Nedtælling

 

 

 

Den kære december er skudt rigtigt godt i gang.

1. december er i sagens natur noget særligt for mig, og jeg elsker, at datoen generelt er noget særligt for de fleste – alle er lidt ekstra glade den dag. Bortset fra, at jeg også kan se fordele i at have fødselsdag om sommeren, kunne jeg ikke forestille mig en bedre dag som min fødselsdag.

Julemåneden er for mig en blanding af lys og varme, dejlige traditioner, travlhed og en masse ekstra arbejde. Men altsammen med en klang af forventning og glæde, der gør både travlhed og arbejde til en stor fornøjelse.

Denne weekend er mestendels en arbejdsweekend. I aften har vi haft hygge-klippe-film-aften med korene. En aften med pizza, juleklip til korlokalet, der nu er begravet i guirlander, engle, stjerner og kræmmerhus – og så til sidst en film, mens popcorn hældes indbords og øjenlågene bliver tunge. En aften med energi, et aktivitets- og lydniveau, der siger spar-to og kræver sit af korlederen og de andre voksne, der er med som medhjælp, men også en aften, der ryster sammen og er rigtig god for korenes sociale liv.

I morgen har vi koncert på biblioteket, og søndag den årlige julekoncert i kirken. Og så tror jeg nok lige, jeg vil puste ud og stornyde min fridag mandag…

 

Otteogtredive…

 

- Og heldigvis stadig lige småtosset…!

Min dag skal fejres med en masse arbejde.

Men der er nu ikke meget grund til medlidenhed, for jeg er blevet fejret godt og grundigt, faktisk i to weekender i træk!

Dagen er startet aldeles pragtfuldt, og jeg kan vist også tillade mig at bevillige mig en god frokostpause i dag.

Og når jeg endelig når til fyraften, venter en gang sushi og min kære familie herhjemme.

Nej, overhovedet ingen grund til klage på denne min første dag som A38 (et dæknavn, Emil har ventet længe og utålmodigt på at kunne klistre på mig… ;o).

 

I bølgegang…

 

 

 

Livet slår sine knuder for tiden, og jeg har ikke den samme ro til egne tanker, som jeg har haft tidligere…

Sammenlagt med ledige minutter, der bliver færre og færre, efterhånden som fødselsdags- og julesæsonen er skudt godt i gang, giver det mindre overskud til bloggen.

Men jeg er her endnu og har det i det store og hele godt, selvom jeg indimellem føler, der bliver rykket i mig fra alle sider.

Man lærer af livet, og at holde hovedet oven vande er en af de ting, jeg efterhånden føler mig godt i stand til, trods bølgegang. At bølgerne så indimellem flyder ud af tårekanalerne, er også helt ok.

Og jeg føler mig også overbevist om, at alting nok skal falde på plads i de vante gænger igen. Indtil da vil jeg glæde mig over alle de lyspunkter, der heldigvis stadig er masser af.

For eksempel den guldgrube af kære familiemedlemmer, der har fyldt ikke bare husrum, men også hjerterum i denne weekend. Det er efterhånden en tradition af de uangribelige, at vi i weekenden omkring 1. søndag i advent invaderes af min store familie og fejrer, at min fødselsdag er lige om hjørnet, og især bare nyder at være sammen. En weekend fyldt med højt humør, latter, snak, rigeligt med mad og drikke, madrasser på næsten alle ledige flader og hygge i overflod.

Den kommende julemåned er skudt godt i gang, og selv om tiden har det med at blive knap, og tankerne indimellem kører i selvsving, vil jeg også i år glæde mig over alle dens dejlige traditioner.

Kære julemand…

 

Godt nok har min cykel lige fået ny kæde og bremseklodser, og den kører jo helt fint… Men alligevel – hvis du nu vil forkæle mig lidt…

Så ønsker jeg mig dette vidunder!

