… lad det rock’n roll.
Citat – Sonja Bock og Tina Scheftelowitz i deres nye success-udgivelse, Suveræn Simremad.
Månedens bog i min bogklub, og den landede ikke her, fordi jeg glemte at afbestille den, men fordi det var en, jeg bare måtte have stående. Den ultimative kombination af to skønne kvinder, der forstår at skrue opskrifter sammen, så hverdagsmaden bliver en fest – og så simremad, der får englene til at synge til festen. Det kan ikke gå galt!
Og det gjorde det bestemt heller ikke i første testret fra bogen. Det gik tværtimod lige så godt, som jeg forventede.
Hvidløgskylling med knald i, er den eksplosive titel, men maden er nu ganske fredelig…
200 g løg pilles og hakkes, 2 hele hvidløg halveres på tværs af fedene.
1 kylling (ca. 1500 g) deles i otte dele og brunes i olivenolie i en gryde. Kyllingen tages op, og løg og hvidløg svitses sammen med 1 spsk paprika. Kyllingen tilsættes sammen med skal af 1 citron, 2 dl hvidvin, 3 dl grøntsagsbouillon, 5 kviste frisk rosmarin og 10 kviste frisk timian. Salt og peber tilsættes, og retten simrer under låg i ca. 1 time, til kyllingen er gennemstegt.
Kyllingen fik selskab af en gang kartoffelmos, rødbeder, der blev skåret i stænger, vendt i olivenolie, salt og peber, pakket ind i bagepapir og bagt ved 180 grader i 25 min. Derefter blev 2 spsk balsamico og 1 spsk honning hældt på panden, rødbederne kom oveni og blev glaseret i et par minutter. Den idé har jeg fra Isabellas.
Og skatter vær’ fest, så latter vær’ fest! Og jeg elsker jo at kræse for en kær gæst (og os andre!) med lækker mad. Så prikken over søndagsmiddagen var denne salat fra min mega-mondo-store julegave – Claus Meyers almanak (jeg anede ikke, at den var så stor, da jeg ønskede mig den! Men god og vildt inspirerende, det er den!).
Persillerødder i granatæblevinagrette:
6-7 persillerødder skrælles og skæres i lange, tynde strimler. 2 skalotteløg hakkes fint, 5 kviste timian ribbes og hakkes. 1 granatæble skæres over, kernerne bankes ud ved at slå på skallen med en grydeske.
Granatæblekerner, løg og timian vendes med 2 spsk æbleeddike, 2 spsk rapsolie, 1 spsk honning, havsalt og friskkværnet peber til en dressing. Persillerødderne vendes med dressingen og trækker i 10 minutter.
Slutteligt – et rødligt billede (dagslys, du er længe ventet!) af søndagsmiddagen i samlet flok…
Nammenam - jeg skulle hilse og sige at det smagte rigtig godt! :o)
SvarSletUhm, det lyder fantastisk - men også ret tidskrævende...
SvarSletNammenam, Miriam, jeg har spist rester i dag :o)
SvarSletDet er ikke en middag, der er færdig på 20 minutter, Helle - men når først kyllingen er puttet i gryden, passer den sig selv, og så har man god tid til, hvad man ellers vil lave :o)
Å den har jeg også købt og læst. jeg er sådan en sjov en der læser kogebøger mere end jeg bruger dem i køknet, men den her vil jeg nu prøve om jeg kan følge et par opskrifter fra. De er bare altid gode de to.
SvarSletMarina, jeg er sådan en, der køber kogebøgerne og stiller dem på hylden ;o) Plukker et par opskrifter, jeg bliver glad for og bruger meget - men får slet ikke udnyttet den guldgrube, der er i bøgerne. Jeg siger til mig selv, at det kan komme senere - for jeg kan faktisk også rigtig godt lide at læse i kogebøger, men får bare ikke rigtigt gjort noget ved dem.
SvarSletOg de to herlige damer, de er bare noget særligt...