Skal – skal ikke??

 

 

Og hvis jeg skal – hvordan skal de så se ud??

Mange svære spørgsmål for et vægelsind som mit…

Hvad årstidskassen gemte

 

 

Vi er kommet lidt bagud i forhold til at få brugt vores årstidsgrøntsager. Heldigvis holder de sig helt fint i den kolde havestue – og så er udvalget jo des større, når man skal lave mad. I dag stod den på suppe – egentlig havde jeg fundet en opskrift i hæftet, der følger med grøntsagerne, men den indeholdt både tofu og miso. Sidstnævnte vidste Føtex ikke engang, hvad var, og jeg nåede ikke lige i de mere specialiserede butikker, så jeg opgav opskriften og gik bare ud og tog lidt af, hvad kasserne kunne byde på. Ret back-to-basics-agtigt føles det at gå ud i havestuen og komme tilbage med favnen fuld af grøntsager.

Lidt bacon kunne fryseren også byde på, den blev skåret i tern og ristet i den tørre gryde – søde kartofler, gulerødder og pastinak i tern gjorde den selskab, sammen med skivet porre og hakket hvidløg.

 

 

Da de alle havde fået varmen og sluppet den værste sprødme (elsker det ord – hørt første gang i AnneMad), blev de overrislet med vand og æblemost – i dagens anledning den fra Løgismose, med et strejf af ingefær. Den er forøvrigt vildt god!

 

 

Lidt hakket soltørret tomat kom i sammen med et par skefulde grøn pesto, og suppen simrede stille og roligt. Efter 10 minutter kom en skudefuld fuldkornspasta (de små suppehorn) oveni, og da de var møre, og suppen smagt til med salt og peber, blev den serveret sammen med ristede rugbrødsstænger – rugbrødsskiver skåret  i stænger og ristet på en tør pande – uhyre enkelt og meget lækkert.

 

Du lille barn

 

 

Du er så stædig, når du kæmper for din vilje, som er en anden end min.

Så stædig og stærk i din kamp, og samtidig så sårbar og skrøbelig.

Så fuld af følelser, af vrede og forurettelse, vil jeg tro – og sorg.

Når tårerne strømmer, og du ligger i din seng, mens næsen stopper til – og du endelig ønsker at blive trøstet – af mig, som gjorde dig ked.

Når du sidder i min favn, og gråden langsomt hører op, vi læser en bog, snakker lidt, beder sammen, jeg kærtegner dit ansigt, og du lader søvnen overmande dig..

- Da brister mit hjerte, og det er min tur til at lade tårerne strømme.

Og jeg overmandes af det store ansvar, jeg har for dit lille væsen. For dit på en gang så stærke og så svage indre.

Og af tvivl på, om jeg nu også ved bedst.

Og håber – håber, det lykkes mig at gøre det rigtige i mine bestræbelser på at gøre dig klar til livet .

Som et helt menneske.

Du lille barn.

Mit kære, kære barn.

 

En shopaholics værste mareridt

 

- Eller… Hvor distræt kan man blive??

Okay, shopaholic er jeg måsek ikke ligefrem – er ikke (særligt) afhængig af at shoppe, bliver faktisk også hurtigt træt, og er elendig til at tage en beslutning, når jeg finder noget, jeg måske – måske ikke – vil have.

Men temmelig træls var det alligevel, for at sige det på godt jysk – og temmeligt langnæset følte jeg mig, da jeg parkerede bilen i Århus i formiddags – og opdagede, at jeg havde glemt pungen hjemme!!! Heldigvis var der ikke kun januarudsalg på programmet. Et gavekort til en ansigtsbehandling har ligget og ventet i over et år – enten har jeg ikke kunnet få det til at passe med en tur til Århus samtidig med, at kosmetologen havde tid, eller også har jeg været forkølet, da jeg endelig havde en tid. Men nu skulle det være, og gavekortet havde jeg da heldigvis husket.

Og ansigtsbehandlingen var skøn! Ren lise for krop og sjæl! Med massage, blid musik, afslapning og forkælelse af første grad! Und dig det en gang imellem, hvis du ikke allerede er afhængig! På kosmetologskoler kan man endda få en ganske udmærket behandling til ikke særligt mange penge.