 

En elefant kom marcherende…

 

 

 

Et nyt skud på familiestammen var med til fødselsdagsfest i søndags. En ny lille nevø, som faktisk ikke var så lille endda, hvis man tænkte på hans fødselsvægt. Men selv om det lyder som en kliche, glemmer jeg gang på gang, hvor små sådan nogle nye skabninger er, så i mine øjne var han meget lille-bitte. Og utroligt sød!

Elefanten her har stået og ventet på, at det skulle behage den lille nevø at komme til verden. Der har den ventet længe og godt. Jeg har hæklet den udfra en opskrift fra bogen Hæklede dyr, der allerede har lagt opskrift til et par barselsgaver og stadig nok skal blive flittigt brugt. Freja har lagt billet på mindst et dyr, og de er da også søde, alle de små dyr med store hoveder… Måske skulle man få fat i 2’eren med det samme…

 

Rundt…

 

 

 

10 år…

Den allerførste runde fødselsdag…

Det er noget helt særligt – og hun bliver også fejret med maner!

I går med en tøsetur – Freja og jeg holdt fridag sammen, tog toget til Odense og hyggede os med zoo, frokost på mexikansk og lidt shopping indtil hovedpersonen var så træt, at hun måtte kaste håndklædet i ringen og ønskede sig hjem. Hvor var det hyggeligt med sådan en dag, bare hun og jeg sammen. Med al den tid, vi kunne ønske – og lige det på programmet, der passede Freja allerbedst.

I dag er den store og længe ventede dag, den fejrest først i ro og mag, og senere med klassens piger og højt humør. Sidst men ikke mindst fejrer vi med min familie i morgen.

Jo jo, sådan en rund fødselsdag bør ikke gå stille af…

 

Igen en aften…

 

 

Jeg er begyndt at synge i kor – igen. Korsang har fyldt meget i mit liv, lige fra jeg som spæd teenager begyndte i mit første kirkekor. Siden er korsangen blevet mere arbejde end en fritidsinteresse, og jeg har oftere fundet mig selv som dirigenten, der står med ansvaret, end som almindelig korsanger. Og det har jeg savnet – at synge. Sammen. På et niveau, hvor der ikke skal bruges timevis på at terpe noder, men hvor vi forholdsvist hurtigt kommer til den del, der er den sjove og givende udfordring – nemlig at forme musikken, så den bevæger og bliver vedkommende.

I sommers følte jeg så meget overskud, at jeg tog imod en stående invitation til at komme med i et forholdsvist nystartet kammerkor i nabolaget. Og det har jeg ikke fortrudt! Hvor er det skønt at synge i kor igen! Jeg nyder hver eneste øveaften, og i aften havde vi vores debutkoncert, som var helt og aldeles vellykket og en oplevelse, der gjorde mig høj.

Det er ikke kun musikken, der gør mig høj – lækre tekster er også en stor del af glæden. Jeg elsker ord, der er kræset om og formuleringer, der næsten kan smages. Sådan har jeg det med Aage Berntsens “Igen en aften” fra 1939, der i 1994 er sat i mindst lige så lækker musik af Søren Birch. Tonerne må I høre en anden god gang, men teksten får I her:

 

Igen en aften

Igen en aften nærmere min død -
en dejlig aften – himlens røde sky
og stien under træets mørke væld,
i ahornløvet månens krumme Ny -
igen en aften går på hæld.

Igen en aften nærmere min død -
mod muren hviler graverspadens skaft.
Du som jeg elsker, kom mig nær – Å du -
en dejlig aften, vild af ubrugt kraft -
vær hos mig tæt i dette nu.

Igen en aften nærmere min død -
nu sortner solnedgangens himmelbrand.
Hvor blev det skønne nu, der brast og svandt -
lidt guldstøv mellem timeglassets sand -
er lyset langt fra stagens kant?

Aage Berntsen

 

 

Og blomsterne… – de har ikke meget med indlægget at gøre som sådan – jeg synes bare, de er smukke, og så elsker jeg de efterårsfarver, haven byder på lige nu…

Simrekylling og druer

 

 

Efterår er heldigvis ikke kun regn og rusk. I dag har for eksempel været en helt fantastisk skøn havedag! Med sol, fuglesang og duft af efterårstung jord. Den slags, der gør godt for både krop og sjæl!

