Min sjæl, hvad vil du mer’?

 

 

 

En dejlig weekend sammen med manden i mit liv.

Uden børn.

Med havemøbelshopping, botanisk have og Århus-fix.

Den bedste middag, jeg har fået længe, hos Lecoq i Graven, en af de hyggelige gader i Århus’ latinerkvarter. Fantastisk restaurant! Stemning for alle pengene, rigtig god betjening, overraskende billigt i forhold til kvaliteten, og sidst, men absolut ikke mindst – en kærlighed til maden, der skinner igennem alt, der bliver serveret. Der bliver kælet for sanserne, retterne er perfekt komponeret, kvaliteten er i top, og det er bare en fryd at blive kulinarisk forført.

(Jeg nævner i flæng:

Terrine af foie gras med brioche, rabarber og roser

Bagt torsk med ærter, aspargeskartofler, nye løg og skovsyre

Melon, hyldeblomst og grønne æbler med yoghurtsorbet

- Men det er jo altsammen bare ord. Det skal opleves for at få fornemmelsen af, hvor helt fantastisk, det er!)

Og så en morgen i tosomhed. Med god tid og lækker brunch i den sidste morgensol, inden regnen væder haven.

Aaaahhhh…

 

Akeleje–what’s not to love?

 

 

 

Havens yndefulde balletdanser, med sit lille strutskørt. Så fin og yndefuld, og samtidig livskraftig og stædig.

Jeg havde en plante med fra vores tidligere have, den violette, der fik sin plads her, og allerede sidste sommer så vi små, grønne akelejebabyer dukke op hist og her. Og var spændte på, hvor meget de kunne nå at udvikle sig til i år.

Nu står de så fint med blomster, både her og der.

Og det bedste af det hele – de er ikke samme farve! En i en tone lidt mere blå, en lidt mere pink – og sidst, men ikke mindst – en helt sart lyserød.

Hvor fantastisk! For min skyld må den gerne sprede sig over hele haven, og jeg glæder mig til at se alle de overraskelser, jeg har i vente!

 

Og på en grå og råkold dag kan man…

 

 

 

… drømme sig til Italien, nærmere bestemt 80 km syd for Pisa, hvor et mobilhome vil stå klar, når vi er klar til at holde sommerferie.

Det er min første tur til støvlelandet, og mine forventninger er tårnhøje. Jeg glæder mig helt vildt!!! Og der er efterhånden ikke længe til! Det er jo helt fantastisk! (Og mon så ikke min kvote af udråbstegn snart er brugt op… ;o))

I mellemtiden vil jeg hygge mig med Turen går til…, og så har jeg også lige et CD-kursus, der stadig kan nå at forøge mit ordforråd. Ikke at jeg forventer at kunne snakke italiensk, for slet ikke at tale om at forstå… – men det er nu meget rart at kunne lidt, at kunne forstå diverse skilte osv.

Mon ikke tanken om sol, strand og italiensk charme kan varme sådan en råkold dag lidt op…

På en regnvejrsdag kan man…

 

 

 

… lege med papir, saks og decoupagelim.

En helt ny slags legetøj for mig, men det lover godt. Jeg har længe hamstret papir fra Rie Elise Larsen, bare fordi jeg synes, det er så smukt, men uden at have noget bestemt i tankerne.

Og efter at have brugt min fridag på løb, støvsugning, gulvvask, træning og tøjvask, trængte jeg til at kaste mig over noget, der kunne ses – også efter nogle dage.

 

 

I rammen skal hele min farverige søskendeflok og co. sidde og sprede humør og hjertevarme – og jeg synes, det er helt perfekt med den glade og farverige ramme.

 

Om vi følger med…?

 

 

 

Jow deeeet… – ikke fanatisk, men når der nu ikke er andet på programmet i aften, og det danske indslag værd at heppe på, så tror jeg da egentlig, jeg for en gangs skyld har lyst til at hoppe med på bølgen.

Jeg er gammel Melodi Grand Prix-nostalgiker, som sad klinet til skærmen år efter år, dengang i de gode gamle dage, hvor modulationerne var lige så sikre som de 3 gange slutakkord – men jeg må indrømme, at jeg er faldet lidt af på den de sidste år, og det er lidt tilfældigt, om jeg får set det eller ej.

Men i aften er jeg klar!

Hep hep, Danmark!

Blogsvigt

 

Blogger har været nede. Helt nede.