Resten af Århus-turen blev reddet af min bank. Jeg så åbenbart troværdig nok ud til, at jeg – efter en større afhøring og udlevering af personlige oplysninger (det skal jo heller ikke være for let!) – fik lov at hæve penge på mit glatte ansigt. Lidt, så der var til frokost, parkering, og et par nøje udvalgte indkøb. Tilpas lidt, så jeg ikke blev stresset over kun at have et par timer til komme omkring det enorme tour-de-yndlingsbutikker-program, jeg efter sædvanlig urealistisk standart havde lagt i mit hovede.

Pengene skal det nok lykkes mig at få brugt en anden gang. Og jeg havde en hyggelig selvforkælelsesdag i yndlingsbyen over dem alle, og det er jo det vigtigste.

Men mon ikke jeg lige skal testes for det der “alzheimers light” en af dagene… ;o)

 

Fredelig januar

 

 

Der er stille på bloggen – og det er der også i det virkelige liv. Januar byder på stille og rolige hverdage og weekenddage. Med varme trøjer og sokker, og varm kaffe eller the i koppen. Med hækletøj og gode bøger, tv og wii. Med plads til lidt oprydning, flytten rundt på møblerne, og måske endda udpakning af et par kasser i kælderen, hvis det stikker os.

Sådan nogle helt almindelige hverdage, som jeg kan lide dem, med hvidt pynt på naturen og friske blomster indendøre, uden deadlines og ræs og alt det, vi nyder i december, men faktisk ikke savner i januar. Ind imellem med en smule energiforladthed og frustration over det, men også med en erkendelse af, at det må være i orden, når vi skriver januar og glæde over de ting, vi trods alt får fra hånden. Endnu er vinteren så frisk og sprød, at jeg ikke sådan for alvor længes efter foråret. Jeg nyder egentlig bare dagene, som de er lige nu.

God januarsøndag til dig!

 

Så er alle glade

 

 

Efter en lang arbejdsdag besluttede jeg, at jeg ikke var til andet end sofaen i aften. Så jeg bænkede mig med hækletøj og heppende tilråb til Emil, der dyrkede skihop på wii’sk.

Og sådan en hyggeaften, med hækletøj, kaffe og et par rester af konfekten var lige, hvad jeg trængte til.

Og Brian var glad, for han har fået nyt legetøj (det er den, der anes i nederste, højre hjørne).

Og jeg er glad, for den kan vise net-TV uden at hakke eller gå i stå.

Således opdateret på virkeligt vigtige ting som årets gang i kongehuset, vil jeg sige tak for i aften og finde min snart lune dyne…

Sov godt!

(Og i morgen vil jeg sætte håret til narrestreger med mit nye fladjern – det er ikke dårligt med sådan et par januargaver fra alle os til alle os…)

På havetur

 

 

Det lykkedes mig at komme hjem, mens der stadig var en rest dagslys tilbage, så jeg greb kameraet og skyndte mig ud i haven, der dog igennem kameralinsen allerede var begyndt at syne en smule blå. Børnene har haft masser af stunder i alt det hvide, i frikvarterer og SFO – det er kun os arbejdende, der må sidde inde og lumre en hel dag, mens alt udenfor er klædt i festdragt – så jeg nød minutterne i alt det hvide, mens børnene foretrak den varme stue.

 

    

 

Snestorm blev det ikke til på disse kanter, og ingen er, så vidt jeg ved, sneet inde i dette lille hjørne af landet, så selv om vi godt kunne bruge en ekstra fridag, nøjes vi med at nyde de store mængder, vi trods alt har fået. Jeg bliver et lille barn indeni, når der kommer de store mængder sne – jo mere, des bedre – så længe ingen lider mén af det.

 

 

Man skal vist være en smule stedkendt for at kunne finde trinnene på trappen fra havestuen – men der bliver altså ikke ryddet sne på havesiden. Det er mest kattene, der bruger trappen for tiden, og jeg skulle mene, de er akrobatiske nok til at forcere den smule sne…

 

Sprøde tulipaner

 

 

Se, det er ikke en dårlig kompensation for nedtaget julepynt!

