Sommerlykke

 

 

 

For et øjeblik stikker jeg næsen frem for at dele et par indtryk fra Holland. Vi har nydt turen i fulde drag – landet er meget charmerende, jeg blev betaget af den afslappende og imødekommende stemning i Amsterdam, vejret var pragtfuldt, og selskabet kunne ikke være bedre.

Vi kom til et land klædt i orange, semifinalen i VM blev vundet, mens vi var dernede, og for et kort øjeblik blev selv jeg grebet af fodboldfeberen. Det var noget helt særligt at opleve euforien, og jeg vil også sidde klistret til skærmen i morgen, når finalen løber af staben, og selvfølgelig heppe på Holland…

Jeg hader at sige farvel, både til gode oplevelser, familie og et land, vi forhåbentligt kommer til at se igen. Og sådan en dag som i dag bliver både brugt til at savne, bearbejde alle oplevelserne – og så til at lande stille og roligt herhjemme, for det er da også skønt at komme hjem igen.

Haven har levet sit eget liv, mens vi har været væk – det er vildt, hvad der kan ske på en (sommer)uge, og jeg nyder at gå og opdage små eksplotioner rundt omkring.

Rundt omkring mig er der kaos, sådan en uges bagage bliver ikke lige pakket ud på en dag, for vi tager det stille og roligt og nyder sommeren, og at der er masser af ferie tilbage i posen. Børnene har puttet sig i teltet i haven, der er lejrstemning for alle pengene, i køkkenet dufter der af hyldeblomsterne, der lige på falderebet når at blive til saft, og jeg vil trække mig tilbage i min ferierus.

Om der kommer flere indlæg på bloggen, vil tiden vise, for jeg tager alting som det kommer og vil lade de umiddelbare indskydelser råde. Det gør mig rigtigt godt, kan jeg mærke.

Sommeren gør mig godt!

Fortsat rigtig glædelig sommer til jer!

Genbrug

 

I går:

 

 

Mormorkylling (der i dagens anledning var en unghane og ovnstegt i stedet for grydeditto), med persille-hvidløg-citron-fyld, nye kartofler, agurkesalat, rabarberkompot og hovedsalat med mormordressing. Hvidløgs- og citronindslaget var et pludseligt påfund, og det er også lækkert – men holder altså ikke helt mormorstilen. Persillen skal smage af persille og ikke andet – så må mere vilde påfund vente til en anden gang (og jeg ved godt, at sådan en gang persille, der har taget midlertidigt ophold i et fjerkræ, ikke ser lækkert ud, men jeg elsker det…).

 

I dag:

 

 

Sommersalat, som jeg husker den fra min barndom – med bønner, ærter, rødløg (der lige har fået et opkog sammen), kyllingerester (der i dagens anledning er unghanerester), kartoffelrester og hovedsalat, og vendt med en mild og venlig olie-eddike-dressing af olivenolie, sherryvineddike (eller hvad du nu har), akaciehonning, salt og peber.

Det er sommermad, når det er bedst!

(og så elsker jeg, når det sådan lykkes mig at bruge “hele dyret”…)

Morgenmad i sol

 

 

Morgenmad på terassen, stængerne op og masser af sol på.

Brian og børnene er taget afsted, jeg har lige nydt en times tid i ro og fred, inden mit arbejde også kalder.

Bedre start på dagen kunne jeg ikke ønske mig…

Rigtig god solskinsdag til jer!

Ferieforberedelser…

 

 

Det er lige om lidt – det er første gang, jeg skal på de kanter – og det er sammen med hele min skønne familie!

Jeg glæder mig vildt!!!

Hvid uskyld

 

  

  

 

Før det store Folkloreprojekt kommer for godt i gang, havde jeg lige et hængeparti, der skulle færdiggøres. Jeg har det ikke godt med at have for mange ufærdige ting i gang, det stresser mig – jeg er en afslutter, og har det bedst med at få sat et flueben, inden jeg går i gang med noget nyt.

Og så glæder jeg mig jo til at bruge de ting, jeg laver, og jeg har faktisk ventet på det hvide tørklæde, der skal give lidt ro til mønstrede overdele (ja, altså – det er jo ikke fordi, jeg sukker efter at få et tørklæde på lige i dag, men på en kold aften, eller hvis vejret mod forventning skulle slå om, er det et dejligt let, men alligevel lunt tørklæde).

Tørklædet er lavet af helt almindelige oldemorfirkanter i cremehvidt bomuld, firkanterne er hæklet sammen med luftmasker og kædemasker (kædemaske i firkant 1, 3 luftmasker, kædemaske i firkant 2, 3 luftmasker, kædemaske i firkant 1 osv.). Hele tørklædet er derefter rammet ind af en række fastmasker og en række stangmasker.

Sommerlykke…

 

 

 

Årets første danske jordbær, med knasesukker, mælk og fløde.

Sommer, sol og varme.

Glade, hvinende, vandsprøjtende børn.

Bare tæer i græs.

Havefest i går i skønt selskab.

Mormorbesøg i dag, med kaffebord, dug og guldkanter under parasollen.

