Et solstrejf i en vandpyt

 

 

 

Tøvejret har sat sine tydelige spor, solen spreder stråler, og de første spirende forårsfornemmelser mærkes tydeligt i mig. Jeg nyder dem et øjeblik, men skubber dem så hurtigt væk igen, for det er alt for tidligt. Og hvis jeg begynder at længes efter forår nu, kan jeg med sikkerhed kun blive skuffet, for der er altså masser af vinterdage tilbage. Det gør heller ingenting, men sådan en lille pause med tøvejr og sol er nu også helt i orden med mig.

Jeg stornød turen til København, hvor var det skønt at være sammen med slænget igen. Vi spiste og drak og snakkede, til vi dejsede om på diverse sofaer og madrasser rundt om i stuen, stod op og snakkede videre og sluttede med maner – med en brunch i Skuespilhusets café Ofelia. Meget anbefalelsesværdig.

På vejen til Skuespilhuset gik vi gennem Amalienborgs slotsplads – og blev passet op af en journalist fra DR, der lige ville spørge, hvad vi tænkte om, at kronprissen opholdt sig på fødegangen, formentlig for at føde sine tvillinger. Egentlig er det den slags reportager, jeg selv finder dybt uinteressante – fint nok at få lidt at vide om slagets gang, men at høre, hvad “almindelige” folk synes om det, er jeg ærligt talt lidt ligeglad med. Ikke desto mindre svarede jeg pænt på hendes spørgsmål – jeg syntes da, at det var både spændende og dejligt, at der var royale tvillinger på vej, men meget mere intelligent havde jeg vist ikke at sige om den sag. Om det kom på TV, ved jeg ikke, for jeg så af gode grunde ikke fjernsyn i går formiddags. Men jeg har siden på net-TV set min venindes ønske om god arbejdslyst til de kongelige, så det var da meget sjovt.

I dag pusler jeg om Freja, der er bukket under for noget influenzalignende. Staklen sover sin sødelige søvn lige nu, så jeg udnytter tiden til en lille blogtur – og til at få de sidste julespor fjernet. Den slags er ekstra festligt i solskinsvejr.