Det er godt nok ikke alt sammen pakket væk endnu, men juletræet nåede jeg da i går, og julepynten på bloggen – og så en gang grundig rengøring. Og om lidt fortsætter jeg med alle nisser og engle, der gemmer sig i krogene.

Med udsigt til snestorm, som har givet en friaften lige ned i foret, kan jeg næsten klare alt.

Og så synger vi da bare nogle vintersange herhjemme…

Sneflokke kommer vrimlende…

 

 

Hvor er det bare fantastisk, at vinteren viser sig fra sin vinterlige side! Der er kommet et ordentligt læs sne igen i nat, og verden er igen helt eventyrligt hvid og tyst. Et knirkende univers, der lægger en naturlig dæmper på vores tempofyldte liv. Jo, det er da lidt mere besværlig, når hverdagen har meldt sin ankomst, men den pris betaler jeg hellere end gerne.

Nu vil jeg gå ud og feje for egen dør, inden jeg vender næsen mod kirken. Mon ikke vi skal synge nogle af de gode, gamle vintersange, dem med masser af sne, når vi i aften har sogneaften i kirken?

 

Juleafslutning

 

Juleferien blev afsluttet med bravour i går – resterne af juleaftensanden blev puttet i fryseren, inden vi tog på ferie juledag. Så den var næsten så god som ny, da vi hev den op i går, brunede kartofler, varmede rødkålen og spiste julemiddag med hele “svineriet”. Faktisk var det første gang siden juleaften, vi fik brun sovs og rødkål, så vi var ikke engang blevet trætte af det, og det var en rigtig god måde at slutte julen af på. Til dessert (vi holder fast i traditionen med dessert hver søndag) fik vi dog ikke ris a la mande, men denne sveskeflan, som er en af hofdesserterne herhjemme – en fransk og superenkel dessert, som er utroligt lækker, både varm med koldt flødeskum, og kold dagen derpå.

 

 

Sveskeflan til fire-seks personer:

3 æg og 200 g sukker piskes tykt med korn af en vanillestang. 2 dl sødmælk tilsættes lidt efter lidt. Et ovnfast fad smøres grundigt med smør, og heri lægges 250 g svesker. Æggemassen hældes over, og desserten bages ved 225 grader i 20-30 minutter, til den er gylden og stivnet.

I dag er det tid at hive julestadsen ned. Ja, jeg ved godt, at helligtrekongers dag først er om to dage, men det er i dag, jeg har fri og tid til det – og så var det jo helligtrekongers søndag i går. Jeg synes, det er frygteligt trist at fjerne især juletræet, der hygger med alle sine lys – men på den anden side bliver det også godt at få lidt enkelhed og renhed i huset igen. Og så har solen været så flink at komme på besøg med sine livgivende stråler igen i dag – og det hjælper betragteligt på lysten til at komme i bund.

Sååå… Sæt igang!!

Hvad i alverden?!!

 

 

Jesusbarnet er bortvist til fordel for en soldat!! Svært at gætte, hvem der har været på spil…

Det er vist snart tid at pakke julepyntet væk ;o)

Solskinssøndag

 

   

 

Ferien er forbi – i hvert fald for mit vedkommende. De andre strækker den en dag endnu. Og jeg skal da heller ikke klage, for jeg har jo fri resten af dagen, og starter ugen med en fridag i morgen – det er da lige til at klare.

Men faktisk havde jeg det sådan, da jeg var henne i kirken, at det var godt at komme på arbejde igen. Jeg havde lyst til at gøre noget ved alle bunkerne på skrivebordet, at komme i gang med en ny sæson, lægge planer for korets næste koncert og øve nyt repertoire op.

Og når jeg så kommer hjem, nyder jeg at være herhjemme, og synes, det er det bedste i verden at have sådan en solskinsdag sammen med familien foran mig.

Det er da bestemt ikke dårligt at slutte en ferie på den måde!