Sommerlukket

 

 

 

Gassen er gået af ballonen.

Af blogballonen.

I det virkelige liv er der masser af gas. Og grin, overskud og gode oplevelser. Men livet trækker mere end bloggen, og det er jo for så vidt lige som det skal være. Jeg er tom for ord og gejst, og bloggen bliver sådan en burde-ting – og det var slet, slet ikke meningen med den.

Så jeg trækker mig tilbage for en stund. Og håber at vende tilbage fyldt med skrivelyst.

I mellemtiden har jeg tænkt mig at stornyde sommeren med alt, hvad den har at byde på af godt.

Rigtig god sommer til jer alle!

Forkælelse for krop og sjæl…

 

 

Dagene flyver afsted – i går havde vi sommerkoncert med kirkens børne- og pigekor, en aften med lige dele loppesæk, sangglæde, sommerfugle i maven og tusind spørgsmål til korlederen. En aften, der kræver overblik, syn for den enkelte, evnen til at svare på tusind spørgsmål, imens koret stadig holdes til ilden og tidsplanen overholdes. Koncerten gik godt, og korene kan snart geare ned mod sommerafslutningen, og det trænger vi nok efterhånden alle til…

 

 

Og endelig har jeg en ledig stund til at sætte mig og skrive om min mandag. Den var nemlig helt særlig – en dag sammen med min veninde, som bor i København, og som jeg meget sjældent er sammen med, bare sådan os to, helt uden børn og mænd på sidelinien. Hendes mand syntes, hun trængte til forkælelse, og valgte derfor at overraske hende med en dag sammen med en god veninde. Og veninden var heldigvis mig! Så vi havde sammen lagt rammerne for en hyggelig dag i Århus. Med rygmassage  hos ALTHEA (WAUW! Det kunne jeg sagtens klare at blive forkælet med igen!), skøn, skøn brunch på Emmerys, shopping, pause ved åen, pause på café, og til sidst en dejlig middag på Le Pagnol.

Og når man ind i disse rammer putter al den snak, sådan to snakkehoveder kan fylde i en dag, der er længe ventet – så kan det da kun blive en god dag! Da vi mætte og trætte kørte med toget hver sin vej hjem, var vi helt enige om, at det var en gentagelse værd.

Badetid…

 

 

 

Jeg er en glad vandhund! Elsker at bade, når sommeren får kropstemperaturen op over kogepunktet. Elsker at mærke gyset, når jeg efter at have hoppet 10-20-30… lader kroppen synke ned i det kolde vand, at svømme rundt og mærke kroppen glide gennem vandet. At ligge i den bagende sol og mærke dråberne langsomt tørre ind på den blanke hud. Og stemningen omkring mig gør mig glad…

De andre i familien deler ikke i samme grad min glæde ved badelivet, men engang imellem kan de lokkes. Det kunne de i dag.

Turen gik ikke så langt – til Fuglsang Sø, Hernings forholdsvist nye, kunstige sø i den nordlige udkant af byen.

Søen, der er 27 ha stor (800 m lang og 450 m bred), blev indviet i 2006. Sandet, der blev gravet væk, skulle bruges til motorvejsbyggeri rundt om byen, og hvorfor så ikke benytte lejligheden til at skabe et fantastisk rekreativt område med badestrande, havnefront og smukke boliger ned til vandet. Her er dyreliv, motionsstier, rent badevand og godt at være. Efterhånden som området vokser til, bliver der mere og mere attraktivt, og selvom det aldrig bliver det samme som en strand med saltvand, som altid vil være min favorit, så stornyder jeg at have vand tæt på, og jeg drømmer om, at familien kan lokkes mange flere gange i løbet af sommeren…

 

Perleleg…

 

 

 

Når jeg er på arbejde, er jeg kreativ med musik.

Når jeg er hjemme, er jeg måske kreativ på så mange måder, jeg ikke er helt bevidst om. Men oftest er jeg kreativ med garn og pinde/hæklenål. Der er mange andre felter, jeg har lyst til at kaste mig over, men tiden rækker ikke til det, og når materialerne ikker er der, og idéerne til indgangsvinklen måske heller ikke lige kommer væltende, så er det nemmest at holde sig til det kendte.

