En drejning…

 

 

 

Og så gik det alligevel ikke helt som forventet. Da jeg var ved at være klar til at tage på arbejde, ringede Frejas klasselærer – Freja havde ondt i maven og ville gerne hjem. Så jeg tilbragte formiddagen i sofaen med masser af hygge og opmærksomhed til den lille pige. Hvad der var galt med maven vides ikke, men den blev heldigvis hurtigt sig selv igen.

Til gengæld har resten af dagen været en smule presset, for der var ting, der skulle ordnes inden i morgen. Sådan måtte det så være, og nu er der dømt sofa.

For et par dage siden tabte Freja en længe ventet rokketand og kunne endelig få den tandgave, der har ligget i månedsvis i skabet. Jeg var lidt spændt på, om en gammeldags strikkelise overhovedet kunne fange hende – nu om dage kan man jo få de meget større versioner, der bruges flittigt i SFO’en, dog ikke af Freja.

Men den er et hit!

Og hvor hyggeligt er det lige, når man følges hjem fra skole, og Freja spørger – Mor, skal vi strikke sammen? Ja, det er da lige det, vi skal. Sådan en hyggestund i sofaen med hvert vores strikketøj er guld værd – og jeg glæder mig i mit stille sind over, at den slags sysler kan holde hende fangen…