Og som altid et bagagerum fuld af overskudsdeling, blomster og løg fra haven, når vi kører hjem.

Tapas med kølig hvidvin.

Og om lidt – et glædeligt gensyn med “You’ve Got Mail” sammen med manden i mit liv.

Kan man ønske sig mere af en weekend?

 

Andre toner…

 

 

 

Utroligt hvad et par nætter med god søvn kan gøre…. (og skriv mig lige det bag øret til en anden gang!)

Jeg føler mig helt anderledes ovenpå, end jeg har gjort de sidste dage – har endda klaret et par hængepartier, der har hængt længe.

Solen skinner, weekenden er begyndt, og det bliver en rigtig god en af slagsen, kan jeg mærke.

Hurra for sommeren!

Grænsen er nået

 

 

Det er næsten-fredag. I morgen er der sommerferieafslutning i skolen, derefter står weekenden for døren, og det kunne ikke passe mig bedre. Foran venter kun en søndagsgudstjeneste og en forkortet arbejdsuge – og så er der ferie!!!

Og jeg trænger!!!

Den sidste uge har trukket tænder ud, ikke på grund af meget arbejde, nærmere tværtimod – men det er nu, kroppen har plads til at blive hørt. Og jeg hører og mærker, at det er på tide at lytte til min krop, få min nattesøvn og skære ned på ambitionerne.

De sidste uger er gået i højt gear, og når det udmønter sig i manglende overskud, både mentalt og fysisk, nakkespændinger, hovedpine og negativt tankespind, så skal det tages alvorligt.

Det er ikke let for mig, for der er så meget, jeg gerne vil – så jeg må (endnu en gang) øve mig i at se i øjnene, at selv jeg har en grænse, og den skal ikke overskrides. Nattesøvnen er første indsatssted, og der skal skrappe midler til, for selv om jeg godt ved, hvad der er bedst for mig – så er jeg rigtig god til at overhøre det, når jeg nyder min aftenstund og liiige skal strække den lidt mere.

Om lidt vil jeg se dyner, i morgen får børnene ferie, og snart følger jeg efter. Det bliver SÅ godt….

Et postbud kom forbi…

 

 

 

MUMS!!!

På sådan en dag…

 

 

 

 

- hvor jeg er lige så vissen som den tulipan, jeg fotograferede for en måneds tid siden – bare fordi, jeg ikke kan snøvle mig i seng om aftenen (og måske også lidt fordi jeg er en halv liter blod fattigere end i morges)…

- hvor det splinternye kamera igen(!) er løbet tør for strøm i utide…

- hvor jeg er så træt, at jeg ikke kan tage mig sammen til at øve konstruktivt…

- hvor jeg er så træt, at jeg ikke kan indse det – og gå hjem og nyde solen, for i stedet at arbejde igennem en anden dag…

- hvor det ikke er nok at tælle til ti efter i en rum tid at have ledt sandkassen i SFO igennem efter en jakke, Freja måske – måske ikke – har begravet i sandet…

- hvor et forkølelsessår forskønner min underlæbe...

- hvor jeg ikke orker at høre mere Medina fra Emils lille-bitte bærbare uden bas…

- og hvor jeg bare har godt med medlidenhed med mig selv…

 

- Så er det ekstra godt med den gode iskaffe, en avis og en plads i solen. Nu er jeg næsten medgørlig igen – og om lidt også klar til bål ved søen!

Midsommer

 

På sådan en midsommerdag vil jeg gerne slå et slag for Lange-Müllers smukke melodi til Holger Drachmanns poetiske tekst. Shubidua forstår altid at skrue et godt hit sammen, og jeg har bestemt heller ikke noget imod deres bud på midsommervisen – men det ville være synd, hvis den gamle melodi gik helt i glemmebogen.

Den er indbegrebet af midsommer for mig.

Drachmann har i sin tekst indfanget dansk midsommer på en måde, så jeg bliver helt rørt – jeg lader tankerne vandre til Skagens guldalder, glansbilleder passerer for mit indre blik, selv om jeg ved, at gamle dage aldrig har været bedre end set i bakspejlet, og at nutiden har meget, både godt og skidt at byde på – og tilbage til nutiden bringer jeg den evigt universelle tro på, at freden “kan vindes,  hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde”.

Jeg elsker mit land (og hele den brogede verden!) – og ved midsommer mest!

 

 

Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli'r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli'r tvivlende kolde.

Holger Drachmann 1885.

Farveguf

 

 

Farveprøver studeres, der er mange lækre nuancer, og det er kun pengepungen, der sætter grænser, for hvor er der meget guf at vælge imellem.

Ferien nærmer sig, et godt håndarbejde skal med på de lange køreture og hyggeaftener – og Folklore har ventet. Længe… Jeg har glædet mig til at komme i gang, og nu skal det være.

I modsætning til Anne har jeg ikke et kæmpe lager, når det gælder uldgarn, men de mange farvenuancer skal med på min trøje, og så må dankortet hentes frem. Egentlig en meget god undskyldning, hvis man spørger mig, for et lager kan aldrig blive for stort.

Jeg kan næsten ikke vente, til posten kommer forbi…