Aaaahhhh…

 

 

En aften lige som den skulle være. I dejligt selskab og med hygge for alle pengene. Med glade børn, forventningsfulde, legende, spillende wii på kæmpeskærm i vennernes store, festpyntede værksted. Med god musik og flot fyrværkeri, og rigeligt at spise og drikke.

Det eneste, jeg måske kunne ønske, var at kunne smage al den lækre mad – forretterne, jeg havde kælet for hele eftermiddagen, de spændende salater, kød og brød, vennerne leverede til hovedretten – men jeg snøftede og næsepudsede mig gennem aftenen, så alt hvad jeg kunne skelne var, om maden var salt, sød, sur, bitter eller stærk. Først omkring desserten var der hul igennem for en stund – og jeg nød alt hvad jeg kunne, før jeg igen var tilstoppet, da vi skålede nytåret ind i asti med hjemmelavet kransekage. Til gengæld har vi smovset i rester i dag, hvor jeg er en smule mindre tilstoppet, så jeg har kunnet konstatere, at maden levede helt op til forventningerne.

Og glæde mig over, at selv om jeg er meget madglad, så er det heldigvis familien og de gode venner, der gør en god fest.

Soveposerne blev fundet frem, da de små timer var knapt så små – Emil holdt ud til det sidste, og vågnede efter kun fire timer (vi andre var ikke helt så morgenfriske…), så der er ikke noget at sige til, at vi alle er lidt trætte i dag. Men hvor var det skønt at vågne langsomt hos vores venner, hyggesnakke over kaffen, i fællesskab få lidt styr på kaos i stuen, trække i overtøjet og gå en lang tur i det frosthvide landskab omkring engen og søen, som ligger lige i deres baghave.

Og så omsider vende næsen hjemad og dumpe om i vores egen sofa, med varm kakao/kaffe, kiksekage og animationsfilm.

Det er da en nytårsdag lige efter mit hovede!

Ti år af mit liv

 

 

Det var først den anden aften, jeg via et indslag i TV blev gjort opmærksom på, at vi i aften ikke bare afslutter et år, men et helt årti – noget, jeg slet ikke havde tænkt på, for nul’erne har det bare med på en eller anden måde ikke at gøre væsen af sig.

Men så kom jeg til at tænke tilbage på mit eget liv i de sidste ti år – på ti år, der har været temmeligt begivenhedsrige, skelsættende og epokegørende for resten af vores liv – på godt og ondt. Ti år fyldt med hverdage, med øjeblikke, der tilsammen gør vores liv. Ti år, der på mange måder har gjort mig voksen og givet mig erfaringer, jeg ikke ville være foruden.

 

Nul’erne var årtiet, hvor:

• de to tårne styrtede i grus, og terror plantede frygten i os
• vores ægteskab styrtede i grus, og vi blev separerede lige før Emils 3 års fødselsdag
• vores lille pige, Freja blev født
• vi så hinanden på ny efter et år hver for sig, mange tanker og erfaringer rigere, og samlede vores lille familie igen
• jeg gik fra at være studerende til lønmodtager
• vi rykkede teltpælende op og flyttede fra Århus til Herning (en by og en landsdel, hvor jeg aldrig havde drømt om at bo) – og fik de mest fantastiske venner her
• tre af mine søskende blev gift
• mine forældre blev skilt
• min familie blev endnu mere vigtig for mig
• vi købte vores skønne hus og drømmer om mange gode år sammen

 

Hvad fremtiden vil bringe, ved ingen, og det ønsker jeg i virkeligheden heller ikke at vide. Men jeg er fuld af tro på Gud, på fremtiden og på dem, der står mig nær og jeg ønsker at modtage hver dag, med hvad den vil bringe, med åbne arme og tillid. Jeg ønsker at huske på det vigtige, og at vores liv består af øjeblikke, der kræver vores nærvær her og nu.

Jeg ønsker et rigtigt godt nytår til jer alle!

 

Hjemmedag

 

 

Ååhh, hvor har det været skønt at være hjemme på egen matrikel. Hos egne småkager og konfekt, eget juletræ og hyggelige julestue og bare os fire sammen.

Vi har handlet ind til i morgen og byttet julegaver, hygget om konfektskålen, ryddet op i stuen, så den ser hæderlig ud efter juleaftens pakkeinferno, set en af de nytilkomne tegnefilm, samlet PlayMais (et nyt, genialt koncept, bestående af en slags skumfiduser, lavet af majsstivelse, der klæber ved hjælp af vand), vasket tøj, vasket tøj og vasket mere tøj, påbegyndt forberedelserne til menuen i morgen og hørt julemusik.

Lige sådan en dag, jeg trængte til.

I morgen skal vi være sammen med en flok af de skønneste venner – vi bliver 20 i alt, 8 voksne og 12 børn mellem 0 og 12 år, så der bliver liv og glade dage – og vi glæder os!!

