Lam og andre dyr

 

Mens lammegryden putrer på komfuret og spreder vellugt i hele huset, er der ro til at hygge med børnenes hjemmebragte kastanjer.

 

 

To nye familiemedlemmer af ukendt herkomst har set dagens lys – måske er det et æsel og en hest, måske helt andre arter. Et er i hvert fald sikkert, om lidt bliver en myre føjet til dyrebeholdningen.

At opvaskemaskinen så ikke er tømt endnu, og det blev en dag, hvor der ikke blev vasket tøj, gør mindre. Jeg øver mig i at tage det lidt roligt, sætte mig ned med en kop kaffe, trække vejret dybt og falde ned sammen med børnene, når jeg kommer hjem, i stedet for at fare løs med alle opgaverne – og det gør godt, kan jeg mærke, især i en travl tid.

Engleværksted

 

 

Hele dagen har jeg hygget mig med perler og pailletter, stof, maling, ståltråd og sølvpapir – og ikke mindst, 10 skønne kvinder, som alle har sat dagen af til en tur i engleværkstedet.

Invitationen kom fra min kreative veninde, der til vores havefest begavede os med de to skønne hus-fe-engle, og hun havde gjort klar med de skønneste materialer og stillede sin viden til rådighed, så vi alle kunne forsøge os med de skønne engle.

Og hvor har vi hygget os! Snakken gik selvfølgelig lystigt, mens vi kæmpede med at få brysterne lige store (altså englenes!), at få øjnene til at se helt rigtige ud, og tøjet til at sidde, hvor det skulle.

 

 

Dagen fløj afsted, for det tager tid at lave sådan en engel, fra det første ståltrådsskelet, der får former med sølvpapir (og der skal meget til, når hofterne skal være tilpas store!), over silkepapir, der limes på, males og til tøjet og pynten vælges ud og limes på. Føntørrerne blev flittigt brugt, for der var ikke tid til at vente på mellemtørringerne, og limpistolen var der også rift om.

Det var sjovt at se de forskellige engle tage form, der var mange forskellige typer, der i stil mindede meget om deres ejer-kvinder.

Og nu venter en aften på sofaen, for sådan en lang dag i dyb koncentration gør træt – men hvor har det været en skøn dag!

 

Frokostpause

 

De to skiver rugbrød og en avocado, jeg skyndsomst havde puttet i en pose i morges, lå stadig og tronede på køkkenbordet, da jeg tog i kirken. Det er vist et symptom, når jeg er stresset – det skete også i går…

 

 

Men så havde jeg en god undskyldning for at trække stikket ud og holde frokostpause i ro og mag herhjemme. Og når der så er brødrister, hytteost i køleskabet og tomat, hvorfor så ikke gøre frokosten lidt ekstra lækker?! Tippet fik jeg i sin tid af Anne, og det er bestemt skrevet bag øret, for ristet brød med avocadomos, hytteost, tomat, salt og peber – er en himmerigsmundfuld!

Blankt papir

 

 

Solen hilser dagen velkommen. Hver dag er i princippet som et blankt stykke papir, klar til de første tegninger – det føles bare ikke sådan, når man allerede fra kanten kan se masser af opgaver, der venter, og den næsten føles overtegnet, inden man er begyndt.

Sådan er mange dage for tiden, vi hænger på det bedste, vi har lært, og prøver også at huske at nyde undervejs. Der er mange gode elementer i vores dage, alt går bare i for højt et tempo, og jeg kan have svært ved at overskue mit liv. Derfor prøver jeg at nøjes med at overskue i små portioner, og minder mig selv om, at de fleste af de ting, jeg glemmer eller skubber foran mig undervejs, ikke er rigtigt alvorlige. Det går nok altsammen alligevel, og om halvanden uge, efter endnu en koncert, har jeg ferie!

Hvedegrød

 

 

På sådan en gråvejrsdag er det godt med en gang grød, der varmer helt ud i tåspidserne, og denne er et godt alternativ til risengrøden, som jeg godt kan løbe lidt træt i (men som børnene eeelsker og derfor får jævnligt).

200 g bulgur (groft) og 50 g skårne rugkerner koges i 2 dl vand i et halvt minuts tid, og tilsættes 1 liter mælk. Grøden koger ved svag varme i ca. 20 min, tilsættes salt, koges igennem og vendes med 1½ dl creme fraiche.

Mens grøden koger, klippes spidsen af 200 g figner, som klippes i strimler og koges i 2½ dl vand i 10 minutter. 50 g lyse rosiner og 50 g tørrede tranebær tilsættes og koges i 5 minutter til.

Hvedegrøden er superlækker med en klat creme fraiche og figenkompot på toppen. Børnene foretrækker det kendte kaneldrys, og så er der bare så meget mere figenkompot til mig. Den kan også gemmes i køleskabet og er f.eks. god til ost.

Nøgleperson

 

 

Okay, overskriften er måske lidt søgt, men et eller andet skal man jo finde på …

Min arbejdsnøgle har jeg altid haft i mit nøgleknippe sammen med alle de andre nøgler, men jeg blev træt af at dingle rundt med alle de nøgler, når jeg var i kirken. Derfor tog jeg nøglen ud og puttede den i lommen. Med det resultat, at den hver anden dag lå herhjemme og puttede sig i en lomme, når jeg var i kirken og skulle bruge den. Eller jeg lagde den i tasken, hvor den på ingen tid kunne grave sig allerdybest ned og krævede, at man tog alt indholdet op af tasken, før den lod sig finde.

