Dagens buket x 3 – og lidt om skolestart…

 

  

 

Sart og uskyldsren

 

 

Dejlige Dahlia

 

 

Pang på farver og duft

Et nyt skoleår startede i dag. Vi har nydt de sidste uger, der trods vemod over ferie-slut og sommer, der går på hæld, også har været i et tempo, der har været rigtigt godt for os. Børnene har fået lov til selv at bestemme, om de ville i SFO eller tilbringe dagen alene hjemme, så der har været lidt af hvert, både ture med SFO’en, dage med nattøj og morgenhår – og jeg har nydt godt af en sommerstille kirke, hvor jeg har kunnet lave arbejdsdagen næsten, som jeg ønskede, tage hjem og spise frokost med børnene og gøre frokostpausen lige så lang, som jeg følte for.

Nu ruller hverdagene igen.

Første skoledag er altid spændende, jeg har altid elsket at tage hul på et nyt år, med sommerfugle i maven, ny studiekalender eller nyspidsede blyanter alt efter alder og sted i (skole)livet. Jeg længes en smule efter at være den, der skal have nye fag, nye lærere og suge ny viden til mig, men jeg nøjes med at suge til mig fra sidelinien, binde bøger ind, hænge skoleskema op og skrive datoer i kalenderen.

Og så vil jeg gøre mit til også at gøre hverdagene rigtig gode, med masser af nærvær og blomster.

 

Kvinder og sko

 

 

 

Jeg har altid grinet lidt af den stående sandhed om, at der er et eller andet med kvinder og sko. For hjemme hos os har Brian altid haft flere sko end jeg (ikke fordi jeg ikke har haft lyst til nye sko, har nok bare været for nærig).

Det har jo været et voldsomt pres, og nu skal det være slut. Det skulle jo nødig hedde sig!

Og da mine sandaler i løbet af sommeren har givet det allersidste, de havde i sig, var det på tide at frekventere en skobutik. Selvfølgelig nu, hvor alle sandaler er på udsalg. Man er vel stadig en smule nærig…

Men nogen kunne tro, at når der er tilbud på sandaler, betyder det, at man bruger færre penge. Sådan er det ikke. Det betyder, at man får flere sandaler med hjem. Det har jeg selv hørt. Og det er da kanonfedt!

 

 

Ja, okay – jeg kunne ikke bestemme mig. For alle tre par sandaler var bare så fede. De tre par espadrillos fik jeg kastet i nakken i Kvickly, så det er helt uforskyldt!

Og så har jeg fortalt mig selv (hvilket jeg blev meget glad for), at jeg måtte få så mange sandaler, fordi jeg er begyndt at løbe. Ja! Sådan rigtigt, ud i naturen om morgenen! Og så har jeg da fortjent lidt ekstra sandaler.

(PS. Der er for 585 kr. i alt, for både espadrillos og sandaler, så det er da virkelig et kup!!)

(PPS. Det er mit livs første stykke røde fodtøj, og det må da siges at være på tide!!!)

 

Utålmodig…

 

 

Nu har de efterhånden vokset sig til en pæn højde, de stolte kavalerer, jeg såede (indrømmet, lidt sent) først i juni.

Men jeg spejder længselsfuldt og hver dag forgæves efter blomster.

Gad vide, om den nogensinde kommer så langt… Skidt med flere blade. Jeg er faktisk helt klar til blomster nu!

Lidt mærkelig er man vel altid…

 

Hvis man har stiftet bare en smule bekendtskab med min madglæde, min tilbøjelighed til kvalitet og ikke mindst min afhængighed af mørk chokolade, jo mørkere des bedre – så må man undre sig over, hvad jeg laver stort set hver sommer i grænsekioskernes afdeling med Yogurette.

 

 

Yep, du læste rigtigt!

De der syntetiske stænger betrukket med lys MÆLKEchokolade, og med et fyld af noget, der sikkert aldrig har været yoghurt og endnu mindre nogensinde set skyggen af et jordbær.

De er i indkøbsvognen hvert år, hvis vi bevæger os sydpå over grænsen.

Nej, jeg kan heller ikke forklare hvorfor. Bortset fra, at jeg stiftede mit første bekendtskab med dem i min barndom, og den kan som bekendt være årsag til så meget.

Nu er årets fangst fortæret, og jeg må vente et helt år på de små oversøde tingester.

Og det er måske meget godt…

Hyldemeter kan man aldrig få for mange af…

 

 

 

Vi er rigtigt gode til at få idéer – og knapt så gode til at føre dem ud i livet. Jeg har kunnet mærke, at efter at have fået fod under egen matrikel, eller hvad man siger, er det væltet frem med idéer til både hus og have. Ingen store ombygninger, men en masse små forbedringer, indretningsløsninger og ekstra blomsterbede. Og så er det, at jeg må minde mig selv om, at vi har tænkt os at blive boende her i en hel del år – og man behøver jo ikke at ordne det hele inden for første år. Det kan heldigvis komme stille og roligt, som vi nu får energi og overskud til (jeg tror, at vi sidste sommer brugte energi og overskud for et par år…).

Og så er det så meget des større glæde, når der så sker små fremskridt og forbedringer. I løbet af sommeren er endnu et par flyttekasser blevet tømt (ja, vi kan skam endnu!), et kældergulv er genfundet, en vinreol er samlet, lidt oliebehandling givet på trængende træværk, og sidst, men bestemt ikke mindst, har vi fået sat hylder op i køkkenet (dvs. jeg har fortalt, hvor de skulle hænge, Brian har målet og skåret til, jeg har malet, Brian har hængt op – godt samarbejde, ikke?).

