Læg hovedet i blød, og fyr op under symaskinen…

 

 

Og det skal så blive til et stinkdyr… hmmm…

Det er godt, det først er i morgen, det er fastelavn…

Den er god nok…

 

 

Brødrene Price er tilbage! Gæt hvem, der sidder klar ved skærmen på tirsdag… (eller nok nærmere ved net-TV, når en ledig stund byder sig).

Og for dem, der ikke kan se DR2, er der ikke længere nogen undskyldning – Adam og James er blevet forfremmet, eller noget… og vises denne gang på DR1. Betragt dette som en servicemeddelelse.

Cookies på en kold vinterdag

 

 

Til den søde tand, til en varm kop kaffe, til sidebenene (som om de trænger!), til Disney Sjov, til vinterferien, til hygge med vennerne – bringer jeg her, på efterspørgsel, opskriften på de lækreste cookies.

Dejen blandes af:

250 g blødt smør

125 g sukker

250 g mørk farin

2 æg

2 tsk vanille

1 tsk natron

350 g mel

250 g chokolade

100 g valnødder

Placeres i klatter med et par skeer (på bagepapir, hvis man er doven som jeg), og bages i 9-10 min. v. 200°, til de er lige, som de skal være – sprøde i kanten, og lækkert seje i midten.

Af hensyn til min valnøddeforskrækkede familie, halverer jeg mængden af valnødder og tilsætter dem kun i halvdelen af dejen – og så er kunsten bare at holde styr på, hvad der er med, og hvad der er uden nødder… – og at holde fingrene i ro, når kagedåsen er i nærheden!

Horisontudvidelse

 

 

Det ville være synd at sige, at jeg er ud af en sportsinteresseret familie. Som barn har jeg aldrig gået til sport – mine erindringer om holdsport handler mest om følelsen af altid at blive valgt til sidst, når der skulle vælges hold.

Det afholder mig dog ikke helt fra at dyrke sport, for jeg kan godt lide at leve sundt (ikke at jeg nødvendigvis altid gør det..), og kan også godt lide at holde mig i form, men jeg holder mig mere til de solistiske udfoldelser, og rigtig entusiast bliver jeg nok ikke sådan lige…

Holdgejst har jeg til gengæld oplevet masser af på det musikalske felt, så jeg føler ikke, at jeg er gået glip af noget der.

Men interessant er det at opleve en helt ny verden, når jeg så følger Emil til floorball (hockey), som han nu har gået til i et halvt år. Emil gør ikke noget halvt, så når han begynder på en sport, så går han op i det, og det er skønt at mærke hans entusiasme. I aften overværede jeg en kamp på sidelinien, i forældreflokken, hvor jeg måske stak en smule ud fra mængden, som jeg sad der med kamera og hækletøj. Men hvad gør det – jeg hyggede mig, var stolt som en pave – og lærer måske med tiden at falde ind med passende hepperåb på de rigtige tidspunkter…

 

Og så lige en mere for Prins Knud…

 

 

Jeg kører vist et trip for tiden…

Tornerosesøvn

 

 

 

Haven ligger i dvale, kold og hvid. Sådan har det nu været i ugevis, der er ingen tegn på forandring, og der er i virkeligheden ikke meget, der trækker mig derud for tiden. Sneen har mistet nyhedens interesse, og jeg begynder at lægge mere og mere mærke til lyset, der vinder mere og mere frem, fuglene der med deres sang gør opmærksom på, at nye tider nærmer sig, og de dage med tø, der efterhånden bliver til flere.

Og jeg ved, at der nedenunder sneen et sted er masser af liv. Med kameraet i hånden kigger jeg utålmodigt på snedriverne, men der er ikke noget at spore. Og jeg ved ikke engang helt hvor og efter hvad, jeg skal kigge i denne nye have. Jeg ved, at der er tulipaner, men det er jo alt for tidligt for den slags. Jeg ved også, at jeg har sat alle vores medbragte løg, men om de har fundet sig så godt tilrette i deres nye hjem, at de har lyst til at stikke hovederne op, ved jeg ikke.

Så jeg venter.

Efterhånden en smule utålmodigt.

Men stadig med glæden i behold over det dejlige vintervejr, der er forundt os i år.

 

Udsigten fra min sofa…

 

 

Ja, det er juletræet, der stadig pynter derude i havestuen…

Og ja, det skal da snart smides ud – man må jo give efter for presset…

Og ja, jeg er godt tosset, jeg ved det. Men det er da bare så hyggeligt. Og hvem siger, det er et juletræ? Man kan jo også bare kalde det et grantræ med lys…

(Og ja, pelsklumpen i nederste, venstre hjørne er en kat. Den anden ligger på en stol under spisebordet. Ikke meget bevægelse at spore der…)

Genbrug

 

Desværre, Simone – den titel er taget…

 

 

Og pludselig var man tilbage i de gode gamle dage.

