Under en strålende sol

 

 

En øjenåbner uden lige. Det er, hvad de to bøger, Drageløberen og Under en strålende sol, har været for mig.

En ting er i nyhederne at få beskrevet krigshandlinger, taliban og undertrykkelser i et land meget langt væk fra vores hverdag – det taler til forstanden, og det kan være slemt nok – men når skæbnerne får kød og blod, som de gør i Khaled Hosseinis to romaner, så taler det til følelserne i en grad, der gør dybt, dybt indtryk. Der er skæbner, der har boret sig dybt ind i mit sind, og ikke sådan lige mister deres tag. Og det er godt. Samtidigt med, at læsningen af de to bøger har været rædselsfuld, gruopvækkende og ind i mellem kun til at kapere i små doser – så har den også været gribende, fuld af håb og indsigt, og en fantastisk oplevelse.

Og så bliver bekymringer som efterårsagtigt vejr på en sommerdag og pakke- og maleprojekter pludseligt så uendeligt ubetydelige. Og manden og de sovende børn får et ekstra kys, for hvor har jeg dog meget at være taknemmelig over!!!

Italiensk for begyndere

     

 

Da vi for to år siden var på vores første ferie i Frankrig, bestemte jeg mig for at lære fransk, altså bare sådan lidt til husbehov. Dels fordi det er rart at kunne forstå bare lidt, når man færdes i et ukendt land, og dels fordi jeg egentlig altid, eller i hvert fald siden gymnasiet, hvor jeg forpassede min chance, har drømt om at lære fransk, som jeg synes, er et utroligt smukt sprog.

Så jeg købte et CD-kursus, lærte faktisk en del, og syntes oven i købet, det var sjovt.

Vi vil meget gerne på ferie i Frankrig igen, og gerne mange gange, men det, der lige nu står øverst på vores rejse-ønskeseddel, er Italien. Også et af de utallige lande, jeg aldrig har besøgt, og som jeg har store forventninger til, og måske tager vi turen næste sommer.

Og næste tanke faldt derfor naturligt – hvorfor ikke også lære italiensk? Selvom jeg er ærke-matematiker, er jeg meget fascineret af sprog, og italiensk hører bestemt også til blandt de smukke af slagsen.

 

     

 

Der var ikke langt fra tanke til handling, så nu er italiensk-kurset købt. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, vel vidende, at det ikke er den slags, der er mest tid til lige nu. Men fordelen ved den slags kurser er, at det hovedsageligt er baseret på lytteøvelser, dvs. at jeg kan lære, mens jeg kører bil, eller – hvem ved – måske mens jeg maler…

Jeg har ikke ambitioner om at kunne føre en længere samtale, hverken på fransk eller italiensk, men bare sådan lidt til husbehov, og så kan jeg jo altid bygge ovenpå senere hen.

Skvalderkål til pynt

 

 

Skvalderkålen skal man bestemt ikke kimse ad. I salaten har jeg endnu ikke prøvet at bruge den, men den har de yndigste små blomsterskærme, som gør sig rigtig godt, både som fyld i en buket, eller som her, helt solo.

 

 

Det har været en lang dag, med oprydning, rengøring og pakning. Emil blev sendt i skole, men bukkede under for mavepinen, der var på kort visit. Heldigvis fortrak den i løbet af dagen, så jeg håber, han kan komme afsted i morgen.

Og nu vil jeg hellige mig det sidste af den bog, der optager mine tanker for tiden, både under og efter læsning – Under en strålende sol.

Blomsterglæder

 

Forårsblomsterne har lukket og slukket for i år. Syrenen er afblomstret, og der er ikke meget tilbage i haven på blomsterfronten. Dels fordi, jeg ikke har sået sommerblomster i år, og dels fordi der lige nu er en naturlig pause mellem forårs- og sommerblomstringen.

Men ser man godt efter, er der alligevel masser af guld rundt i krogene.

 

Så blev det endelig sommer

 

 

Danske og økologiske, fra den lokale jordbærmand – hvad mere kan man ønske sig?

