Denne gang med spelt - det havde jeg ikke prøvet før, men lækkert var det - minder meget om bulgur, som jo er hvede.
Opskriften fandt jeg i Spis Bedre, og den skal helt sikkert findes frem igen.
Jeg brugte 1 kg rodfrugter - gulerødder, pastinakker og jordskokker - de blev blandet med bouillonterning, olivenolie og frisk timian - det gøres lettest i en plastikpose, hvor det kan rystes grundigt sammen. Derefter hældte jeg dem ud i en bradepande og bagte dem ved 225 grader i en lille halv time. Imens kogte spelten i lige så lang tid.
Dressingen blev rørt af saften af en citron, et par skefulde olivenolie, en skefuld honning, en dl sultanarosiner, salt, peber og frisk timian. Spelt, rodfrugter og dressing blev vendt sammen, og smagte perfekt sammen med resterne af vores farsbrød fra i går - men det kunne også sagtens have gået alene, og jeg er sikker på, at det også vil gøre en rigtig god madpakke.
Uhhh, det lyder dejligt! Vi bruger også meget rodfrugter for tiden - det er altså enormt lækkert! Men alligevel - jeg gad godt spise hjemme hos dig - jeg tror, at du fodrer din familie godt! :) Og ferie altså - det skal vi ikke have her lige med det første. Håber I nyder den! :)
SvarSletHi hi, Astrid - mange tak! Men jeg tror, der er delte meninger i familien om, hvor godt, de bliver fodret. Børnene synes vist, jeg er lidt for alternativ til tider. De kunne jo sagtens leve af pasta med ketchup, hvis det stod til dem ;o)
SvarSletDu kan tro, vi nyder!