Endnu en fødselsdag er om hjørnet. Hvor kliche-agtigt det end lyder, må jeg sige, at jeg hver gang forundres over, hvor store børn, jeg nu har. Femten år er det snart siden, at jeg blev mor for første gang, og hvor er det spændende at stå på sidelinien og følge udviklingen fra dreng til mand.
Og hvor var det skønt at få familien på besøg, at vise mit nye hjem frem, at dele livets genvordigheder og glæder med hinanden, og som en dejlig sidegevinst at få boret lidt huller hist og her og komme endnu mere på plads.
Nu er jeg ved at være landet igen, køkkenet begynder at ligne sig selv, og jeg har en skøn og solskinsramt fridag foran mig…
Stort tillykke med sønnen :-) Ja, tiden løber af sted og man prøver ihærdigt at løbe med. Kender godt følelsen af ikke at kunne forstå at børnene lige pludseligt bliver så store og voksne -for i en mors øjne er de jo stadigvæk små, ikke :-) Håber, du nød din fridag - her hos mig har solens stråler varmet og skabt glæde :-)
SvarSletTak :-) Også masser af sol og glæde her - det er SÅ skønt, det forår!
SletKære Annette :-)
SvarSletJa, tiden iler - og børnene bliver store. Til lykke med Emil - er han ikke blevet fejret lidt på forskud?
Ellers vil jeg bare lige fortælle, at jeg har fået lyst til at blogge igen - med en ny blog :-) Mon ikke du kommer ind på den ved at klikke på mit navn udfor denne kommentar. Jeg håber du har lyst til at læse med :-)
Knus Pia
Tak, Pia - jo, det var lidt på forskud, for han er ikke hos mig på selve dagen.
SletTillykke med din ny blog - den er føjet til listen :-)