søndag den 20. februar 2011

En uge gik…

 

 

DSC04809

 

En uge, hvor…

- dagene fløj afsted, mens vi var optagede af at være sammen

- jeg fik en smuk buket af min dejlige gemal (og nej, det var ikke på valentins dag)

 

DSC04789  DSC04791

 

- jeg fik endnu et stykke hemmeligt strikketøj på pindene

- børnenes værelser blev gennemgået helt ind i krogene og nu fremstår så overskueligt som aldrig før

- vi fik tanket op på hygge-sammen-med-dejlige-venner-kontoen

- et læs småkager er bagt – og spist

- solens stråler er indtaget i rå mængder, på gåture både med og uden stave (ja, det med stavene er ikke mit påhit, men et indslag til en tøse-fødselsdagsfest, og det viste sig at være rigtig godt, men dog ikke noget, jeg vil byde mine albuer i stor stil – og så har man jo også sit rygte at værne… ;o))

 

DSC04804

 

- Emil og Brian har brugt det meste af en eftermiddag på at klippe-klistre en sniper-riffel (spørg mig ikke nærmere ind til, hvad det er…) i bedste Shane-stil. Kom ikke og sig, at militærnørder ikke kan være endda yderst kreative

- jeg købte de gladeste strømper, jeg til dato har ejet – bare fordi jeg ikke kunne lade være

 

DSC04801

 

- jeg lavede aftensmad i fuldt dagslys

- vi har bestilt et mobilhome i Italien til sommer (YES!!)

- vi blev de lykkelige ejere af en discokugle (Emil bliver teenager om lidt, og det skal efter hans ønske fejres med maner)

- jeg stadig ikke er begyndt på børnenes fastelavnsdragter, der ellers kunne tyde på at kræve noget mere end en eftermiddag…

 

DSC04820

 

En dejlig uge har det været, men også en uge præget af en smule træthed, for selvom jeg ikke har kunnet sove lige så længe som de feriende, smitter deres forskudte søvnmønster af på mig om aftenen.

Og jeg er da også en smule træt på forkant ved tanken om en hverdag, der skal rulle igen. Men mon ikke det går altsammen, hvis jeg nøjes med at forholde mig til den i små bidder.

Lige nu vil jeg f.eks. forholde mig til en kop kaffe, der står og venter – og om lidt en seng, der med garanti vil tage rigtigt godt imod mig…

 

DSC04785

3 kommentarer:

  1. Å det lyder da hyggeligt. Vores dage er også bare fløjet, måske også fordi jeg bare bliver ved med at være snotsyg så overskudet er lavt og jeg går i seng længe før ungerne er klar....

    Vi har haft huset fyldt med børn hele ugen og det er på så mange måder skønt, men det kræver også lige lidt i køknet og på mælingsfronten når flere grupper af børn skal være sammen på rimelig vis....

    SvarSlet
  2. Det tror jeg er en fantastisk god ide. Hver søndag at lave en liste over alle de gode ting, man oplevede og fik i ugen, der gik. En tanke af taknemmelighed og huske alt det gode, man kan tage med sig videre ind i en ny uge! :)

    Må du få en flot mandag og en god resten af ugen.

    SvarSlet
  3. Marina, jeg føler med dig - det er hårdt at blive ved med at trækkes med sygdom i kroppen. Og især, når man har andre end sig selv at tage sig af. Jeg tror nu på, at børnene har haft en skøn uge - fordi du har så god plads til dem i dit hjerte! Ønsker dig rigtig god bedring!

    Det tror jeg også, Lene - det er godt at samle på taknemmeligheder og gemme dem til trange tider :o)
    Tak, og rigtig god dag og uge til dig!

    SvarSlet