Æg og traditioner

 

 

 

 

 

 

 

Først nyde, så yde – dagen startede traditionen tro med at male de blødkogte æg, vi siden spiste med stor velbehag til vores morgenmad.

Rendyrket hygge, som jeg husker den fra min barndom, og som det er et stort ønske for mig at føre videre. Dog ikke påskemorgen, som vi plejede at gøre det – for i dag har jeg haft fri og god tid fra morgenstunden.

Derefter fløj dagen afsted over stepperne, med rengøring og tøjvask, indkøb og skurprojekt. Det begynder at tage form derude. En bænk er næsten klar til at blive sat op, den hvide farve breder sig indvendigt – langsomt men sikkert.

Superaktive har vi været, og vi glæder os over, at de sidste par dage er helliget afslapning og hygge med familien. Det er en rigtig god plan, kan jeg mærke…

Rigtig glædelig påske til jer!

Påskelam

 

 

 

Langfredag blev rundet af med en tradition, der ikke tidligere har været min. Lam har været en af de få ting, jeg skulle lære at holde af, og det kan stadig blive for meget uld-i-mund efter min smag – men tilberedt med tilstrækkeligt modspil, er det kommet blandt favoritterne.

Jeg fandt et par culotter, marinerede dem i olivenolie, citronsaft, og rigeligt med hakket hvidløg og rosmarinkviste.

Derefter kom de i ovnen, først ved 225° i et kvarter, derefter ved 175°, også i et kvarter.

Imens kogte jeg små kartofler med skræl, kogte et par dl piskefløde op med to fed hvidløg, groft skåret – tilsatte kartoflerne sammen med lidt citronskræl og –saft og masser af klippet persille. Vendte rundt og smagte til med salt og peber.

Babyspinatblade udgjorde tilbehøret sammen med salte mandler, tilberedt efter Liselottes anvisninger. De kan forøvrigt meget let blive en vane, de salte mandler! Idéen til lammets følgeskab har jeg fra et gammelt Spis Bedre, og den menu kunne meget vel blive en ny påsketradition!

Langfredag i glimt

 

 

 

En dejlig langfredagsgudstjeneste – og magnolia i blomst i udestuen…

 

 

Påskefrokost – med masser af karse fra vindueskarmen…

 

 

Børnehaven – de trives og vokser, de kære små…

 

 

Lavendel- og roseklip-klip…

 

 

- der giver frit udsyn for de hvide hyacinter…

 

 

 

Tulipaner med turbofart…

 

 

Hygge og sol, restaurantbesøg hos de tjenende børn, der serverer flyve-fisketallerken, blad-pizza, og mudder-chokoladekage med tilhørende blomster-vinmenu.

 

 

Orden i det godt brugte plasticcirkus…

 

 

Plukkeklar rabarber…

 

 

Anemoner, jeg fik i går af min mormor, det søde væsen. Hun vimser altid rundt i sin have med planteske og finder små gaver til mig. Med tiden håber jeg på en lille anemonekoloni bagerst i haven…

 

 

Overraskelsestulipan – ikke som jeg regnede med, men meget smuk…

 

 

Nogle gange skal man bare lade tiden gå, og så kommer svarene af sig selv. Jeg har lige siden, vi overtog disse granitkummer med huset for to år siden, ikke rigtigt vidst, hvad jeg syntes om dem. Og hvad jeg mente om husløgene, der er utroligt velegnede til den slags kummer og taknemmelige at holde liv i – det går helt af sig selv.

 

 

De sagde mig bare ikke rigtigt noget, og jeg konkluderede efterhånden, at jeg heller ikke kunne lide kummerne. Indtil det gik op for mig, at der bare skulle andet fyld i. Logisk nok, måske – jeg kunne bare ikke se det før.

 

 

Det kan jeg nu! Efter en familieudflugt til Haveoasen og efterfølgende rumsteren med jord og blomster, har vi fået det yndigste pynt. Lige på den plet neden for udestuen, som ikke rigtigt har fundet sit værd endnu, men har ligget trøstesløst og kedeligt hen. Det skal nok blive godt, for jeg har fået blod på tanden – og endnu engang syn for den sag, der handler om at lade tingene ske i det tempo, man har ork til. Og idéer til. Det giver også så meget des mere glæde, når man så finder den rigtige løsning.

 

 

Jeg er vild med den yndige lyngfloks.

 

 

Den har selskab af Dronning Ingrid, der er en klassiker her i huset. Jeg formerer dem ivrigt, men til kummen her måtte der nye, fyldige pelargonier til.

 

 

Og så et par søde, små bellis i den lille kumme ved døren…

 

En eftermiddag i sol…

 

 

 

Samme destination som i fredags – men nu med familien…

Og allerede en smule grønnere!

Aaaahhhh….

 

   

 

Hvis man kører igennem bydelen Risskov helt nede ved vandet og parkerer der, hvor bydelen slutter og skoven begynder, har man det ideelle udgangspunkt for en skøn tur, synes jeg. Kigger man op, er der bøgeskov så langt, øjet rækker. Kigger man ned, ligger Århus Bugt for ens fødder, og kigger man tilbage, hvor man kom fra, er den charmerende og smukke bydel, Risskov, der er opkaldt efter skoven. Vand og skov adskilles kun at et stenkast og en jernbane, Grenåbanen.

