Dagens buket

 

 

Buketten og billedet er et par dage gamle, men jeg nyder blomsterne endnu, mens jeg ligger i sofaen og plejer mig selv.

Ja, det er rent faktisk det, jeg bruger dagen på.

Selvvalgt er det dog ikke, men kroppen sagde fra i går – efter at have kæmpet mig igennem et bestyrelsesmøde med en kvalme, der lettede igen, tog jeg en time på langs og mente mig i stand til at gennemføre to korprøver (med endnu flere nye børn!) og den ugentlige hverdagsgudstjeneste trods hovedpine – så gik jeg hjem og bukkede under for noget, der vendte vrangen ud på min mave.

Og nej, jeg taler normalt aldrig for, at man tager på arbejde, når man er syg, med fare for at smitte alle omkring sig – men jeg vidste ikke, hvad det var, der generede mig (og så kan det også nogen gange være svært, når der ikke er andre til at tage over, og det er jo ikke bare lige sådan at aflyse en korprøve med potentielt nye børn og bla.bla.bla….).

Hvad det end var, ser det heldigvis ud til at være hurtigt overstået, for i dag er jeg bare lidt mat i sokkerne. Så jeg tager det stille og roligt, skubber alle tanker til side om, hvad jeg kunne have bedrevet af arbejde – og kan så også se en masse godt i sådan en dag på langs. Jeg har for eksempel set morgentv. For første gang i jeg-ved-ikke-hvor-mange-år. Sovet formiddagssøvn. Og læst blogs. Nu vil jeg prøve at liste lidt mad i maven, før jeg lægger mig på langs igen. Og siger til mig selv, at ingenting løber nogen vegne, så jeg kan faktisk bare tage mig den tid, det skal være…

Musik for alle sanser

 

 

Engang imellem føles det bare som ren foræring at få lov at gå på arbejde.

Som nu i aften, hvor jeg efter at have taget imod, vist til rette, sørget for mad, velkomst og så videre – har kunnet læne mig tilbage og nyde den mest fantastiske koncert.

Aftenens koncertgivere var Mads Granum Kvartet, der spillede, fortalte og legede sig igennem et repertoire, der spændte fra Mozart og en række forskellige salmer over ungarsk klezmer til marrokansk inspireret musik, alt tilsat jazz og calypso i rå mængder. Instrumenterne var klaver, kontrabas, trommer og klarinet/tenorsaxofon. Derudover var der specialiteter som hang (en slags lille omvendt olietønde) og melodika med slangemundstykke.

Kvaliteten var helt i top, musikken var legende og medrivende, musikerne var nærværende, og det var bare en af den slags musikoplevelser, man kan leve højt på meget længe…

Gang i Kenwood

 

Den seneste tids manglende overskud har bl.a. udmøntet sig i en manglende lyst og energi til at bage. Det har selvfølgelig  også noget med årstiden at gøre – det er ikke lige på de varmeste sommerdage, man har lyst til at stå og rode med mel og gær i et overophedet køkken.

Og det er også helt i orden – jeg kan bare undre mig lidt, når jeg nu plejer at sige, at det ingen tid tager lige at røre en dej, og næste dag klatte den på en plade, der stikkes ind i ovnen.

Men man må prioritere sin energi, når den er knap, og jeg har da også klaret mig uden hjemmebagte boller og brød i fryseren, selvom det – indrømmet – har været meget savnet.

Så meget des større er glæden, når jeg igen sætter tænderne i en hjemmebagt bolle. Det gjorde jeg i dag. Og i går. Og i forgårs. For i lørdags samlede jeg mig sammen og fyldte fryseren med et læs boller, så der skulle være til det næste stykke tid. Og nu, jeg var i gang, bukkede jeg under for fristelsen til at bage de knækbrød, jeg fik opskriften på for nogle måneder siden.

 

 

En kernefest, holdt sammen med mel, olie og vand. Ikke fedtfattige, men fyldt med fibre og god til den lille sult (er det ikke sådan, de siger i reklamerne??).

Og så håber jeg, bagelysten snart indfinder sig igen, sådan for alvor…

Dagens dejlige overraskelse

 

 

 

Længe ventet – men meget værd at vente på!

Hvor er den yndig…

Farver & Striber

 

 

 

Hvor er det skønt at have farver på pindene igen!!

Det grå stykke er nu også gået fint og blev strikket på noget kortere tid, end jeg turde håbe, især når man tager i betragtning, at jeg strikkede de 15 af centimeterne 2 gange…

Men det er farverne, der tænder mig og får mit hjerte til at slå hurtigere. Det er ren øjenguf, og jeg stornyder striberne, før jeg skal i gang med de grå ærmer.

Sommerhæklerier

 

Vi er inde i en feststime i disse uger. Ikke det værste, man kan rode sig ind i, hvis man spørger mig.

I går var det kobberbryllup, der var på programmet.

Jeg elsker at gøre lidt ekstra ud af kortet, der følger med gaven, hvis jeg ellers har tid og overskud til det. Det havde jeg denne gang. Og da kobberbruden er trofast medlem af hækleklubben, skulle der selvfølgelig hæklerier på kortet. En dejlig stump sommer, før den går på hæld.

 

 

Det blomstrede papir har jeg printet fra Liselottes overskudslager.

Sommerfuglene så jeg her, og maguritten er første forsøg ud fra Karens angivelser.

Hvor finder man meget guld i blogland!

PS. Festen var fantastisk god! Havefest i smukt pyntet telt, med en overflod af dahlia uden for vinduerne, skøn mad, dejlige venner, masser af snak, musik og sjov i gaden! Det er da kun til at blive glad af!