Så meget des mere elsker jeg, når jeg bliver sat i et kreativt værksted, hvor der er tid, materialer og gode idéer i massevis. Sådan et sted har jeg været i dag. Det var egentlig mest for børnenes skyld – børnene i valgmenigheden, hvor vi også har vores gang, var i fokus i dag, en dag med leg, sang og fortælling, værksteder, hygge, god mad – og så endda i det mest fantastiske vejr! Og forældrene måtte også hjertens gerne lege med, så jeg har leget med perler! Og i den grad hygget mig med det!

Og selvfølgelig stornydt al den hygge, gode snakke og grin, der også følger med sådan en dag i skønne venners lag!

Sommeren kom til Herning i dag…

 

 

 

En skøn, skøn sommerdag, som bortset fra en gudstjeneste og tur i fitnesscenteret blev tilbragt i haven.

Som i parantes bemærket trængte til den helt store tur – og det fik den så! Det meste af eftermiddagen gik med enden op og hovedet ned, måske ikke den mest charmerende vinkel, men det virker! Jeg er ikke til hakke og hårdhændet gennemgang af bedene. Jeg kan lide at se, hvad jeg rykker op, så jeg arbejder mig langsomt igennem, og lader ting stå, som lige skal have en chance for at vise, hvad de kan. Ikke alt selvsået er ukrudt, og jeg kan lide at overraskes.

 

 

 

Purløg og timian er f.eks. to krydderurter, der flittigt spreder sig rundt mellem fliser og grus. Og en del af dem for lov at blive stående, for de er så fine, når de blomstrer, og jeg kan lide de pudsige og uhøjtidelige indslag.

 

 

Jordbærrene ved jeg slet ikke, hvor kommer fra, for vi har ikke haft jordbær i haven – men de spreder sig også villigt med løbere ud over grusarealet, og ingen skal overhovedet tænke på at rykke dem op!

 

 

En enkelt kløver fik også lov at blive stående – fordi blomsterne er fascinerende, og fordi de pynter på et kedeligt grusareal.

Og så er der jo akelejen! Som stadig skyder op rundt omkring, og det skal den være så hjerteligt velkommen til!

 

 

Lavendelen fik en hård beskæring i foråret, og det bekom dem åbenbart vel, for de står som helt tætte, grønne puder rundt om rosenbedet.

 

 

Hostaen står allersmukkest lige nu. Det samme kan man desværre ikke sige om hortensiaen ved siden af – den har haft det hårdt i de seneste par vintre, men den lever endnu. Hvornår og hvor meget den skal beskæres, er jeg lidt i tvivl om – jeg skulle jo nødigt komme til at klippe noget af, der senere kunne finde på at skyde…

 

 

Og så er der jo rhododendron… Som blomstrer helt overdådigt, omend blomstringen har været kortvarig i år – pga. vandmangel, er mit gæt. Min favorit er denne koralfarvede med orange midte. Fantastiske farver og nuancer, synes jeg!

 

 

Azalea er bedårende i sin renhed og overdådighed af blomster. Jeg synes, den er helt fantastisk, når den står i fuldt flor, som den gør lige nu.

 

 

Fantasien blomstrede hos børnene, der slæbte stole og bukke frem, og byggede egernhule i et format, der kunne gøre det mest forvænte egern grøn af misundelse.

 

 

Ja, jeg ved det godt – jeg har virkeligt svært ved at fatte mig i korthed, når det handler om haven! Stor respekt til jer, der nåede helt ned i bunden. Til sidst bare lige et glimt af vores vasketøj mod den blå himmel. Og klemmer i glade farver! Små detaljer, der gør hverdagen lidt sjovere…

Glædelig sommer!

 

Der er en tid…

 

 

 

… til at blogge, og en tid til at tie.

Grunden til min stilhed er såre enkel: livet leves og tager sin del af kagen – og der er ikke ord, der trænger sig på. Dagene fyldes op af arbejde, kurser, familieliv – men vi trives og har det godt.

