Marengs…

 

 

 

Elsker, elsker pæoner….

Hvem vil ikke gerne være kat…?

 

 

Den sidste dans…

 

 

 

De skønne akelejer takker snart af for i år.

Men inden da vil de løfte op i skørterne og danse en sidste yndig dans…

 

         

Pikant…

 

 

 

Jeg havde ellers meget seriøst hækletøj med i posen på vores tøseweekend – men meget betegnende blev der ikke føjet en eneste hel sexagon til min samling, der gerne skulle ende som pude.

Til gengæld et par pikante trusser (ja, de er ikke til mig, men en sagesløs pige, der har måttet vente længe på, at mor’en hæklede hende et par. Nu gjorde jeg det i stedet ;o))…

 

Og hvis ret skal være ret, må jeg gå til bekendelse og indrømme, at jeg ikke kan tage æren for blomsten – teamwork, når det er bedst ;o)

Majaften…

 

 

En julegave, der var værd at vente på…

 

 

 

4 veninder – 4 mænd, der gik sammen om at give deres kvinder en helt fantastisk julegave – en tøseweend i luksussommerhus ved Gjelleodde, Lemvig.

En weekend med det bedst tænkelige selskab, hjertevarme, fantastiske omgivelser, velsmurt snakketøj, lange aftener nætter, rødvin i rigelige mængder, skøre indfald, udendørs spa, gåture, keramikerbesøg, mad, strikke/hækletøj, grin og glæde langt ind i sjælen.

En weekend, der vil stå i min erindring som noget helt uvurderligt dejligt, der sagtens tåler mange gentagelser…

 

 

Af hjertet: TAK!

A la dee dee’s…

 

 

 

 

Når man nu har valgt at bosætte sig langt væk fra dee dee’s, må man jo lave pastasalaten selv…

Pasta (i dagens anledning ikke skruer, men dyr!), agurk, rød peber, skinke, cheddarost.

A38, creme fraiche, en sjat mayonnaise, salt, peber, lidt sukker, dild.

Mængder ved jeg ikke noget om – jeg prøvede/smagte mig frem, og resultatet blev ganske tilfredsstillende…

Aftensol…

 

 

 

… – særligt velkommen efter en stime grå-grå dage.

PS. Jeg har måske nævnt det en enkelt gang før ;o), men siger det gerne igen: Jeg er vild med vores have! Ikke mindst i denne skønne forårstid…

Efter regn…

 

 

Til kølige forårsdage…

 

 

 

Strikket uden opskrift – men dog ikke efter helt fri fantasi. Den ligner en poncho, Freja og jeg mødte i en butik – og er såre enkel:

To rektangler er syet sammen, tilsat en lille rullekrave i halsen og frynser ad libitum.

Garnet er en lækker sennepsgul Virgin Merino fra Garnudsalg.

Og modellen… – Hun er da også bare for lækker!

 

   

Endelig…

 

 

 

Så kom foråret – og endda på min fridag!

Hvor pragtfuldt!

Uden ord…

 

 

 

Det er længe siden, jeg sidst var forbi… – ikke forbi bloggen, for jeg kigger jævnligt til den, om den nu befinder sig vel i sin ensomhed, og jeg bruger stadig min blogliste til at hoppe videre til andre blogs, hvor der er mere liv.

Men i maskinhuset – omme bagved, hvor indlæg bliver til – har jeg ikke været længe.

Der er ikke ord. Det kunne der måske komme, hvis jeg ville, men livet gør så mange knuder, at jeg ikke har ord til meget mere end at holde sammen på det.

Derfor ingen ord her.

Men jeg savner det alligevel lidt. Bloglivet.

Har ikke lyst til, at bloggen helt skal sygne hen – og ikke mindst savner jeg mit incitament til at gå på opdagelse med kameraet.

Derfor gør jeg et forsøg.

Blog uden synderligt mange ord. Jeg kan ikke love at være helt ordløs, for jeg er af natur et snakkehovede – men i udgangspunktet forsøger jeg mig med et billede i ny og næ.

Billeder af min hverdag. Eller hvad der nu trænger sig på. Måske lidt som det plejer at være, forestiller jeg mig – bare uden så mange ord.

Hvis I stadig har lyst til at hænge på, er I hjerteligt velkomne! Hvis ikke, er det helt forståeligt… Men jeg tror, jeg vil nyde, at der kommer en smule liv her på siden igen…