Imens jeg giver badeværelset en overhaling, kan jeg følge lydsiden af børnenes leg på værelset ved siden af.
Vores børn er hinandens bedste venner og værste fjender. Bølgerne kan ind i mellem gå temmeligt højt – som hos de fleste søskende – og jeg øver mig i at holde ørerne lukkede, så længe ingen af dem kommer alvorligt til skade, for de har godt af at prøve at klare ærterne selv.
Men lige nu er der fredelig idyl, og hvor er det hyggeligt at høre på. Jeg er ret fascineret af deres helt konsekvente og ubevidste brug af datid, når de aftaler rammerne for legen - “skulle vi ikke sige, at… – og så var jeg mor’en…”. Og så er det altså sjovt at høre, som de helt naturligt blander deres drenge- og pigeverden, som er ret udtalt hos vores børn (mildt sagt!). Emil lister rundt med geværet, mens Freja pusler med sin lille dukkeverden.
“Så var jeg vagten, og nu opdagede du en tyv…”
“Ja… og skulle vi ikke sige, at vi brugte denne her til at gøre rent med…”
He-he! Lyder herligt med sådan en leg :-) Tak for smilet!
SvarSletKnus fra Pia
Det husker jeg fra datterens barndom: at det meste af legen foregår i datid.
SvarSletPudsigt - gad vide hvad forklaringen kunne være?
Jeg tænkte ikke så meget over det dengang, men kan hermed komme med den åbenlyse konklusion, at det åbenbart hverken er regionalt eller tidsbestemt.
Ja, der er meget tydelig drenge- og pigeverden... hi, hi... Det lyder ellers rigtig hyggeligt : )
SvarSletPia, det var herligt - og legen fortsætter. I dag er hele stuen forvandlet til hule :o)
SvarSletEllen, jeg læste om det for lang tid siden - og begyndte at lægge mærke til, at det faktisk altid forholder sig sådan, at rammerne for legen bliver lagt i datid, mens selve legen foregår i nutid.
Jeg aner ikke hvorfor, mens synes virkeligt, det er sjovt :o)
Helle, der er ingen tvivl om, at vi har en af hvert køn ;o)