 

 

Det er blevet sofatid, benene op, og tid til ingenting – og det føles tiltrængt efter en lang, men hyggelig pakkedag. Børnene har også fået pakket et par kasser hver, og fik ellers møbleret hele stuen med huler og kæledyr – en dyrehandel blev det bl.a. til, hvor man kunne købe hjemløse dyr. Det er så skønt at høre på, når de rigtig lader fantasien tage på langfart, og der er fred og fordragelighed.

 

 

Imens begav jeg mig ned i et tidshul, for kassen med minder fra efterskoletiden, gymnasietiden, og minsandten også en stak børnebøger kom for dagens lys. Børnebøgerne blev sorteret, og nogen af dem kom op til Frejas samling, bl.a. Palle alene i verden, der blev aftenens godnathistorie. Lidt smed jeg ud, men det meste får lov at overleve endnu et flyt. Jeg er virkelig delt imellem, om den slags skal smides ud, så jeg kan komme videre og ikke drukne i gammelt ragelse, eller det skal gemmes, med mulighed for at svælge i de gamle minder. Det er jo ikke tit, det sker, men sjovt at gense alt det gamle, så det meste bliver altså gemt. 36 kasser er det blevet til indtil videre, og jeg tør næsten ikke gætte på, hvor mange vi ender med, men jeg tror ikke, vi er halvvejs endnu. Det er vildt, så meget man skraber til sig – og så meget, der kan gemme sig på 118 kvm.

Disneyguf af den gode slags

 

 

Nogle gange står den på slik, andre gange popcorn eller is – men noget lækkert skal der til, når der ses Disneysjov, hvis man spørger børnene.

Og det, der er usundt, er jo som bekendt lækkert. Det ved alle og enhver.

Men jeg kan lide at pirre til den opfattelse. Og jeg fryder mig, når sådan et fad bliver godtaget uden brok, når der oven i købet spørges, om småkagerne er hjemmebagte og uhm’es over både dem og nektarinerne. Og alt forsvinder som dug for solen.

Så tænker jeg, at det alligevel ikke er helt galt fat med de to (for at sige det på godt vestjysk) – et eller andet har vi nok gjort rigtigt…

(og så ikke et ord mere om mad i aften, det lover jeg!)

Dejligt krydret sommermad

 

Sidste maddag i denne omgang – så var det belejligt at få tømt køleskabet, og det lykkedes faktisk ret godt med denne ret, som jeg fandt i sidste års Spis Bedre. Eftermiddagen har bl.a. stået på sortering af alle de blade, jeg gemmer – en del blev sorteret fra, men mange kunne jeg ikke få mig selv til at gå af med (især Isabellas og Spis Bedre), så der er vist snart grund til at afbestille et blad. Jeg tror, jeg har nok til at klare mig foreløbigt…

 

 

En flok nye kartofler blev skrubbet og kogt “al dente”, sammen med gulerødder. En bulgurrest blev blandet sammen med kartofler, gulerødder, rødløg og radiser i skiver, ærter, mynte og persille. En dressing blev rørt af citronsaft, olivenolie, honning, garam masala (uhm!) og hvidløg.

Kyllingefileterne blev gnedet med en blanding af salt, stødt chili, oregano og brun farin, stegt på panden og pyntet med revet citronskal.

Resultatet blev lækker sommermad, godt krydret, så alle sanser blev pirret – lige som jeg kan lide det.

Tema: dronninger

 

 

Jo, I kan tro, jeg fik vinket – eller stod måske, hvis ret skal være ret, mest af alt klar med kameraet, da dronningen kom forbi. Og tænkte at det egentlig må være lidt mærkeligt som dronning, at blive mødt af en forsamling hævede kameraer og koncentrerede blikke i stedet for klapsalver og viften med flag.

Men dem var der så trods alt også en del af, både klapsalver og flagsvindende børn. Jeg fandt Freja i mylderet, hun var fulgt med skolen ned i byen, og vi nød at stå sammen og se de flotte heste (af dronningen så Freja mest hat…), inden jeg fortsatte min lange arbejdsdag.

