Klejner DIY

 

Do It Yourself behøver vel ikke kun at henvise til alskens kreaproduktioner og nørklerier…

Selvgjorte, små sprøde klejner som min mor laver dem, er efter min mening slet ikke sammenlignelige med svampede, store bagerklejner. Faktisk tror jeg, det må være en mors (eller fars, hvis det er ham, der er klejnemester) fornemmeste opgave at videregive kunsten at koge klejner. Eller i det mindste en af de fornemmeste… Det er nemlig meget nemmere at lære by doing end ved at læse sig frem til det. Men for de stakler, der ikke har lært det af deres ophav, kommer her en lille introduktion.

Man tager:

500 g mel
125 g blødt smør
175 g sukker
revet skal af ½-1 citron
3 æg
3 spsk fløde

palmin til kogning

Smørret smuldres i melet. Sukker og citronskal blandes i, og dejen æltes sammen med æg og fløde. Dejen skal hverken være for tør eller for klistret. Hviler koldt i et par timer, og så kommer alt det sjove.

 

 

Dejen æltes igennem, så den er smidig og rulles milimetertyndt med kagerulle (brug mel, så dejen ikke hænger i bordet). Herefter skæres den med klejnespore, jeg bruger sådan en med to skær og en midterdims til hullet i midten. Man kan også være mere kreativ og køre med en enhjulet spore, jeg synes bare, det andet er lettest. Klejnerne vrides, det vil sige, at man slår en knude på klejnen ved at stikke den ene ende ind gennem midterhullet og tilbage på sin plads. Det er her, man vil værdsætte, at dejen er æltet smidig. Pas på med at komme for meget mel på klejnerne, det gør palminen sort. Når man har taget på det, er det totalt meditativt at stå i sine egne tanker og vride klejner. Hver gang, jeg har fyldt en tallerken, stiller jeg den koldt, for det er en fordel, at klejnerne er kolde og ikke for bløde, når de kommer i olien.

 

 

Palmin smeltes ved høj varme i en stor gryde, jeg plejer at bruge et kilo, for at have god plads i olien. Husk at have et tætsluttende grydelåg klar, for i tilfælde af brand (man skal jo være helgarderet), vil det være katastrofalt at hælde vand på. Kvæl ilden med låget. Luk dørene til køkkenet og skru emhætten op på højeste styrke, medmindre du gerne vil have palminduften godt fordelt i huset. Når palminen bruser op omkring en tændstikspids (uden svovl!), er den varm nok, og nu er det ikke nu, man skal stå og halvsove eller tømme opvaskemaskinen imens, for dette kræver koncentration. Klejnerne sænkes i palminen med en hulske, jeg plejer at have 5-6 klejner i olien ad gangen, men prøv dig lidt frem. Palminen må ikke blive for kold, for så suger klejnerne alt for meget fedt, mens de koger. Jeg vender klejnerne lidt undervejs, for de bliver lysest på den side, der vender opad. Når de tages op (pas på, de ikke bliver for mørke), lægges de på fedtsugende papir og køler af, før de gemmes væk for svage sjæle, så der er nogen tilbage til juleaften.