torsdag den 26. februar 2009

På natbordet

 

Det bliver ikke til så mange halve aftener i selskab med bøgerne for tiden. Jeg må nok indrømme, at bloglandet sluger en del tid - på godt og ondt. Og så kan jeg ikke strikke, mens jeg læser - så jeg ynder at finde mine yndlings TV-programmer på nettet. Lige nu er det Kender du typen, der står for skud - en skøn og let tilgængelig kombination af indretning, personlighedstyper, kendisser og snagen, når det er bedst. Og så elsker jeg samspillet mellem værten Jens Blauenfeldt og livsstilseksperterne Niels Erik Folmann og især Christine Feldthaus.
 


Til gengæld har jeg nu altid en bog liggende på natbordet, og ynder et kvarters læsning, inden jeg begiver mig til drømmeland, og en bog varer nu så dejligt længe, når den bliver fortæret i småbidder. Dronningeofret af Hanne-Vibeke Holst har jeg længe glædet mig til at gå ombord i - og Holst skuffer bestemt heller ikke denne gang. Hun har sproget i sin magt, formuleringerne er holdbare og lækre, og hun kan strikke et plot sammen, der fænger fra side 1. Persongalleriet og begivenhederne er tydeligt inspireret af virkelighedens Danmark, og jeg er dybt fascineret af hendes måde at beskrive en sag fra mange forskellige vinkler - både fra "de godes" og "de ondes". Jeg er kun ca. en fjerdedel inde i bogen, så der er heldigvis mange gode timer endnu - og de behøver ikke gå hurtigt for min skyld - det er en af den slags bøger, man ville ønske, kunne vare i det uendelige...

4 kommentarer:

  1. Jeg har lige læst "Kronprinsessen" og "Kongemordet" Glæder mig til at læse Dronningeofret men der er mange i kø til den på bibliotket så jeg må finde andet læsestof i mellemtiden. God fredag.

    SvarSlet
  2. Anette, du kan roligt glæde dig - jeg kan godt forstå, der er rift om den.
    Tak, i lige måde.

    SvarSlet
  3. Kender du typen? - jeg ser den primaert pga Christine, som jeg synes er en rigtig dejlig kvinde.
    S@vnl@se naetter kender vi godt - de indtraeffer gerne, naar der er meget at skulle traeffe beslutning om :o)
    Jeg @nsker jer held og lykke med jeres nye hus.

    SvarSlet
  4. Jeg har også et svagt punkt for Christine, Ellen - men nu er det desværre slut for denne gang, opdagede jeg, da vi så det sidste afsnit på nettet i går :o(
    Og tak for ønskerne.

    SvarSlet