Hvor godtfolk er…

 

 

Når man sidder og hækler sommerfugle, rejser sig et øjeblik – og kommer tilbage og finder 3 ekstra sommerfugle, der vil være med i legen… Så må man da trække på smilebåndet (og skynde sig ind for at hente kameraet)…

Sommeren er kommet tilbage, om det er for en kortere eller længere bemærkning, er jeg (næsten) ligeglad med. I dag nyder jeg bare.

Det er fredag. Det er weekend. En rigtig god en af slagsen!

Og en rigtig god weekend ønsker jeg jer!

Der er ikke noget så skidt…

 

… at det ikke er godt for noget.

 

 

Min forliste dahlia er nu ribbet for blomster, og så stor en buket plejer jeg ikke at nænne at tage ind. Så i stedet for at ærgre mig over spildt dahlia, vil jeg glæde mig over min kæmpebuket – den er da skøn!

Og i stedet for at sukke over en hverdag, der igen kører i højt gear, vil jeg glæde mig over, at korene i dag er startet op med bravour. I den forløbne uge har jeg været på reklame-tour i de relevante klasser for at gøre opmærksom på tilbuddet om kor.

Og et eller andet må jo være gået godt, for det væltede ind med børn, da det var tid for børnekorets første korprøve. Det er da lige til at få ny energi af, når man tager hul på endnu en sæson. Skønt, og lige hvad jeg trængte til!

Hærværk!

 

Jeg ved godt, at efterårsstorme er godt for miljøet i havene (ikke at forveksle med haverne) – og sikkert også en masse andet.

Men alligevel…

 

 

Hvordan KUNNE den gøre det, blæsten, og så lige mod min dahlia, der havde mange uger foran sig og mange blomster i sig endnu?!!

Heldigvis har jeg flere af slagsen…

Haven i august

 

Da vi kom hjem fra vores weekendtur i søndags, tog jeg kameraet i hånden og gik ud for at tage haven i øjesyn.

Det kom der denne stribe solskinsbilleder ud af.

Lidt sommerstemning fra en augusthave…

 

 

 

 

Lejrliv, pandekager og belgisk øl

 

 

 

Det er ikke dårligt at blive budt velkommen hjem af solskin, engel, blomster og katte ved døren, når man komme hjem efter en weekend, fyldt til bristepunktet af gode oplevelser.

Vi har været på den årlige menighedslejr med valgmenigheden, hvor vi har vores gang. Som altid har det været en skøn weekend sammen med gode venner, med plads til sjov og alvor, leg, boldspil i hallen, sang og musik, bøn og eftertanker, grin og gode snakke ud på de små timer.

I samme weekend var vi inviteret til 40-års fødselsdag, så vi tog en afstikker lørdag til Kvie Sø, hvor festen blev holdt i Pandekagehuset. Og sikke et sted! Desværre var vejret ikke med os, så jeg holdt mig mest indendøre og gik dermed glip af både sti omkring søen, dyr og majslabyrint. Anderledes frisk var Emil, der sammen med en nyfunden kammerat tog den våde tur rundt om søen i rask løb – ikke bare en, men tre gange. Dejligt at mærke hans energi og glæde over veludført bedrift!

Til gengæld fik jeg fyldt godt op på snakkefronten – mens vi mæskede os i de lækreste hollandske pandekager med fyld, og et stort udvalg af belgiske øl. Stedet ejes af et hollandsk par, der ønskede at introducere deres pandekagetradition for danskerne – og dertil at importere forskellige belgiske øl. Det gjorde det bestemt ikke mindre interessant for os, at vi jo lige har tilbragt en uge i Amsterdam og omegn i vores sommerferie.

Og jeg blev solgt som stanglakrids til kombinationen pandekager og øl. Pandekagerne er forøvrigt bagt med fyld (i mange forskellige variationer), skåret ud i slices, på pizza-måden, og udgjorde buffeten sammen med forskellige, meget spændende salater. Øllene fik en grundig præsentation af værtinden, hvorefter det var op til os at vælge blandt de meget forskellige, men alle utroligt velsmagende øl. Det var mit første møde, men forhåbentligt ikke det sidste, med belgisk øl.

Der var naturligvis også pandekager til den søde tand som afslutning på middagen (også vildt gode, og i mange forskellige variationer), og dagen blev rundet af med en god gang æggekage. Mon ikke jeg har fået fyldt op på æggefronten for det næste stykke tid… ;o)

En fridag falder tørt og godt efter sådan en weekend. En løbetur, tøjvask og lidt udpakning er det blevet til, men ellers er jeg svær at trække i gang – og sådan må det også være en gang i mellem.

 

Frokostpause

 

 

Det er sensommer. Grænsende til efterår. Ja, jeg ved godt, at man ikke siger den slags højt, men i dag mærker jeg det så tydeligt, at jeg ikke kan sidde det overhørigt.

En rigtig regnvejrsdag er det. Sådan fra morgen til aften, og jeg forskansede mig med regnfrakke og gummistøvler, da jeg i morges tog på arbejde efter en frisk løbetur (til det formål er regnvejr faktisk ikke så ringe endda, hvis bare der ikke er for meget af det).

Og hvor heldigt er det så lige, at jeg lige i dag har bevilget mig selv frokostpause hjemme? Sikke flink jeg er!

Derfor sidder jeg nu og hygger med DR klassisk i øregangene, tændt stearinlys og blogland sammen med min frokost.

Om lidt vover jeg mig ud i regnvejret igen, men det klarer jeg nok også. Med lilla gummistøvler og blomstret regnfrakke kan man klare lidt af hvert – selv heldagsregn…