Når der igen er ord, skal jeg nok vende tilbage – om det bliver i morgen eller om en uge, må tiden vise.

Og garnresterne – det er bare fordi, farverne er så smukke, at jeg ikke kan få mig til at smide dem ud…

Mere leg med papir

 

 

 

En varm og farverig velkomst, lige over spejlet, når man kommer ind. Det gør glad!

Papiret er igen fra Rie Elise Larsen, og bogstaverne er lamineret, inden de igen blev klippet ud og sat op med lærertyggegummi.

Og nej, det var måske ikke lige først tanken, at N’et skulle være spejlvendt – men når det nu blev, hvorfor så ikke gøre en dyd ud af det og byde velkommen med et glimt i øjet…? ;o)

Blodbøgen

 

 

 

 

Maeve Binchy gjorde det igen – leverede en roman, der er let at holde af. Jeg elsker hendes beskrivelser af et lille irsk lokalsamfund, der under overfladen rummer meget mere, end den umiddelbart søvnige landsby giver indtryk af. Personer og skæbner skildres, så man kommer ind under huden, lever med og føler med.

En let læst bog, god underholdning, men også med stof til eftertanke…

Det var den sidste Maeve Binchy, jeg havde på hylden – til gengæld rummer den så meget andet…

Dostojevskij, for eksempel. Forbrydelse og Straf har ventet længe på, at jeg blev klar. Jeg forventer, at den bliver tung at komme igennem, så den har ikke været mit første valg. Men nu har jeg fået den så kraftigt anbefalet, at jeg må give den en chance.

Farver og striber!

 

 

 

Den er hurtigt strikket – og den kommer til at hænge på mig konstant, den humørfyldte lille stribede vest.

Jeg er kort og godt VILD med farverne (og den grønne er altså stadig meget mere grøn, end kameraet vil gå med til at gengive), både når jeg strikker, og når jeg klæder mig på – jeg elsker at sprælle med farverne, og den vest er bare så meget lige mig!

Garnet er hovedsageligt fra lageret, Supersoft 100% uld fra Holst.

Modellen er Scraps, købt af Anne – og lur mig, om der ikke skulle komme flere Scraps på mine pinde engang ved lejlighed…

 

Man kunne jo også…

 

 

 

… ønske sig et krydsnøgleapperat!

Uaks!!

 

 

 

Så så man lige Emil, det lille nummer, overhale sin mor med en halv centimeter!!!

 

Måske er det på tide at se i øjnene, at han ikke længere er så lille et nummer…

 

 

Det er nu også ved at være gået op for mig… ;o)

 

Tirsdagsglæder

 

 

 

Rabarber fra haven – hvilken rigdom! Og mindst lige så stor en rigdom var det igen i går at være sammen med veninder, der havde lyst til at hækle/strikke/snakke/grine/hygge sammen med mig!

 

 

3 kerner fra netmelon, der skyder villigt. Jeg har hørt, at de kan blive til imponerende store planter, der f.eks. kan slynge sig rundt i en udestue, så det skal prøves!

 

 

Farveglad strikketøj. Kameraet er af en eller anden grund ikke gode venner med den grønne farve, der er meget mere græsgrøn og frodig i farven, end den gengives her. Farver og striber gør mig glad! Det er et rent humørboost at strikke sådan en vest!

 

 

Syrener og purløg fra haven. Purløgene er sjove og taknemmelige at bruge som snitblomster. Syrenerne er bare pragtfulde. Ganske enkelt! De små, yndige blomster, den skønne duft, der breder sig. Og busken breder sig nede i bunden af haven. Da vi kom hertil, fik jeg øje på en lille smule syren i baghækken. Den blev skånet, da resten blev klippet, for jeg er ikke specielt tilhænger af en regelmæssigt klippet hæk, men i høj grad tilhænger af masser af syren. Så de nye skud, der pibler frem i bunden af plænen, bliver omhyggeligt skånet hver gang, jeg klipper græs, for jeg ofrer gerne et stykke græs til fordel for en tæt og frodig syren…

 

 

Glædelig tirsdag til dig!