Årets julekort er på vej ud i det danske ganske land. På et hængende hår, men vi nåede det. Og som altid synes jeg, at jeg pisker rundt de sidste par dage før jul for at blive færdig. Også selvom jeg i år har følt mig godt med og i god tid med mange ting. Sådan er det vist bare at være mig. Når der nu er så meget, jeg gerne vil. En voldsom forkølelse er kommet stormende oveni og har pillet ved energibalancen, men jeg er stadig ved godt mod og glæder mig vildt til en juleaften sammen med min nære familie og det meste af min dejlige, store søskendeflok.
Julekortene fik jeg idéen til allerede sidste år, med god inspiration fra blogland, og jeg skyndte mig at tegne skitsen og gemme den, så det var lige til at gå til. Såre enkelt – en kageserviet, en muffinform, en lysmanchet og så en knap som prikken over i’et. Jeg kan lide det uhøjtidelige og dog pyntede udtryk, og de har været ret lette at lave. Jeg holder stædigt fast i at sende julebreve ud pr. post på trods af skyhøje priser, for det er altså noget særligt at få et julekort i hånden, synes jeg.
En stor del af madforberedelserne er på plads, musikken til gudstjenesterne er så klar, som den bliver, om lidt skal juletræet pyntes, og freden kan forhåbentligt sænke sig i det lille hjem. Jeg synes også efterhånden, jeg trænger til rolige juledage…
Det er altid spændende, hvordan jeres julebrev ser ud, og i hvilken stil/form det er skrevet.
SvarSletTak for endnu et smukt og indholdsrigt ét af slagsen!
Jeg har måttet erkende, at jeg ikke nåede det fælles julebrev i år...
Tak, Helle - det er en glæde at lave dem :o)
SvarSletAt erkende og lade det ligge, som ikke kan nåes er også en kunst (siger jeg, som ikke selv er for god til det!), og du når nok julebrevet en anden god gang, hvor tiden er til det :o)