torsdag den 3. februar 2011

Løgtærte med bacon og balsamico

 

 

DSC04594

 

Jeg ved, at søster sidder og hopper for at få opskriften på den løgtærte, jeg lavede os i mandags ;o)

Og det kan jeg ærligt talt godt forstå, for den er virkelig en gentagelse værd! Endnu engang var Isabellas leverandør for en lækker opskrift, og den kan kun anbefales!

Kør 75 g groft speltmel, 75 g hvedemel og 40 g koldt smør til en smuldredej i foodprocessoren. Tilsæt ½ dl surmælksprodukt (jeg brugte A38, men man kan også bruge kærnemælk eller yoghurt) og 2 spsk vand og kør igen, til dejen er samlet. Lad den hvile i køleskabet, mens fyldet gøres klart, trykkes ud i en tærteform (eller rulles, hvis man er til det – jeg er doven anlagt og gider ikke rulle…), prikkes og forbages i 10 minutter ved 180°.

150 g bacon i tern steges let på panden og lægges på fedtsugende papir. 3 rødløg, 3 zittauerløg og 2 fed hvidløg skæres i både og sauteres gyldne i lidt olie ved ret svag varme. ½ dl balsamicoeddike tilsætts og koges ind over svag varme. Tilsæt 1 tsk frisk timian, salt og peber. 3 æg piskes sammen med 2½ dl fløde i en skål. Løg og baconblandingen kommes oveni, og fyldet hældes i den forbagte tærtebund. Bages ved 180° i ca. 30 minutter. Drys frisk timian oven på tærten inden servering.

MUMS!

2 kommentarer:

  1. Hehe, jeg har faktisk tjekket flere gange i dag, for at se om du ikke snart lagde den ind ;o) Og den er virkelig god. Glæder mig til at lave den selv.

    SvarSlet
  2. Tihi, Miriam, du er sjov ;o)
    God fornøjelse!

    SvarSlet