Jeg må indrømme, at det er svært at tage et billede af blodpølse, så det ser rigtigt indbydende ud. Og mange ville også betakke sig for at spise det.
Her i huset er det en gudespise! Vi får det omtrent to-tre gange om året, koncentreret på juledagene og en enkelt gang lige før jul. Det skal ikke overdrives, men være sådan noget helt særligt, som hører julen til, og som derfor nydes ekstra meget.
Der bliver ikke eksperimenteret med tilbehøret, det skal være, som det plejer. Blodpølsen skæres i skiver, som steges sprøde i smør. Serveres med æblemos og sirup. En lækker indledning til julefrokosten. En let aftensmad på en aften, hvor der blev kogt rødkål i lange baner, der nok skal række et par dage. Også efter en velafprøvet opskrift – det er vel traditionernes tid, og opskriften er langtidsholdbar… En rugbrødsmad med lun frikadelle og friskkogt rødkål fulgte blodpølsen, og der var ikke et (jule)øje tørt.
Til gengæld er rødkål en utrolig smuk og fascinerende grønsag, så den kommer med på catwalk’en…
Det var da pudseløjerligt som vi kan følge hinanden. I går var vores aftensmad: BLODPØLSE med sirup og æblemos (de var dog ikke stegt i smør), og som tillæg en mad med leverpostej og rødkål. :oD
SvarSletMiriam, er vi i familie eller hva'? (udtales med kraftig accent) ;o)
SvarSletJeg hører til dem, som godt kan sætte pris på en blodpølse - mums!
SvarSletOg at lave rødkål selv er jo nemt, så det har jeg også gjort selv de senere år : )
Det er godt, vi er nogle tilbage, Helle :o)
SvarSletHjemmelavet rødkål er i den grad umagen værd, jeg lavede en ordentlig portion, så vi har nydt af den i flere dage...