Det blev jeg også hurtigt træt af. Derfor har Frejas top måttet holde en pause (ja, du læste rigtigt, jeg har faktisk gang i flere projekter på én gang!), mens en nøglesnor blev hæklet. De hedder vist også et eller andet fancy, men jeg ved ikke hvad.

Lænkerne er hæklet af 10 lm, der samles i en ring med en km (fra 2. lænke og frem: husk at sætte lænken omkring den foregående lænke, inden du samler). Derefter har jeg hæklet fm omkring ringen, ca. 18 i alt, slut med en km i første fm. Sidste ring, der samler kæden, er hæklet af 22 lm.

Så var der bare tilbage at hæfte tusind ender, før nøglesnoren kunne tages i brug, og jeg er sikker på, at den nok skal blive slidt op!

Lyse tider

 

 

Igen i aften er aftensmaden fortæret i vores elskede havestue. Vi kan allerede begynde at mærke, at den har en begrænset tid – hvis solen ikke har skinnet, er havestuen allerede for kold at sidde i, men lige så snart der har været lidt sol, rykker vi ud og nyder lyset og udsigten til haven. Der er højt til loftet, enormt hyggeligt og bare så meget lysere derude end i resten af huset, så det må helt klart give plus på lux-kontoen.

 

 

Jeg læste forøvrigt i Isabellas om forskellen på vinterhave, havestue og udestue. En udestue tæller ikke som en tilbygning, fordi den ikke er isoleret. Det er en vinterhave derimod, og en havestue er en slags mellemting. Den er mere sparsomt isoleret end en vinterhave og kan derfor ikke bruges hele året.

 

Nye tider og nye drikke…

 

 

Der er mange forskellige slags dage i mit arbejde. Dage fyldt med aktiviteter. Dage med ro og tid til forberedelse og fordybelse. Dage med fest og farver, ensomme dage, og ganske få dage som i dag. En dag fyldt med møder. Med masser af kolleger samlet på et sted. En luksus for sådan nogle enspændere som os organister.

På dagsordenen var orientering om nye ansættelsesformer. Tjenestemandsansættelsen skal udfases, og en overenskomst er forhandlet på plads. Jeg er en af de yngste tjenestemænd og bliver ikke umiddelbart så berørt af de nye regler, men nogle ting får dog en afsmittende effekt for os – som noget helt nyt går vi fra en 6-dages til en 5-dages arbejdsuge, 8 gange om året skal to ugentlige fridage samles på en weekend (hvor vi før havde 6 friweekends udover ferien). Det er jo ren luksus og falder tørt!

Spændende, hvordan de nye ansættelsesformer vil udmønte sig i praksis.

Og nu vil jeg sætte mig med en kop te, dagen har vist budt på rigeligt med kaffe, og jeg er hoppet med på chai-bølgen – den er fantastisk god, den, man kan få i Søstrene Grene…

Alt godt fra haven

 

 

Hvilken rigdom!!

Om en af de mange forskelle mellem mand og kvinde…

 

 

 

- ikke mænd og kvinder, for det er svært at generalisere, men mellem mand og kvinde her på matriklen…

Der er mange forskellige måder at “lande” på, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag.

Når jeg kommer hjem, kaster jeg mig over alle de opgaver, der har ventet på mig – rydder op i køkkenet, tjekker posten, sætter vaskemaskinen i gang, rydder op, laver aftensmad, lægger vasketøj sammen, osv. osv., garneret med små blogpauser og snakke med mand og børn. Når alt er klaret, og jeg synes, her er til at ånde, og  jeg har fortjent at slappe af, sætter jeg mig i sofaen med en kop kaffe og hvad jeg nu vil hygge mig med.

Ikke forstået sådan, at jeg så først hygger mig, når jeg sætter mig – nej, jeg hygger mig meget med alle de små gøremål, og nyder at få orden på alting.

Brian, derimod, lander ved at sætte sig i sofaen, graver sig ned i sin hule, og samler kræfter der, indtil han er klar til at komme i omdrejninger igen. Til gengæld kan han være aktiv til langt ud på aftenen, og natten med, hvis det skulle være.

Kunsten for mig er så at lære at respektere og acceptere, at vi har hver vores facon, ikke at irritere mig over, at Brian bare sidder der i sofaen, mens jeg ordner alting – og ikke mindst, at lade være med at ordne alting, så vi deles om opgaverne, som vi har aftalt, selvom vi gør det på hver sin måde.

Det er faktisk ikke så svært, hvis man er lidt bevidst om det – men jeg øver mig stadig…

Æblesjov

 

 

Der er gang i æblerne her i efterårskøkkenet. I den store gryde putrer Liselottes æblechutney – den er fyldt med spændende ting, der spreder dufte i hele huset, og jeg glæder mig meget til at smage! Ved siden af koger skrællerne – de skal blive til æblesirup.

Er det ikke bare husmoderligt?! Det føles i hvert fald godt at bruge rub og stub.

Ny forsyning

 

 

Så er der uld på lager.

Anita fristede med tilbudsgarn fra Holst, og jeg kunne hurtigt overbevise mig selv om, at det ville være en god idé at købe garn til den top, der venter mig, når jeg engang bliver færdig med Frejas … Damask er en lækker lilla farve, der passer rigtigt godt i mit klædeskab.

Jeg kunne så også hurtigt overbevise mig selv om, at det ville være en endnu bedre idé at købe rigeligt – bliver mere og mere overbevist om, at et velassorteret lager er vejen frem …