Samme destination som i fredags – men nu med familien…
Og allerede en smule grønnere!
Aaaahhhh….
Hvis man kører igennem bydelen Risskov helt nede ved vandet og parkerer der, hvor bydelen slutter og skoven begynder, har man det ideelle udgangspunkt for en skøn tur, synes jeg. Kigger man op, er der bøgeskov så langt, øjet rækker. Kigger man ned, ligger Århus Bugt for ens fødder, og kigger man tilbage, hvor man kom fra, er den charmerende og smukke bydel, Risskov, der er opkaldt efter skoven. Vand og skov adskilles kun at et stenkast og en jernbane, Grenåbanen.
Hvis man bor Stationsgade 2, må man krydse banen for at få bilen på plads på matriklen. Det vil sige, at man må stige ud af bilen, åbne leddet, se efter tog, køre over banen og gå tilbage og lukke leddet efter sig. Pudsigt, synes jeg. Charmerende og måske en smule omstændeligt, hvis man har travlt. Men det vænner man sig vel til.
Dejlige billeder - både af familien og naturen :)
SvarSletGlæder mig til at se jer i påsken...
Og dejlige motiver, Helle :o)
SvarSletJeg glæder mig også meget, til vi ses!