Maden deles vi om at lave, og vores bidrag er forretten – en forretsbuffet, så der er lidt for enhver smag. Dejen til brødene er sat til langtidshævning, og tunmoussen er rørt, en sikker vinder. I morgen laver vi lakserullen med avocadocreme, marinerer en anden portion laks i lime og chili med råsyltede jordskokker og laver bruschetta med forskelligt fyld.

Heldigvis, tillader jeg mig at sige, skal vi ikke være her, så rengøringen gemmer vi til næste år – jeg er sikker på, vi overlever det, og om lidt kalder kaffen og sofaen… Aaahhh…

Julehemmeligheder

 

Børnenes gave fra os var en Wii – endelig hoppede vi med på vognen. Den har allerede leveret mange timers god underholdning, og jeg er sikker på, at det nok skal blive til mange, mange flere – og hvis den kan få dem til at bruge en god del af den stillesiddende computertid på gulvet i fuld galop, og endda i flere tilfælde med hele familien samlet, er jeg mere end tilfreds.

Imens der nu bokses igennem i stuen, vil jeg benytte lejligheden til at vise lidt af julens hemmeligheder.

    

 

Julekortene var af en helt anden slags i år end sædvanligt. Normalt sætter vi os sammen og forfatter et (oftest morsomt og alenlangt) julebrev, der printes og sendes til familie og venner – men i de sidste år har tanken om at flække et brev sammen af samme standard som tidligere stresset mig en del, og derfor var tiden til at ændre på traditionen.

 

 

Forsøget i år var, at Brian stod for den skriftlige del, selvfølgelig med mig på sidelinien, og jeg leverede den kreative indpakning – og det gjorde jeg hellere end gerne! Faktisk hyggede jeg mig rigtig meget med papir, glansbilleder og stempler, og jeg glæder mig allerede, til jeg skal finde på en ny indpakning næste år.

 

 

Brevet plejer at være spækket med billeder af familien fra året, der gak – men da jeg kiggede kartoteket igennem, syntes jeg ikke rigtigt, vi havde billeder, der egnede sig til julebrevspynt. Så hvorfor ikke bare samle familien til 10 minutters fri leg, mens kameraet knipsede løs med selvudløseren?

 

 

 

Sidste hemmelighed i denne omgang er hvedepuden, jeg syede til min svigerinde. Inspirationen fik jeg både her og her – et kilo hele hvedekerner blev hældt i inderpuden, der er syet af limegrønt bomuldslærred – det samme, som hjertet er klippet af. Jeg synes, farverne er flotte sammen (kan desværre ikke gengives præcist, men øverste billede er det bedste), og så håber jeg, at puden og den medfølgende lavendelolie kan give en smule lindring til de smerter, hun desværre må kæmpe med. 

 

 

PS. Og så fik jeg også lært, hvorfor det er godt at bruge vliesofix, når man applikerer – er hermed skrevet bag øret…

Glade, dejlige jul

 

Ude godt, men hjemme bedst.

Vi har haft nogle skønne dage sammen med familien, som er godt spredt rundt i landet. Og en dejlig kobberbryllupsfest hos gode venner i går.

Og nu er vi ved at lande igen i vores eget, skønne julehjem. Som heldigvis står lige som vi forlod det juledag – med tydeligt præg af en skøn, skøn juleaften herhjemme…

  

  

 

Julekagen blev afsluttet med et lag abrikosmarmelade, marcipan og icing (glasur med æggehvider), og den er god! Især efter juleaften, hvor det, indrømmet, nok er lidt ambisiøst at sætte mere på menuen. Nu kan vi glæde os over, at den har stået i havestuen og ventet pænt på os… (og hvis vi holder os i skindet, kan vores venner glæde sig med, nytårsaften, hvor resterne, hvis der er flere, kommer på bordet)

 

 

Gaven fra Brian er et kapitel for sig. For et par måneder siden fik jeg køkkenmaskinen, der skulle gøre det ud for årets julegave (og det gør den rigtig godt!). Men (heldigvis – for jeg bliver også et lille barn juleaften!) det kunne han ikke nøjes med, den gode mand. Så køkkenmaskine-kassen blev pakket behørigt ind – og når det kommer til indpakning, overgår han sig selv hvert år. Der er ikke et øje tørt!

 

 

 

Og inde i kassen lå denne skønne jomfru… Suk…

 

 

Heldigvis varer julen her i huset til helligtrekonger, så vi fortsætter med at nyde – og min ferie er slet ikke slut endnu – skønt!

Glædelig jul!

 

 

Møblerne er omrokeret, så der både er plads til langbord og juletræ, træet er pyntet, gaverne er pakket ind og det meste er ved at være på plads. En rigtig god fornemmelse.

Brian og børnene er ude til en rask sneboldkamp, mens jeg lægger sidste hånd på den famøse Christmas Cake.

I morgen får vi huset fuldt – jeg glæder mig til at hygge med hele min familie og ved, at der nok skal blive liv og glade dage. Og juledagene tilbringes med familie både nær og fjern, så der bliver stille her på bloggen – i modsætning til det virkelige liv.

Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul, med masser af varme, glæde og kærlighed.

Masser af den gode sne

 

 

 

Sneen er væltet ned i dag – en perfekt kulisse for alle de skolebørn, der gik på juleferie, og en fantastisk udsigt for os, der arbejder videre. Alt blev dækket af det fineste hvidt, denne gang også med et tykt lag, der balancerede på alle grene. Jeg kan aldrig blive træt af at se på alt det smukke – det gør mig helt høj!

 

  

 

Da jeg kom hjem fra kirken, var huset også godt på vej til at blive juleklart. Brian og børnene havde ryddet op både oppe og nede, nu er her støvsuget, og der blev også tid til at bygge en snemand og klippe lidt julepynt – ikke fordi vi mangler, men bare for hyggens skyld…

 

 

Jeg har forøvrigt forsøgt mig med en amaryllis i år, og det er da bare perfect timing – den sprang ud i går! Desværre kan jeg ikke huske, hvornår jeg købte den, så det er ikke sikkert, kunsten kan gentages (og det er vel heller ikke sikkert, sådan nogen arter sig ens). Men smuk, det er den!

 

Morgen

 

 

Morgenen er stille.

Eller helt stille er den ikke – for de to morgenfriske underholdes af Morgenhår i fjernsynet, begravet af tæpper i sofaen – men de lyde, det kaster af sig, kan jeg godt lukke ude af mit univers, så her i mit computerhjørne er der stille. Jeg nyder morgenmaden og roen, inden jeg om lidt tager på arbejde.

Juleferie er der ikke meget af for mit vedkommende endnu. I går var min faste ugentlige fridag, og den blev brugt godt og effektivt. I dag har skolerne juleafslutning (bortset fra vores, som er en friskole, og derfor ikke nødvendigvis følger den gængse ferieplan) – og det indebærer et besøg i kirken. Så fire gange gudstjeneste for en stor flok skoleelever venter mig – der skal nok blive liv og glade dage.

Og jeg nyder at arbejde i disse dage, for forventningerne er store, og det er de særlige arrangementer, der fylder – og ferien skal også nok komme til mig. 2. juledag overlader jeg orgelbænken til min afløser, og så holder jeg hele 8 dages ferie. Det bliver SÅ godt!

Rigtig god dag til dig!

Sat i system

 

Der er fire dage (!) tilbage til juleaften. De skal bruges godt!

Vi har haft familieråd, kommet med ønsker og skrevet kort. Sammen har vi prioriteret, fordelt på dagene og hængt på planche.

 

 

Nu er det bare at gå i gang! Det er godt at være gift med en projektleder ;o)

Familiehygge

 

Vi havde en skøn dag sammen i går. Først med juleafslutning i skolen, optrin med Freja som en storesøstermusen, der hjalp med at finde juleglæden, pakkeleg i Emils klasse, juletræ i gymnastisksalen og alt det, der hører med.

Derefter var alt hemmeligt og åbenbarede sig efterhånden, som dagen skred frem. Først en lækker frokost med blodpølse, som hos os er en stor delikatesse med sirup og æblemos til.

 

 

Dernæst en tur til biografen med Anders Morgenthalers skønne tegnefilm, Æblet og Ormen, på lærredet. En fantastisk film, med bid til både børn og (ikke mindst) voksne, med masser af gode moraler om venskab, om ikke at være perfekt (og det er godt nok), om at få det bedste ud af livet, selv om det ikke former sig som planlagt – og meget, meget mere. Der var mange gode skuespillere på stemme-rollelisten, bl.a. var Frank Hvam og Sidse Babett Knudsens dialog i topklasse. Meget gik hen over hovedet på børnene, jeg vil ikke anbefale den til helt små børn, men meget fangede de også, og de syntes, det havde været en god film.

 

 

 

Fra biografsalens mørke gik vi ud i alt det hvide, pyntet med solskin. En gåtur i Knudmosens hvide vinterlandskab var godt for både krop og sjæl, og solnedgangen var eventyrligt smuk.

 

 

 

Da kulden begyndte at snige sig ind på os, og benene var trætte, ventede varm kakao/kaffe og spil ved spisebordet derhjemme, og aftenen blev rundet af hos Jensens Bøfhus, der denne gang viste sig fra sin bedste side, og det var faktisk ikke så ringe endda…

Freja gik omkuld efter en lang og begivenhedsrig dag, og vi andre hyggede os med julekalender i sofaen.

Sådan en dag var lige, hvad vi trængte til! En rigtig familiedag med tid til hinanden og gode oplevelser. Det var rigtig hyggeligt at lade sig føre rundt uden at vide, hvad dagen ville byde på – når bare man viste, at alt var i de tryggeste hænder. Vi snakkede om, at det faktisk ville være godt at rykke sådan en dag ud af juletravlheden hvert år, hvor vi kunne tanke lidt op på samværskontoen – og tage lidt hjemmefra, så der ingen undskyldninger var for lige at vaske lidt tøj, tjekke mails eller spille computer.