensinde har set. Den foregår i et magisk eventyrunivers - en gammel engelsk herskabsvilla i en lille by danner de flotte kullisser, og stilen er meget a la Mary Poppins, så vidt jeg husker den fra min barndom.

Den er sjov, gribende, romantisk, fantasifuld og fabelagtig! Jeg har set den indtil flere gange - man behøver slet ikke at have børn som undskyldning for at se den. Og at Emma Thompson og Colin Firth er på rollelisten gør den bestemt ikke dårligere!

Resten af familien sad fordybet i filmen, da jeg kom hjem fra kirken, så jeg lod mig dumpe ned i sofaen og nød det sidste kvarter, inden vi satte os til frokostbordet. Nu vil vi nyde en klippe-klistre-julepynts-familiehygge-eftermiddag, inden jeg i aften skal dirigere årets traditionelle julekoncert med kirkens kor.

Det er dansk, det er dejligt

 

Menuplanen har det med at tage en skarp drejning over mod det traditionelle, danske køkken her i december måned - og i år ingen undtagelse! Der er bare en masse retter, der hører sig til, der kommer måske en smule ekstra sul på kroppen, men det retter sig efter jul, og man skal også have lidt at stå imod med, som min farmor ville sige.

Den forlorne hare er en af favoritterne, og rødkålssalaten gør sig rigtig godt til. Ned til haren kommer jeg den reneste fløde, så er der godt grundlag for en kalorierig sovs, og den smager, så englene synger.

Rødkålen snittede jeg fint, og blandede den med et par dl creme fraiche 9%, rørt med fire spiseskefulde solbærmarmelade.

Og nu vil jeg nyde den sidste stump friaften, inden det i weekenden går løs med korprøver, vennebesøg, gudstjenester og julekoncert...

Juletravlt

 

Der er tryk på hverdagen. Juletravlheden begynder at kunne mærkes, både i arbejdslivet og privat. I kirken er julen højsæson, og der jules igennem med koncerter, andagter, børnegudstjenester, skoleafslutninger med meget mere. På søndag har vi julekoncert med korene, og der er mange små praktiske opgaver i den forbindelse udover ekstra korprøver og det stressmoment, sådan en koncert er i sig selv. Jeg prøver at huske at nyde de små åndehuller, der er ind i mellem, for ellers bliver det for meget af det gode.

 

Men travlheden er på den gode måde - for jeg kan jo lide alt juleriet, al den ekstra hygge og samværet, der følger med. Og det er jo mig selv, der sætter standarden for småkagefremstilling, julebrevsskriblerier osv., så jeg skal bare lige huske ind i mellem at sætte mig ned og mærke efter, om det stadig er på den gode måde. Det er nogle gange lettere sagt end gjort, for jeg vil jo så meget - men jeg øver mig.

Og når koncerten på søndag er vel overstået, kan jeg sætte et flueben, puste ud og se fremad igen.

Gaveregn

 

De mest fantastiske gaver fik jeg til min fødselsdag.

 

Brian fandt de sødeste små pilleæsker til mig - jeg er vild med dem begge to, og det sværeste valg er, hvilken af dem jeg skal bruge til det oprindelige formål - opbevaring af panodil i min taske. Jeg tror, det bliver æsken til højre, og den anden skal vist bare ligge og gøre hverdagen lidt smukkere - et sted, hvor jeg ser den tit.

 

Jeg indrømmer blankt - jeg har aldrig brugt cykelhjelm. Og mine dårlige undskyldninger er, at jeg synes, cykelhjelme er grimme, har ikke lige fået købt en, og de klemmer forøvrigt håret fladt. Rigtig dårlig rollemodel, jeg ved det godt.

 

Det med håret må jeg leve med, for nu er det slut med dårlige undskyldninger. Jeg elsker min nye cykelhjelm, og jeg lover, at den skal blive brugt.

 

Den sidste af de tre gaver fra Brian, er min nye ven - kamerastativet. Det er allerede brugt flittigt til disse billeder, og jeg glæder mig over ikke at skulle bakse med for lidt lys, og hænder, der bare ikke kan holde et kamera i ro.

 

Af mine forældre og søskende har jeg fået i stakkevis af bøger. Der er underholdning til mange timer, og nej, hvor jeg glæder mig. Det er alle bøger, jeg længe gerne har villet læse (bortset fra Dronningeofret, som jo ikke har været på markedet så længe - men jeg sluger alt, der kommer fra Hanne-Vibeke Holst's pen!).

Jeg nød min tur til Århus i fulde drag. Et par julegaver kom der i posen, og få andre praktiske indkøb, og ellers brugte jeg bare tiden til at kigge her og der, indsnuse bylivet og stemningen, spise en lækker frokost, drikke et par kopper kaffe latte og bare nyde at være i den by, der for altid vil have en del af mit hjerte.

Men jeg overhørte fuldstændigt, at min krop prøvede at fortælle mig, at den havde fået nok. At den bare trængte til ro og søvn, og til sidst sagde den fra. Så eftertrykkeligt, at jeg midt i aftensmaden måtte lægge mig med voldsom hovedpine og kvalme. Jeg var ked af det, for det var ikke sådan, jeg havde tænkt mig at slutte min fødselsdag - men på en eller anden måde var det faktisk rart at blive tvunget til at lægge sig og sove, for det var, hvad der skulle til. I dag har jeg det meget bedre, men jeg tager den lidt med ro og nyder en lang eftermiddag herhjemme, før jeg skal på arbejde igen i aften.

Halvrund

 

Som mine søskende var så flinke at påpege, er jeg nu halvvejs mod de 70 ;o)

Jeg har haft en dejlig morgen og fået de skønneste gaver - meget mere om det senere.

Nu vil jeg smutte til Århus og bruge dagen på hygge og selvforkælelse.

Ha' en dejlig dag!