Hvis man bor Stationsgade 2, må man krydse banen for at få bilen på plads på matriklen. Det vil sige, at man må stige ud af bilen, åbne leddet, se efter tog, køre over banen og gå tilbage og lukke leddet efter sig. Pudsigt, synes jeg. Charmerende og måske en smule omstændeligt, hvis man har travlt. Men det vænner man sig vel til.

 

Kollegahygge

 

 

Når man er ansat i en kirke, kan ledelsen være ret usynlig, da et menighedsråd bestående af frivillige medlemmer i fællesskab er ansættende og ledende myndighed for alle ansatte undtagen præsterne. Hvis man er heldig, er der kompetente ledere iblandt, men kvaliteten er sådan en ledelse kan være svingende, ikke mindst fordi lederne ikke har deres daglige gang i kirken sammen med de ansatte. Det stiller krav til personalegruppens evne og vilje til samarbejde og til selv at tilrettelægge sit arbejde, hvilket både kan være et gode og en udfordring. Nogle steder giver det store problemer, men hos os fungerer det heldigvis godt, vi har et godt samarbejdsklima og nyder hinandens selskab.

I dag har vi været sammen på lidt mere slap line end normalt, da vores kontaktperson i menighedsrådet (det menighedsrådsmedlem, der er bindeled mellem ansatte og menighedsråd) og hans kone inviterede alle ansatte med familier ud i deres sommerhus til en hyggelig eftermiddag og aften ved Ringkøbing fjord.

Dagen bød på en gåtur i Skjern Enge, hvor Skjern Å ved et naturprojekt, der afsluttedes i 2002 blev omlagt til sit oprindelige, snoede forløb med store gevinster for plante- og dyreliv. En dejlig tur med tid til snak, at nyde den skønne natur, sejltur med trækfærger, hvor man to steder kunne krydse åen ved hjælp af et tovværk, og gode muligheder for børnene til boltre sig og lære hinanden at kende på kryds og tværs.

Vejret kunne vi ikke ønske os bedre, vi har været helt ferieagtigt nede i gear med sol, grill og afslapning.

Og en fantastisk solnedgang over fjorden afsluttede dagen på smukkeste vis. (Og endnu engang måtte jeg ærgre mig over at have glemt kameraet. I stedet lod jeg Brian om at skyde med mobilen, mens jeg nød synet af solen, der forsvandt i skylaget lige over vandoverfladen derude i horisonten…)

 

Farverig mandag

 

 

 

Jeg elsker at sprælle med farver til påske…

Og jeg elsker at have fridag på en mandag, hvor resten af familien holder ferie.

Mandag er tiltrængt morgensøvn, solskin og løbetur – og om lidt en lige så tiltrængt date med gemalen, der indbefatter en trailer, genbrugsstation og en frygtelig masse skrammel.

Det er slet ikke så ringe endda…

Glædelig mandag til dig!

 

Søndagsmiddag

 

 

 

Klassikeren over dem alle – vi elsker det, og der bliver uhm’et og sukket henført hele vejen rundt om bordet, når mormormiddagen finder vej til de villige smagsløg.

Gammeldags grydestegt kylling, fyldt med persille og lidt citron, gnedet med salt og peber, stegt i smør og olie og simret i en times tid i bouillon og en sjat sherry. Som en servicemeddelelse vil jeg råde til at fare med lempe, når dyret skal vendes i gryden. Jeg sidder lige nu og plejer en lettere forbrænding på underarmen, da en sending varm olie kom på afveje, og resten af madlavningen foregik med jævnlige smut forbi den kolde hane…

Kartoflerne var overraskende lækre, så tæt på nye, danske kartofler, man kan komme før sæsonen. Bouillonen blev skummet, jævnet, tilsat et skvæt fløde og smagt til med salt, peber og balsamico.

I mellemtiden havde en agurk i tynde skiver soppet i et bad af 3 dl eddike, 1 dl vand, 4 spsk sukker, salt, peber, sennepskorn, hel koriander og et par allehånde.

En pose rabarber fra fryseren blev kogt med vaniljestang og rørsukker, og salatblade blev gjort klar til at få selskab af mormordressingen bestående af creme fraiche, eddike, sukker, salt og peber.

Og hvad var så en mere oplagt dessert end god, gammeldags frugtsalat, æble, pære, banan, appelsin, kiwi og vindruer med flødeskum, vanille og mørk chokolade.

Så tror jeg da nok lige, den påske er skudt behørigt i gang…

Stiksavsmassakren

 

 

Sådan så vores skur ud før…

 

 

Så var det, at jeg tog på indkøbstur og efterlod Brian hjemme med en stiksav – og nu ser det sådan ud…

 

 

Idéen har vi fået af et par kreative venner, der har givet deres legehus samme tur – og jeg tror, det ender med at blive rigtig godt.

Planen er, at skuret skal forskønnes med en god gang maling ude og inde, så det bliver en rigtig hyggelig hule, både for børn og voksne. Nu er vi jo ikke dem, der rider sådan lige, når vi har sadlet, så forvent ikke at se færdigt resultat med det første… Kommer tid, kommer råd, og indtil videre glæder jeg mig over, at første skridt er taget, og ikke mindst, at der er gjort kål på den rodebutik, skuret havde udviklet sig til…