 

 

Og der var hyggeligt nede i byen – ren folkefest, byen var klædt i sit pæneste tøj, og selv vejret artede sig, holdt med nød og næppe tørt, så vi kunne vinke til dronningen i åben vogn. Efter at have reddet mig en frokostsandwich kom jeg tilbage og var så heldig at se dronningen komme gående i selskab med borgmesteren, og prinsgemalen de berømte tre skridt efter. Hun tog sig oven i købet tid til at tage imod en buket fra en lille pige, der stod i mylderet. Det var da dejligt at se.

 

 

Og der var flere dronninger på dagens program, for aftenen er tilbragt sammen med en kær veninde i biografen, hvor vi svømmede hen til filmen The young Victoria. En rigtig feel-good tøsefilm med alt hvad hjertet begærer af kærlighed, flotte kjoler og slotte, skønne skuespillere, og tilpas meget drama, men ikke så meget, at man ikke konstant hænger under loftet. En anbefalelsesværdig film, hvis man er til  den slags (og det er jeg!).

 

Hvem kommer først?

 

 

Det er da ikke nemt at pakke med det fjolledyr i huset. Aldrig så snart har man foldet en kasse ud, før den ligger der og ser ud som om, det er den selvfølgeligste ting i verden.

Men lidt har jeg da fået pakket, og jeg har nydt de ekstra hjemmedage, jeg fik med i hatten, selv om det også er gået ud over mine arbejdsplaner. Men det går jo alt sammen, heldigvis er Emil gammel nok, og ikke mere syg, end han godt kunne overskue at være hjemme med en DVD i kassen, mens jeg fik klaret lidt “brandslukning” i kirken.

I morgen er det Brians tur til at tage vagten herhjemme, for han er altså ikke rask endnu, ham staklen. Feberen falder støt, men langsomt, og Emil klarer sygedagene med bedre og bedre humør. Det er skønt at høre snakketøjet gå på ham igen – man kan tydeligt mærke, at ordstrømmen er ligefrem proportionel med bedring i tilstanden, og det er lige, som det skal være. Sudoku-bogen er hans foretrukne tidsfordriv, og da alle de lette var klaret, måtte han jo fortsætte med de sværere – han spytter dem ud på stribe, så hjernen fejler i hvert fald ikke noget.

I morgen er også dagen, hvor dronningen kommer forbi – ja, selveste majestæten og prinsgemalen kommer på sommervisit i Herning, og byen står allerede på den anden ende (har jeg hørt!). Som den royalist, jeg er, bliver jeg da nødt til at tage en lille frokostpause i byen, så jeg kan vinke til de fornemme gæster. Jeg kan sikkert ikke se en pind, for jeg har en anelse om, at andre får samme idé – men det skal da prøves…

PS.

 

Og så er jeg bare så vild med min lille-bitte Margrethe-skål…

 

Spidskål og laks

 

 

½-1 kg kartofler skæres i kvarte og koges knapt møre i letsaltet vand. Et groftsnittet spidskål og 300 g frosne ærter tilsættes og koges med de sidste par minutter.

Dertil en let lille sovs, bestående af 1/4 madlavningsfløde, 1 dl vand og en maizenajævning, smagt til med muskat, salt og peber.

Serveres med et rundhåndet drys persille.

Og stegt laks.

Uhm…

Dejlige sommerdage!

 

 

De sidste par dage har været fuld af gode oplevelser og fantastisk vejr! Masser af dejlig vennehygge, både her og der, grill og sol, god tid til snak og grin – og hvor har vi nydt det! 

Eneste minus i regnskabet er for stakkels Emil, der måtte bukke under for sygdom og nu ligger med 39 i feber og en næse, der ikke er egnet til vejrtrækning. Han er ikke mange sure sild værd, og heldigvis er det ikke noget problem for mig at tage en hjemmedag i morgen. Planer er til for at ændres, og det, jeg ikke når i morgen, når jeg nok en anden dag. Til gengæld kan det være, jeg får pakket et par kasser herhjemme, hvem ved…