Min gerberabuket har fået en livsforlængende behandling. De hængende hoveder fik saksen og blev til flydeblomster. Og de andre blev forkortet, og - vupti - har buketten fået nyt liv.
Det er fredag, og det er dejligt. Køkkenet er ryddet, opvaskemaskinen klarer resten, vasketøjet er lagt sammen, og på programmet er familiehygge foran kassen. Børnene vil så gerne se Talent 2008 - ikke mit favoritvalg, men jeg har indset, at jeg nu er gået ind i en fase af mit liv, hvor jeg ikke altid selv bestemmer, hvad vi skal se - selvfølgelig med vetoret, når jeg vurderer, at programvalget ikke er sundt for børnene. Og i stedet for at ærgre mig over, at resten af familien ikke er så vild med dans som jeg, vælger jeg at se det som en god, fælles oplevelse og en god mulighed for flere striber på tæppet.
Senere, når børnene er puttet, kan jeg så nyde, at tiden er helt min egen. Begge dele er dejligt, hver ting til sin tid.
Ha' en rigtig god aften!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar