September er altså helt fantastisk, når den viser sig fra sin smukkeste side, som den gør det for tiden. Jeg har lige været ude og rode lidt i jorden, bare sådan taget det værste, mens jeg nød solens varme stråler.
Børnene har taget en hel kurvfuld efterår med ind - den står og pynter i stuen. Jeg er ret vild med den friske limegrønne farve, med brune stænk. Naturen kan et og andet med farver...
Til frokosten var der friskbagt brød. Utroligt, jeg ikke gør det lidt oftere. Jeg tror, jeg brugte omkring 10 minutter på at røre dejen sammen i går aftes, og så har den bare hygget sig i sin form i køleskabet i nat, indtil det passede mig at smække den i ovnen. Det er faktisk både hurtigere og billigere end at hente brød ved købmanden - for slet ikke at snakke om herlighedsværdien ved at spise hjemmebag.
I aften kommer der MGP - børnenes melodi grand prix. Et af årets helt store højdepunkter for vores børn, og de er da vist ikke de eneste. Vi har inviteret nogle gode venner med børn til MGP fest, der skal pyntes med balloner og serpentiner og hygges med lidt guf ved fjernsynet, og vi voksne kan vist roligt sætte et par timer af til uforstyrret hyggesnak.
Livet er bestemt ikke værst sådan en septemberlørdag.
Årh ja - det har været en rigtig smuk septemberdag. Jeg synes det er facinerede med alle de farver der er i naturen for øjeblikket. God MGP aften :P
SvarSletDet var så dejligt i går, Anette - håber i dag bliver lige så flot.
SvarSletOg tak, vi havde en rigtig hyggelig aften :o)
Nej, hvor det lyder hyggeligt med en MGP fest - rigtig god idé! Vi har været ved Vesterhavet i weekenden, og hverken Mads eller jeg har turdet sige til Ronja, at ... vi glemte MGP !!!
SvarSletHjælp, hjælp. Det vil helt sikkert være utilgiveligt i hendes øjne, hvis hun finder ud af det - og vi må bare håbe, at den udkommer på dvd, før vennerne snakker for meget om det, for genudsendelsen missede vi jo også... Uha!
Uh, det var noget af en svipser, Astrid ;o)
SvarSlet(Men i virkeligheden er en weekend ved Vesterhavet jo meget bedre... :o)
I kan også se showet her: http://www.dr.dk/DR1/MGP/forside
I know this site presents quality based articles or reviews and additional stuff, is
SvarSletthere any other site which gives these information in quality?
Look into my web blog - click here