“Lars, det er jo Whitney – det har du jo aldrig spillet før…” Suk.

Brugeroplysning: Citatet er fra dengang, Lars Klingert huserede hver fredag (så vidt, jeg husker) på formiddagsprogrammet Strax på P3. Og Whitney Houston var fast indslag. Uhmm…

Tidsoptimist – det er mig

 

 

Det var i en omtale af en bog (jeg husker ikke hvilken), at jeg stødte på det begreb – tidsoptimister. Og det var så rammende at læse om, for det er jo netop det, jeg er! Det er derfor, jeg altid ræser rundt med tungen ud af vinduet og altid har travlt. Man skal som bekendt aldrig tale i absolutter, og jeg har bestemt også perioder eller stunder med god tid, men mønsteret er klart. Tidsoptimister er sådan nogle, der har alt for høje forventninger til, hvad man kan nå på et afmålt tidsrum. Som vil så meget, men ikke tænker realistisk om, hvad tiden rent faktisk rækker til. Lige sådan en som mig.

Jeg vil gerne købe en omprogrammering.

Er der nogen, der ved, hvor de kan fås?

Knivskarpt

 

Før så min verden omtrent sådan ud (måske knapt så glamourøst, men sammenligningen med sådan et slør er ikke helt ved siden af…):

 

 

Det er utroligt, hvad sådan et par briller kan gøre…

 

 

Det er ikke de store styrker, vi snakker om, så jeg havde faktisk tænkt, at jeg bare ville have brillerne for at kunne bruge dem, når jeg havde svært ved at læse noget på lang afstand.

Men sikke et klarsyn – det er en helt ubeskrivelig følelse pludseligt at kunne se alting helt klart! Tænk at så lidt kan gøre sådan en forskel! Jeg er allerede næsten afhængig (i hvert fald, når jeg lige har vænnet mig til at have et stel siddende, at få mit synsfelt indsnævret og at se mig selv i spejlet…)

 

Snefnug ude og inde

 

 

 

Mens sneen væltede ned i kaskader, der dog ikke lukkede denne del af landet, har vi pyntet op med indendørs snefnug.

 

 

Idéen har jeg fra Marina, der er leveringsdygtig i masser af kreative idéer til pynt, traditioner til års- og højtiderne og hygge og hjertevarme på sin livsglade blog.

Så mens yndlingssøster stadig var her i går, satte vi os sammen med børnene, med mellemlægspapir og sakse, foldede, klippede og morede os med at se de fantastiske snefnug åbenbare sig, når vi foldede kunstværket ud. Utroligt, hvad et par klip kan blive til – jeg blev helt grebet af det.

 

 

I aftes fik fnuggene en tur med strygejernet, og i mangel af fancy spraylim, fik de en lille klat limstift, og så må jeg leve med rengøringen til den tid.

Jeg kunne forøvrigt også hurtigt blive grebet af computerversionen, men det vil jo aldrig komme på højde med at klippe selv…

 

Yndlingssøster og Spelt med rodfrugter

 

Min yndlingssøster (og eneste søster) blev født13 år efter mig, og derfor er det begrænset, hvor meget vi havde ud af hinanden som børn, bortset fra, at hun var et sødt indslag i mine sidste år derhjemme – og den længe ventede søster, der endelig kom til verden efter en flok brødre.

Da hun var 6 år gammel, flyttede jeg hjemmefra, og siden har vi boet i hver sin ende af landet – og så meget des mere stornydt, når vi endelig var sammen. Især i de senere år, hvor vi har lært hinanden at kende som voksne.

I skrivende stund har jeg besøg af min yndlingssøster – hun kom i går aftes, og hele dagen i dag er viet til søsterhygge, til ose- og cafétur og til snak i massevis. Og hvor gør det godt!

Hun har efterspurgt opskriften på aftensmaden i går, så i fald andre også skulle være interesserede, kommer den her:

 

 

1 kg rodfrugter renses og skæres i stave – jeg brugte gulerødder, pastinak, søde kartofler og jordskokker, men man kan mikse efter smag og behag. 1 bouillonterning (hønse- eller grønsagsbouillon) smuldres og blandes med 2 spsk olie og 10-12 kviste timian. Blandes med rodfrugterne, som steges i ovnen ved 225 grader i en halv time. Vend et par gange undervejs.

3 dl spelt (eller hvede eller andre korn) koges.

En dressing blandes af:
saften fra 1 citron
1 spsk akaciehonning
2 spsk olivenolie
1 dl sultanarosiner
1 spsk friske timianblade
½ tsk salt
friskkværnet sort peber.

Rodfrugter og spelt blandes med dressingen.

Bon appetit!