En af mine mange forskellige arbejdsopgaver ved kirken, hvor jeg er ansat, er at spille til sogneeftermiddage og -aftener. Det er møder med foredrag om meget forskelligt - jeg skal oftest bare spille til et par fællessange, og kan ellers bare nyde at sidde og blive beriget inden for mange vidt forskellige emner.
Sogneeftermiddagen i dag handlede om livet i fængslet - set fra to sider. Vi havde besøg af en fængselsbetjent og to indsatte fra et åbent fængsel, og efter at blive orienteret om vores retssystem, fængslets opbygning og rutiner, fortalte de to indsatte hver deres personlige, og meget forskellige historier. Det gjorde dybt indtryk på mig at høre om, hvordan en mand er vokset op i en tilsyneladende velfungerende kernefamilie, har haft en god skolegang og i en alder af 14 kom i lag med de "forkerte" kammerater, fik dybere og dybere kendskab til stoffer, hvorefter lavinen rullede og han for to år siden blev idømt 4 års fængsel for røveri mm. Hvilket ifølge ham var hans redning, for det kunne være kommet meget længere ud. I fængslet har han gået til anger manegement, i terapi og stofafvænning, han har lagt afstand til "kammeraterne", der i øvrigt ikke viste sig at være særligt interesserede i ham, når det kom til stykket - og han er begyndt på en uddannelse.
Han tager rundt sammen med de to andre og holder foredrag på skoler, hvor han advarer kraftigt imod at indlade sig med stoffer - og hvor jeg dog håber, at han kan nå ind og gøre indtryk på de unge mennesker.
Han mente, at der ikke er meget, man som forældre kan gøre, for han kunne selv skjule, hvad han havde rodet sig ud i. Han levede sit liv på en løgn og byggede en facade op, når han var sammen med familien, og forældrene har ifølge ham ikke en chance for at opdage, hvad der sker.
Dybt skræmmende!
Han mente, at der ikke er meget, man som forældre kan gøre, for han kunne selv skjule, hvad han havde rodet sig ud i. Han levede sit liv på en løgn og byggede en facade op, når han var sammen med familien, og forældrene har ifølge ham ikke en chance for at opdage, hvad der sker.
Dybt skræmmende!
Dog sagde han senere, at det er vigtigt, at forældre spørger ind til deres unges liv, hvad de bruger tiden på, hvor de er, når de er til fest, hvad de laver osv. Og jeg håber da virkelig også, at det betyder noget, at forældre og børn gennem hele opvæksten har haft et åbent og fortroligt forhold, og at man har kunnet lære sine børn at bruge deres fornuft, lytte til deres mavefornemmelse og stå ved deres holdninger - også i modvind.
Debatten gik livligt efter indlæggene, og vi var også inde omkring de indsattes muligheder for at blive en del af samfundet efter afsoningen, om stoffer i fængslet, som det er stort set umuligt at undgå, om at man skal være af en temmelig stærk støbning for at klare sig igennem sådan en afsoning, og meget, meget mere. Desværre findes der jo ingen nemme løsninger på alle de problemer, samfundet står med i disse forhold.
Men hvor var det interessant at høre de forskellige beretninger - det har virkelig været en eftermiddag med stof til meget eftertanke!
Ja, det er skræmmende... Vi var i sidste uge til forældremøde i 7. klasse, hvor der var besøg at en clean narkoman.
SvarSletOg da der blev spurgt ind til hvad vi som forældre kunne gøre.... ja, så kunne hun også sige at hun kom fra en helt almindelig kernefamilie og hendes forældre havde gjort alt det rigtige. Spurgt og interesseret sig for hende, men hun havde skjult hverdagen for dem...
Og så er det jeg synes det er svært... der er ikke nogen kammerater, der ringer til min dreng på vores fastnet-tlf. Alt kommunikation foregår enten via mobil eller msn - man skal godt nok som forældre til teenagere være fremme i skoene, for at vide hvem de omgåes...
Øv, hvoer synes jeg det er væmmeligt at skulle slippe ham løs i verdenen...
Puha, ja hvor er det svært.
SvarSletMan får virkelig lyst til at pakke dem ind i vat og følge dem overalt... Og på den anden side skal de jo lære at færdes i verden, de skal vises tillid og alt muligt. Jeg tror altså ikke, det er blevet lettere at være forældre (eller teenager for den sags skyld).
Det kunne lige så godt have været en fortælling fra én af de beboere, jeg arbejder med. Flere af dem er nu også omsorgssvigtede, og har haft forældre, som selv har haft det svært. Men jeg forstår udmærket, at du får stof til eftertanke...
SvarSletJa, børn og unge i dag har ofte et helt anderledes forhold til mange ting, end vi havde i deres alder. Men jeg kan heller ikke anbefale indpakningsmetoden med vat, selvom det kan være fristende at være hønemor...
Ja, Helle - det er der, hvor det er børn af en ganske almindelig, velfungerende kernefamilie, det går galt for, at jeg synes det er rigtig skræmmende - for så kan det vel også ske for vores børn?!
SvarSletOg jeg ved godt, at vatmetoden heller ikke er at anbefale. Den strider mig nu egentlig også så meget imod, så det håber jeg ikke, der er fare for...
Jeg bliver så rørt når jeg læser historier fra den virkelige verden, hvor der er unge mennesker der står overfor svære valg.
SvarSletJeg har jo selv været gennem 4 teenage børn, og hører jeg dem fortælle, bemærker jeg at det tit er børn fra velfungerende hjem, der falder for de farlige fristelser. Samtidig har jeg lært, at det allerede er i 3 klasse der skal holdes møder om stoffer og alkohol, flere debutere som 10 / 11 årig i dag. Det er chokerende, desværre er det sandt.
Jeg ønsker og krydser fingre for den unge mand du fortæller om, det er en sej kamp han er i gang med.
Det er dejligt at høre om, når det lykkes for nogen at vinde den kamp.
SvarSletMen hvor er det dog chokerende, at debutalderen er kommet så langt ned. Og jeg vil mene med sikkerhed at kunne sige, at så langt nede er den dog ikke i Emils klasse - han er måske også i et mere beskyttet miljø end nogle er.
Men hvor er det godt at de indsatte kommer ud og fortæller, for jeg tror at de dermed også er med til at fastholde sig selv på rette kurs. De har en menig og et mål med livet.
SvarSletdet er vildt skræmmende at unge fra velfungerende hjem ryger ud i det, mine børn er over den alder nu,og jeg er dybt taknemlige over at de ikke faldt for fristelsen.
Det lagde han faktisk også selv meget vægt på, Lene - at det at komme ud og fortælle, holdt ham fast på kursen - og det, at han mange gange sagde i store sammenhænge, at han nu er clean og ude af det, hjælper ham til også at se sig selv som sådan.
SvarSletOg velkommen her :o)