En eftermiddag i sol…

 

 

 

Samme destination som i fredags – men nu med familien…

Og allerede en smule grønnere!

Aaaahhhh….

 

   

 

Hvis man kører igennem bydelen Risskov helt nede ved vandet og parkerer der, hvor bydelen slutter og skoven begynder, har man det ideelle udgangspunkt for en skøn tur, synes jeg. Kigger man op, er der bøgeskov så langt, øjet rækker. Kigger man ned, ligger Århus Bugt for ens fødder, og kigger man tilbage, hvor man kom fra, er den charmerende og smukke bydel, Risskov, der er opkaldt efter skoven. Vand og skov adskilles kun at et stenkast og en jernbane, Grenåbanen.

Hvis man bor Stationsgade 2, må man krydse banen for at få bilen på plads på matriklen. Det vil sige, at man må stige ud af bilen, åbne leddet, se efter tog, køre over banen og gå tilbage og lukke leddet efter sig. Pudsigt, synes jeg. Charmerende og måske en smule omstændeligt, hvis man har travlt. Men det vænner man sig vel til.

 

Kollegahygge

 

 

Når man er ansat i en kirke, kan ledelsen være ret usynlig, da et menighedsråd bestående af frivillige medlemmer i fællesskab er ansættende og ledende myndighed for alle ansatte undtagen præsterne. Hvis man er heldig, er der kompetente ledere iblandt, men kvaliteten er sådan en ledelse kan være svingende, ikke mindst fordi lederne ikke har deres daglige gang i kirken sammen med de ansatte. Det stiller krav til personalegruppens evne og vilje til samarbejde og til selv at tilrettelægge sit arbejde, hvilket både kan være et gode og en udfordring. Nogle steder giver det store problemer, men hos os fungerer det heldigvis godt, vi har et godt samarbejdsklima og nyder hinandens selskab.

I dag har vi været sammen på lidt mere slap line end normalt, da vores kontaktperson i menighedsrådet (det menighedsrådsmedlem, der er bindeled mellem ansatte og menighedsråd) og hans kone inviterede alle ansatte med familier ud i deres sommerhus til en hyggelig eftermiddag og aften ved Ringkøbing fjord.

Dagen bød på en gåtur i Skjern Enge, hvor Skjern Å ved et naturprojekt, der afsluttedes i 2002 blev omlagt til sit oprindelige, snoede forløb med store gevinster for plante- og dyreliv. En dejlig tur med tid til snak, at nyde den skønne natur, sejltur med trækfærger, hvor man to steder kunne krydse åen ved hjælp af et tovværk, og gode muligheder for børnene til boltre sig og lære hinanden at kende på kryds og tværs.

Vejret kunne vi ikke ønske os bedre, vi har været helt ferieagtigt nede i gear med sol, grill og afslapning.

Og en fantastisk solnedgang over fjorden afsluttede dagen på smukkeste vis. (Og endnu engang måtte jeg ærgre mig over at have glemt kameraet. I stedet lod jeg Brian om at skyde med mobilen, mens jeg nød synet af solen, der forsvandt i skylaget lige over vandoverfladen derude i horisonten…)

 

Farverig mandag

 

 

 

Jeg elsker at sprælle med farver til påske…

Og jeg elsker at have fridag på en mandag, hvor resten af familien holder ferie.

Mandag er tiltrængt morgensøvn, solskin og løbetur – og om lidt en lige så tiltrængt date med gemalen, der indbefatter en trailer, genbrugsstation og en frygtelig masse skrammel.

Det er slet ikke så ringe endda…

Glædelig mandag til dig!

 

Søndagsmiddag

 

 

 

Klassikeren over dem alle – vi elsker det, og der bliver uhm’et og sukket henført hele vejen rundt om bordet, når mormormiddagen finder vej til de villige smagsløg.

Gammeldags grydestegt kylling, fyldt med persille og lidt citron, gnedet med salt og peber, stegt i smør og olie og simret i en times tid i bouillon og en sjat sherry. Som en servicemeddelelse vil jeg råde til at fare med lempe, når dyret skal vendes i gryden. Jeg sidder lige nu og plejer en lettere forbrænding på underarmen, da en sending varm olie kom på afveje, og resten af madlavningen foregik med jævnlige smut forbi den kolde hane…

Kartoflerne var overraskende lækre, så tæt på nye, danske kartofler, man kan komme før sæsonen. Bouillonen blev skummet, jævnet, tilsat et skvæt fløde og smagt til med salt, peber og balsamico.

I mellemtiden havde en agurk i tynde skiver soppet i et bad af 3 dl eddike, 1 dl vand, 4 spsk sukker, salt, peber, sennepskorn, hel koriander og et par allehånde.

En pose rabarber fra fryseren blev kogt med vaniljestang og rørsukker, og salatblade blev gjort klar til at få selskab af mormordressingen bestående af creme fraiche, eddike, sukker, salt og peber.

Og hvad var så en mere oplagt dessert end god, gammeldags frugtsalat, æble, pære, banan, appelsin, kiwi og vindruer med flødeskum, vanille og mørk chokolade.

Så tror jeg da nok lige, den påske er skudt behørigt i gang…

Stiksavsmassakren

 

 

Sådan så vores skur ud før…

 

 

Så var det, at jeg tog på indkøbstur og efterlod Brian hjemme med en stiksav – og nu ser det sådan ud…

 

 

Idéen har vi fået af et par kreative venner, der har givet deres legehus samme tur – og jeg tror, det ender med at blive rigtig godt.

Planen er, at skuret skal forskønnes med en god gang maling ude og inde, så det bliver en rigtig hyggelig hule, både for børn og voksne. Nu er vi jo ikke dem, der rider sådan lige, når vi har sadlet, så forvent ikke at se færdigt resultat med det første… Kommer tid, kommer råd, og indtil videre glæder jeg mig over, at første skridt er taget, og ikke mindst, at der er gjort kål på den rodebutik, skuret havde udviklet sig til…

En bogklubreklame kom forbi…

 

 

…og jeg har virkelig svært ved at modstå den slags gode tilbud. Så nu er jeg medlem igen-igen-igen.

 

 

Vi må vist hellere snart få udbygget vores bogskab…

Smilet bliver større og større…

 

 

 

Der flades ud i stor stil, børnene med computerspil, og de voksne med en tiltrængt morfar. Det er fredag, og energien er i bund.

For mit vedkommende skyldes det en fantastisk dag i Smilets By. Sådan en dag trækker altid lidt tænder ud, men det er kun, fordi jeg vil så meget, når jeg endelig er der.

Måske var det også en smule ambitiøst at lægge ud med en lang tur ved skov og strand, når man påtænker, at sandsynligheden for, at jeg ville fortsætte med at trave byen tynd, er stort.

Men hvor var det skønt at tilbringe en time i Riis Skov, hvor anemonerne havde bredt deres smukke tæppe ud, og hvor ramsløgene prikkede i næseborene. Et egern pilede over vejen, og op i træerne, stort set ugeneret af min tilstedeværelse.

 

 

Selvom nogle til stadighed påstår, at der skam også er gode skove på heden, kan det på ingen måde sammenlignes med østjyllands skove, og når jeg er der, mærker jeg rigtigt, hvordan jeg savner. Og da jeg stod ved vandkanten og mærkede duften af saltvand i næsen, huskede jeg pludseligt, hvor godt det er. Hvor frit tankerne flyver, når blikket flyder med bølgerne mod horisonten og hører vandet slå ind mod stenene.

 

 

Jeg gik forbi de skønne villaer ved skovkanten, sendte en tanke ind ad havelågen til Claus Dalby, og savlede en smule over de mange huse, der er fyldt med historie og charme. Man kan jo altid drømme…

 

 

Udover de dejlige naturoplevelser og en dusk ramsløg er jeg vendt hjem med farverige godter i indkøbsposen. Lækre knapper og en bog, jeg længe har ønsket mig. T-shirts fra NoaNoa, som jeg kunne flytte ind og bo i. Påskespræl i lysestager og blomstervaser. 10 bundter påskeliljer for 10 kr. hos den råbende Arkadegartner. Det kan man da ikke klage over.

Det kan man heller ikke over lækkerierne, der endte i maven. Cappucino og godt brød fra Sigfreds Kaffebar. Den i underetagen hos Vangsgaards Boghandel, hvor der bare er så hyggeligt. Og en bulgursalat og juice, selvfølgelig fra Juice Stop, der næsten er obligatorisk indslag, når jeg er i byen. Både bulgursalat og juice er memoreret, for det kunne man sagtens gøre efter derhjemme. Bulgur vendt i pesto, måske en rucolapesto, og blandet med majs, tomat, feta, lidt salat og vindruer. Og en juice af avocado, mango, lime, æble og appelsin.

Mums filibaba!!!

 

PS. Kameraet var ikke med på tur, så mobilen måtte holde for – så lad jer ikke snyde af de småmørke billeder… Solen spredte det dejligste lys over Århus i dag, det var bare mere, end mobilen kunne kapere…

Påske-hvaffor-noget??