Derfor har mit seneste indlæg fra i onsdags været fraværende i dag. Derfor har jeg nu udgivet det igen (da der endelig kom forbindelse) – men må undvære de kommentarer, der var til indlægget.

Og så tager jeg lige en dyb indånding…

For det er da ikke rart at være afhængig af sådan noget, man ikke har en snus forstand på, når det så ikke virker.

Så jeg krydser fingre, fortsætter hvor jeg slap og minder mig selv om, at en blog jo bare er en blog. Ikke mere vigtigt end som så…

Og det skal nok gå. De har jo som regel styr på det.

Regner jeg med

Noget om motion

 

 

 

Når det kommer til motion, må jeg se i øjnene, at jeg ikke er typen, der udvælger mig en sportsgren og trofast træner uge efter uge. Min motivation og gejst svinger, i perioder er den meget stor, og i andre er det så som så.

Jeg er ikke til holdsport, men har ellers kastet mig over lidt forskelligt. Løb, aerobic, cykling, Charlotte Bircow på stuegulvet, svømning, traveture, zumba. Det eneste, jeg vender tilbage til, er løb, som jeg har dyrket i flere perioder af mit liv (altså bare sådan i det små ;o)).

Det generelle billede er, at jeg er en ivrig begynder, og efter et halvt til et helt år begynder motionen at kede mig, eller jeg finder det af den ene eller anden grund svært at prioritere tiden til det.

Men hvad gør det, når man så bare kan se sig om efter noget nyt og få gejsten igen?

Jeg er meget bevidst om, at motionen både er nødvendig af hensyn til mit generelle velbefindende og for ikke stille og roligt at blive større og større (hvilket bliver skræmmende klart for mig efterhånden som jeg nærmer mig de 40 – det er som om, depoterne sætter sig mere fast). Og når lysten så er der, er det bare med at springe på og nyde den gode effekt og den medfølgende gode samvittighed – og så prøve at holde samvittigheden lige så god i de perioder, hvor energien og lysten af den ene eller anden grund er fraværende, velvidende at det kommer igen.

Det nyeste nye, jeg har kastet mig over, er cirkeltræning. Jeg, der aldrig har sat mine ben i et fitnesscenter før, og næsten får angstanfald ved synet af alt det maskimekaniske gear, læste en omtale af byens nye fitnesscenter – og tanken om at kunne klare træningen på 24 minutter var lige noget der dur, når puslespillet med arbejde og familieliv + alt det løse skal gå op.

Så jeg bestilte en prøvetime, gjorde jeg! Og blev taget i hånden og guidet igennem alle maskinerne – og blev begejstret! Det er jo slet ikke så farligt – faktisk rigtig godt, og jeg kan allerede fornemme, hvordan det ikke bare vil gøre noget godt for figuren (håber jeg – det var jo ligesom tanken), men også i høj grad for min ryg og holdning generelt.

Jeg ved det godt, det er sikkert en gammel nyhed for de fleste, men for mig er det stort. Og måske mere lige til at gå til, fordi det ikke er et sted, hvor der bliver pumpet store muskler og den slags – de fleste, der motionerer der, er sådan nogle som mig. Centeret er lille, ligger på 1. sal i Herningcenteret ikke langt fra, hvor vi bor, og der er bare hyggeligt og rart at være.

Så for mig er cirkeltræning det nye sort – i hvert fald i en periode ;o)

Gult

 

 

 

Gul er farven på min stribe.

Gul er glæde.

Gul er sol og lys.

Jeg vil farve tirsdagen gul.

 

 

 

Jeg vil male dagen gul

solen som en sommerfugl

sætter sig på mine hænder

alle regnvejrsdage ender

der står 'maj' på min kaldender

jeg vil male dagen gul.

 

(Og ja, min have tørster lige så meget som alle andre, men når solen har valgt at forskønne endnu en dag med sit skin, vil jeg gerne være den, der sender en tak og en hyldest tilbage…)

 

Når en sailor…

 

 

 

Jeg havde flere overraskelser i baghånden, da vi var sammen med søskendeflokken for efterhånden lang tid siden. Min lille charmetrold af en nevø havde fødselsdag, og jeg tænkte, at det måtte være tid for nyt hjemmestrik til den lille gavstrik. Sømandssweateren fra Gepard, som jeg fandt hos Englegarn gik jeg i kast med lidt for sent, og den viste sig at trække nogle flere tænder ud end beregnet. Jeg har strikket den i Rasmillas yndlingsgarn, lagt dobbelt, og for at få det til at passe med strikkefastheden måtte jeg gå et halvt nummer ned i pindestørrelsen, så ribben er strikket på 2 og resten på 2½. Det er bestemt ikke min kop te, kan jeg konkludere, især ikke med den sylespidse udgave af en billig rundpind nr. 2, jeg havde liggende. Sammen med, at det tager lidt længere tid for mig at strikke med to tråde, og med en bunke bobler, der kræver lidt gelinde, endte det med at blive en temmeligt forsinket fødselsdagsgave.

