fredag den 5. september 2008

Jeg er her endnu...

 

Men det "virkelige" liv trækker hårdt i mig...

Der har været program på hver eneste aften i denne uge, de fleste med arbejde, så jeg kan godt mærke, at overskuddet ligger på et meget lille sted. Bunkerne herhjemme bliver kun med nød og næppe holdt nede, og ro og nærvær har der ikke været meget af. Denne morgen satte jeg bremserne i og har nusset rundt med hvad, der lige faldt mig ind - en lille tur ud i haven blev det også til. Skt. Hans urten står med de sødeste puder i utallige variationer af lyserødt. Jeg fik den af min mormor sidste sommer, og den klarer sig fortrinligt i vores have. Jeg drømmer om et helt flor af Skt. Hans urt, gerne i den afdæmpede tone, men alle typer kan jeg nu egentlig så godt lide. Den er en herlig sensommerbebuder.
I eftermiddag vender vi bilen østover, min mor og hendes mand venter os, og i morgen lader vi børnene hygge sig der, mens vi tager til bryllup hos en god veninde i København. Jeg glæder mig meget, og jeg glæder mig også til dage med lidt mere ro på...
 

6 kommentarer:

  1. Kender det godt! Håber weekenden må give lidt ilt til hverdagen! Rigtig go tur og fest. Knus Lisbeth

    SvarSlet
  2. Ja, vi lever et fortravlet liv, Lisbeth :o)
    Tak for det, og rigtig god weekend til jer!

    SvarSlet
  3. En fortravlet hverdag for mange børnefamilier. Der skal løbes meget stærk i dag derude, lov mig, husk lige at lade som om uret er sat i stå en stund, det er guld vejr.

    SvarSlet
  4. Du har ret, abildjyden - jeg prøver at huske :o) De stunder er så gode...

    SvarSlet
  5. Kære Annette!
    Nu er I jo nok ankommet til Sjælland :-)
    Jeg håber det blir et godt bryllup, og I nyder ikke at stå for den familiære underholdning :-)

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  6. Ja, det var vi, Pia :o)
    Vi nød det i DEN grad, det var et skønt bryllup!

    SvarSlet