Og efterår er simremad. Alt i én gryde, med masser af smag, saft og kraft, og jeg elsker den slags. Nogle retter skal simre i lang tid – denne er en af de hurtigere. Men ikke mindre lækker! Opskriften fandt jeg i Isabellas nr. 4/2011, men selvom den er at finde i et sommermagasin, synes jeg, den gør sig mindst ligeså godt, når efteråret banker på…

 

 

En kylling deles i lår og bryster og steges i olie i en tykbundet gryde i ca. 15 min., tilsæt 2 grofthakkede løg, 6 pastinakker i rustikke stykker, 200 g halverede jordskokker, 6 fed halverede hvidløg, 8 enebær, 3 laurbærblade og 3 rosmarinstilke. Sauteres i ca. 10 min. tilsæt derefter 3 dl hønsefond, 1½ dl fløde og 3 spsk dijonsennep. Bringes i kog, krydres med salt og peber, 2 dl blandede røde og grønne stenfri druer kommes i, og retten simrer i mindst 5 min.

Vi spiste ris til, og hvis man ellers er til jordskokker (hvilket jeg er ret ene om her på matriklen), er det en lækker, cremet og mildt krydret ret, der får et dejligt sødmefuldt pift med druerne.

 

Oktober…

 

 

Siden sidst…

 

 

 

…har jeg:

- set to stjerneskud – for første gang i mit liv! Det var stort, og jeg ønskede med hele mit hjerte…

- rundet de magiske 10 kilometer på mine løbeture.

- nydt sommervejret, der pludselig kom på besøg og varmede krop og sjæl igennem.

- pakket mig ind i uldsokker og drukket the, da efteråret kom tilbage for fuld udblæsning.

- nydt alle de gaver, haven byder på i form af blomster og frugt i læssevis. Jeg sylter, koger og bager, når jeg orker, og resten må gemmes, hvis det kan og gå til spilde, når det ikke kan. Jeg ville gerne nå at bruge det hele, men må bare endnu engang indse, at jeg ikke kan alt. Og da jeg også lever et aktivt liv, både arbejdsmæssigt og sammen med venner og familie, er det et spørgsmål om benhård prioritering.

- fløjet mit livs anden flyvetur (ja, jeg ved, jeg har meget at opleve endnu – og jeg glæder mig!) – bare en smuttur til Kbh, byen jeg aldrig bliver træt af og suger til mig af, når jeg er der, så jeg forhåbentligt kan klare mig til næste gang…

- haft store problemer med at kommentere på mit eget indlæg, så hvis der kommer kommentarer til dette, er det en yderst positiv og uventet overraskelse.

- spillet en solo-orgelkoncert – hvilket er noget af en kraftpræstation, hvortil forberedelserne begynder mange måneder før. Jeg spiller ikke mange koncerter, men gerne en årligt i kirken, hvor jeg er ansat – og drømmer om med tiden at spille flere, for det er den del af mit arbejde, jeg holder allermest af. At stifte bekendtskab med god musik, øveprocessen, der strækker sig over lang tid (og indimellem kan være temmeligt frustrerende, men som regel en spændende og udviklende process), at få lov at spille for et veloplagt publikum og føle det kick, det giver at spille en god koncert. Det er fantastisk – men også noget, der fylder meget, og derfor har der ikke været meget tid til bloggen.

- og endelig har jeg nu fået ferie!!! Den føles tiltrængt, men sådan er det jo ofte, når en sådan er i sigte – jeg holder endnu engang ferie på skift med min familie, så jeg først har en uge, og derefter må passe min tjans, mens resten af familien holder deres ferie. Men det er der nu også visse fordele ved, og jeg har tængt mig at stornyde alle de alene-timer, jeg har i vente i ugen, der kommer…

 

 

Update: Jeg har lige fundet ud af, at hvis jeg bruger Firefox, kan jeg sagtens kommentere – det er åbenbart Internet Explorer, der har et problem…