Garnet er til gengæld supergodt, det kaster jeg mig gerne ud i en anden gang – bare ikke på pind nr. 2!

Trøjen er strikket i str. 3-4 år, og som sædvanligt glemte jeg at veje den, inden den blev sendt ud af huset – men jeg vil gætte på, at der er brugt ca. 200 g garn.

 

Pausestrik…

 

To begravelser og et bryllup var, hvad det meste af lørdagen gik med. Fra den ene yderlighed til den anden, men sådan er livet, og det er en del af mit arbejde at være med, når følelserne går højt af den ene eller den anden grund.

De to begravelser var fra kapellet og i de 3 kvarter, der er imellem, giver det ikke meget mening at bruge tid på transport. Så jeg havde garderet mig med strikketøj og en lækker bolle, fandt en bænk i anlægget, der støder op til kirkegården, smækkede stængerne op og sugede til mig af solens stråler, der måtte kompensere for den kolde vind.

Nok er stængerne blege, til gengæld er der kommet knald på farverne i strikketøjet. Scraps er på pindene, en vaks lille fest i festlige farver, og jeg elsker at have fået spræl for øjnene igen.

 

 

En skøn pause fik jeg der – og da dagens dont var klaret, hastede jeg sammen med familien til resten af konfirmationsfesten, der bød på lige dele arbejde i køkkenet, hyggesnak og festlige timer sammen med dejlige venner. Det er jo ingen sag at stå i køkkenet i et hjem, der næsten føles som vort eget, og vi hyggede os i den grad med det!

 

PS. Det er vist ikke nødvendigt at skrive, at konfirmanden selvfølgelig var mindst lige så yndig som forventet. Hun strålede og var så smuk og sød. Dejligt at være med sidelinien på hendes store dag.

Blød landing…

 

 

 

Ugen har været lang og begivenhedsrig, så en blød fredagslanding er tiltrængt og stornydt.

Årsmødet var lige så skønt, som det plejer at være! Det er bare fantastisk at være så mange kolleger sammen, og der bliver snakket og festet, musiceret og lyttet, inspireret og delt idéer for alle pengene. Og når det så oven i hatten er med formidabel forplejning, kønne omgivelser og dejligt selskab, så kan der ikke være meget at klage over. Det skulle lige være det søvnunderskud, der skal indhentes bagefter, men det har jeg jo kun mig selv at klandre for.

Det høje gear fortsatte med arbejde fra morgen til aften, så denne eftermiddag hjemme falder tørt. Smoothie og sol på næsen, matchende blomster og læ på mit yndlingstrappetrin lige der i overgangen mellem inde og ude. Der elsker jeg at sidde med hækletøj og lade hvilen falde på mig.

I morgen er der atter en arbejdsdag, oven i købet på den dag, hvor der er konfirmation, og jeg havde lovet at hjælpe så meget, min arbejdsdag gav rum til. Det bliver desværre til temmeligt lidt, for de kirkelige handlinger vælter ind for tiden, og når arbejdet kalder, er det jo det, der står først for tur. Ærgerligt, men jeg har fået meldinger om, at det altsammen nok skal gå alligevel, og jeg glæder mig til at være med til det, jeg kan nå.

Afsked

 

 

 

Bare for et par dage – men alligevel er det som om, jeg har sværere end normalt ved at løsrive mig fra familie, hus og have.

Der er ellers masser af godt i vente – det årlige organistårsmøde med inspiration, koncerter, foredrag, sparring og hygge med organister fra hele landet, hvoraf en del er blandt mine rigtig gode venner. Forkælelse på hotel, rigelig mad, musik og fest. Jo, der er nok at glæde sig til, og det gør jeg også! Det bliver så fedt. Jeg skal bare lige have vandet de sidste blomster og pakket danseskoene.

Og så glæder jeg mig til at se alle herlighederne i haven og gense mine kære igen om et par dage…

Ha’ det godt så længe!