Dem har jeg ventet på! Og hvor var det en fryd at flytte ind!

 

I baghold…

 

I sådan en stue, der ved første øjekast kan synes meget fredelig, hyggelig og indbydende, kan der ved nærmere øjesyn gemme sig et personage, der ikke ser ud til at have rent mel i posen. De dukker op overalt, og hvor man mindst venter det, og det kan udvikle sig til noget af et bagholdsangreb.

 

   

 

På nogle dage er det lidt irriterende, der er rod overalt, og jeg trænger bare til at få min stue for mig selv, med blomster og stearinlys og ro til min æstetiske sans. På andre dage, som i dag, er det nu egentlig meget hyggeligt og sjovt at finde de små bz’ere rundt omkring… (og hvis man skal se lidt på det i helikopter-perspektiv, så er det jo med at nyde, så længe han leger i min stue…)

Kick-start

 

 

Solbær på min morgenmad – uhm… (de skulle jo også være så sprængfyldte af C-vitamin).

Weekenden har indtil nu budt på dejlige oplevelser sammen med børn og voksne, jeg holder af – en tøseaften-fødselsdagsfest med bål i haven, hygge og gode snakke til glødernes knitren, mens mørket sænker sig, og besøg af fire skønne børn i går, mens deres forældre var til fest, og sommervejret kiggede forbi.

Om lidt venter en gudstjeneste, og så er der lagt op til en stille og rolig søndag herhjemme med familien. Det skal også gøre godt.

Rigtig glædelig søndag til jer!

En skålfuld sommer

 

 

Kan man næsten forestille sig dejligere gave?
En sansemættet eksplosion af smag, der er indbegrebet af sol og sommer.

Jeg elsker de små, sødmefulde bær og er i fuld gang med at småspise…

Men ser også masser af andre muligheder…. Solbærmarmelade, solbærtærte, salat med solbær, solbær til is…

Uhmmmm….

Ferieminder

 

Se fuldt album

 

Jeg er af den gammeldags type, der nok bruger digitalkamera og mange af de muligheder, computeren giver for billedbehandling og –arkivering – men jeg synes altså først, det er helt rigtigt, når billederne er fremkaldt og sat i album.

Jeg kan godt se det skøre i det, for det koster penge, fylder på reolen, billederne er sværere at se end på en computerskærm, og sidst, men ikke mindst – man bliver nødt til at vælge et begrænset antal billeder ud, hvis ikke det skal tage helt overhånd, både økonomisk og pladsmæssigt.

Og det er et større stykke arbejde, skulle jeg hilse og sige, det der med udvælgelsen.

Hvorfor gør jeg det så, fremkalder billederne?

Tja… Jeg synes altså, der er noget hyggeligt i at sidde med et rigtigt album i skødet, gerne med børnene ved siden af, og se gamle billeder. Med ægte, håndskrevne kommentarer til. Jeg synes også, det er rart at kunne tage et album med til de familiemedlemmer, der måtte være interesseret i at se med – og ja, jeg ved godt, de bare kunne kigge på en computerskærm, men det er altså bare ikke det samme. Basta!

Og nu er det overstået. Billedmassen er beskåret hårdt og brutalt, og jeg er kommet helt ned på 200 billeder, der skal sendes til fremkaldelse. Det er da ikke slemt. Vel???

Og jeg er SÅ klar til en kop kaffe…

Skal – skal ikke….

 

 

Hmmm… Skulle man lige trævle 10 cm op igen, for at strikke trøjen med et let svaj??

Svære overvejelser…

Det er jo i forvejen en forholdsvist tætsiddende cardigan – på den anden side kunne det måske være klædeligt med en smule svaj.

Jeg tror lige, jeg sover på det…

Sådan er der forskel på folk…

 

 

 

Tænk, at der er nogen, der bruger timer på at fjerne mos mellem fliserne…

Jeg er ikke meget for orden (når det kommer til haven… – andre steder er jeg meget for orden, men formår ikke altid at holde den…), jeg holder af natur og jeg forundres, når den kommer, hvor jeg ikke havde planlagt det. Noget natur fjerner jeg, men noget får lov at blive, hvor det har valgt at bosætte sig.

Og mos mellem fliserne er en yderst velkommen gæst. Jeg elsker det grønne, fløjlsbløde tæppe, ikke mindst efter et par dages regn, hvor det er næsten lysende grønt…

 

Og der strikkes…

 

 

 

Sommertid er for mange lig med pause i håndarbejdet – for mig er det næsten modsat. Sommertid er ofte lange køreture i bil, og da vi plejer at deles nogenlunde ligeligt om køretjansen, betyder det også timevis på passagerersædet, der gøres mere fornøjelige med et strikketøj i hånden. Sommertid er også lange aftener, hvor snakketøjet bliver rørt, mens strikketøjet kører, og af en eller anden grund har jeg heller intet imod at tage strikketøjet med ud i solen, så længe det ikke er blevet for langt og tungt.

Og fornøjelige timer har jeg haft i massevis med Folklore. Det er et herligt stykke strikketøj, jeg elsker de mange farveskift, og kuberne har været sjove at strikke.

Nu går det bare lige ud af landevejen i gråt, før der er farver og striber på programmet igen til sidst. Det er skønt at have et stykke godt strikketøj mellem hænderne igen, og jeg ved, at jeg kommer til at elske den cardigan, når den bliver færdig.