 

 

 

Der fables om påskeferie alle vegne… Den slags er der ikke noget, der hedder i min branche. Og det er også helt okay, for påsken er en højtid, jeg holder rigtigt meget af. Så jeg nyder at gå på arbejde, at spille de skønne påskesalmer og male begivenhederne i musik, der bevæger sig helt ud i de dramatiske kroge fra den mørkeste langfredag til den sejrrigeste påskedag.

Før vi når så langt er der en del forberedelse, for der er mange gudstjenester at holde styr på, og så har vi lige 3 konfirmationsgudstjenester i weekenden. Også en begivenhed, der er skøn at være en del af, selvom den beslaglægger en del af tiden, hvor resten af familien holder fri. Jeg nyder jo også, at de hygger derhjemme, kommer ned i gear og ikke skal tidligt op eller have smurt madpakker.

Og i morgen har jeg fri! Det skal nydes, og hvad er så næsten bedre end at tilbringe en forårsdag i Århus (undskyld, Aarhus…)? Det bliver en dag uden de store dagsordner andet end at gøre, hvad der falder mig ind. Om det så bliver skovtur, botanisk have, latinerkvarter, café eller strøgtur – eller lidt af det hele, det vil tiden vise… Uanset hvad, så glæder jeg mig vildt!

 

Rystende ABC

 

 

 

Hvor det tog mig flere måneder at tygge mig igennem Karen Blixens fortællinger, blev den næste bog slugt på under en uge.

Ikke fordi, det var rar læsning. Nej, Ida Jessens ABC er rigtig ubehagelig. Rystende og frastødende i sin beskrivelse af en skilsmisse, der er helt igennem frygtelig. Den begynder ellers med den klassiske sød musik, men hele vejen igennem aner man noget, der ikke er, som det skal være. Sårede hjerter, manglende kontakt med følelserne og stor mangel på evnen og modet til at sige fra er kendetegnende hele vejen igennem bogen. I en grad, så man får lyst til at tage affære. Til at sætte sin fod ned. Og til at lægge bogen fra sig, for man fornemmer derouten, der kun kan fortsætte. Men nysgerrigheden driver alligevel til at vende det næste blad. Og det næste. Det går næsten af sig selv, for bogen er let læst, men ikke let at fordøje. Den taler sit tydelige sprog om børn, der er offer for forældrenes magtkamp, om en lovgivning, der klart er til mødrenes fordel og udpeger tabere og vindere, og om manipulation, når den er værst.

Er det så en dårlig bog? Nej, bestemt ikke. Den er velskrevet, med en rammende dialog og gribende handling. Men mest af alt, fordi det er en vigtig historie at få fortalt.

So ein Ding muss ich auch haben…

 

 

 

Og jeg soler mig i hendes beundring, så længe jeg har en datter, der synes, at hendes mor har stil! Den sort- og discoelskende pige med den farveglade mor har flere gange ytret, at “når jeg bliver voksen, vil jeg også være vild med NoaNoa og alt det tøj, du har”.

Det skal nok vende, tænker jeg – og imens hygger vi os med vores næsten ens All Stars…

Boost!

 

 

 

 

Efter fire(!) dage uden kaffe (ja, altså pga sygdom – ikke nogen bevidst detox her!), er det som om, det ikke rigtigt smager mig. Mærkeligt, synes jeg, men jeg prøver med langsom optrapning, for uden kaffen ville jeg jo skulle passe min nattesøvn ;o)

Indtil da må jeg forsøge mig med andre stimulanser, for støvsugeren kalder, men efter dagens løbetur er det som om, popo’en ikke rigtigt vil lette sig fra sofaen…

En gulerod at bide i og et skud saft, friskpresset af gulerod, æble og ingefær må kunne gøre noget ved den sag. Om ikke andet, smager det meget mere fantastisk end kaffen…

Sommerligt…

 

 

 

Når nu koncerten i eftermiddag endte med at blive aflyst, skulle man da være et skarn, hvis man ikke kunne nyde sådan en foræringseftermiddag i haven.

Sikke en forårsdag, det har været!

Med frokost i det fri, stangtennis og kongespil, en morfar på et tæppe i solen, godt pakket ind for at være på den forsigtige side, årets første (og tiltrængte!) oprydning i bedene, duftende vasketøj i solen og lidt farve på de blege kinder.

Og scilla i hobetal. Mange, mange flere end sidste år – gad vide om de fortsætter med at brede sig så flittigt? De skal ikke høre for det fra mig, hvis de gør.