Hjemmebag, friskost, jordbær… MUMS!
De skønne akelejer takker snart af for i år.
Men inden da vil de løfte op i skørterne og danse en sidste yndig dans…
Indsendt af
Annette
kl.
22.38
9
kommentarer
Jeg havde ellers meget seriøst hækletøj med i posen på vores tøseweekend – men meget betegnende blev der ikke føjet en eneste hel sexagon til min samling, der gerne skulle ende som pude.
Til gengæld et par pikante trusser (ja, de er ikke til mig, men en sagesløs pige, der har måttet vente længe på, at mor’en hæklede hende et par. Nu gjorde jeg det i stedet ;o))…
Og hvis ret skal være ret, må jeg gå til bekendelse og indrømme, at jeg ikke kan tage æren for blomsten – teamwork, når det er bedst ;o)
Indsendt af
Annette
kl.
22.27
2
kommentarer
Etiketter: Fest og farver, Nørklerier, Venner
4 veninder – 4 mænd, der gik sammen om at give deres kvinder en helt fantastisk julegave – en tøseweend i luksussommerhus ved Gjelleodde, Lemvig.
En weekend med det bedst tænkelige selskab, hjertevarme, fantastiske omgivelser, velsmurt snakketøj, lange aftener nætter, rødvin i rigelige mængder, skøre indfald, udendørs spa, gåture, keramikerbesøg, mad, strikke/hækletøj, grin og glæde langt ind i sjælen.
En weekend, der vil stå i min erindring som noget helt uvurderligt dejligt, der sagtens tåler mange gentagelser…
Af hjertet: TAK!
Indsendt af
Annette
kl.
11.33
8
kommentarer
Etiketter: Glæder, Natur, Set derude, Venner
Når man nu har valgt at bosætte sig langt væk fra dee dee’s, må man jo lave pastasalaten selv…
Pasta (i dagens anledning ikke skruer, men dyr!), agurk, rød peber, skinke, cheddarost.
A38, creme fraiche, en sjat mayonnaise, salt, peber, lidt sukker, dild.
Mængder ved jeg ikke noget om – jeg prøvede/smagte mig frem, og resultatet blev ganske tilfredsstillende…
Indsendt af
Annette
kl.
22.30
0
kommentarer
Etiketter: Godt til ganen
… – særligt velkommen efter en stime grå-grå dage.
PS. Jeg har måske nævnt det en enkelt gang før ;o), men siger det gerne igen: Jeg er vild med vores have! Ikke mindst i denne skønne forårstid…
Indsendt af
Annette
kl.
21.15
3
kommentarer
Etiketter: Haven
Strikket uden opskrift – men dog ikke efter helt fri fantasi. Den ligner en poncho, Freja og jeg mødte i en butik – og er såre enkel:
To rektangler er syet sammen, tilsat en lille rullekrave i halsen og frynser ad libitum.
Garnet er en lækker sennepsgul Virgin Merino fra Garnudsalg.
Og modellen… – Hun er da også bare for lækker!
Indsendt af
Annette
kl.
13.17
5
kommentarer
Etiketter: Familien, Nørklerier