Den perfekte dahlia, helt uden klippede spidser. Jeg har også ventet længe på den. Sidste år lykkedes det ikke. Sneglene var ivrige, og jeg har også ørentvistene mistænkt for at have taget deres del af kagen. Disse knolde er nye i vores have, foræret af kære venner, og de fik en anden placering. Den første blomst, som jeg skyndte mig at plukke ind, kom i starten af august, men siden har de levet en hensovende tilværelse - eller hvad det nu er, de har brugt energien på - blomster har der i hvert fald ikke været. Men nu er de vågnet af tornerosesøvnen. Udover denne skønne blomst er der en, der er godt og grundigt studset, og så er der et væld af knopper, så jeg er fortrøstningsfuld.
Det er fredag, det er weekend, og oven i købet en, hvor vi skal være hjemme. Det er lige, hvad vi trænger til.
Håber, din weekend bliver rigtig god!
Dette smukke syn kan kun give en lige så perfekt weekend.
SvarSletTusind tak og i lige måde til dig og din familie, altså med ønsket om en god weekend. ;-)
Du skal nok få flere blomster, Annette, de bliver ved og ved med at blomstre igennem efteråret, først når frosten kommer er det slut, også lige på en nat!
SvarSletOgså dejlig weekend til dig...
Tak for det, Abildjyden, den smukke blomst gør i hver fald sit til, at weekenden bliver god :o)
SvarSletDet lyder godt, Anne - så vil jeg bare håbe, frosten kommer sent.
- og tak :o)
Jamen, Annette! Sådan en weekend er jer vel undt! Jeg vil ønske jer en rigtig god en af slagsen :-)Jeg håber I rigtig får ladet op!
SvarSletKnus fra Pia
Mange tak, Pia - den er i hvert fald startet med en rigtig hyggelig fredag aften!
SvarSletWauuu..... Sikke et smukt foto af Dahliaen !
SvarSletTak for ønsket om en god weekend - jeg sender samme ønske tilbage til dig : )
Jeg skal arbejde i weekenden og har de sidste 2 dage været på Blå Kors medarbejderkonference sammen med 9 af mine kolleger og 140 andre medarbejdere fra Blå Kors rundt omkring i landet. Det har været et par dage med stort udbytte - både fagligt og socialt, skønt !
Natten til i dag kom min kollega og jeg til at snakke til kl. 4, så nattesøvnen sidste nat blev lidt kort, ca. 3 timer. Derfor skal jeg vist også til at finde min seng... zzz...
Tak for rosen, Helle - jeg er egentlig også lidt stolt :o)
SvarSletDet lyder som nogle dejlige dage, du har haft. Man kan jo altid sove, når man bliver gammel ;o)