Efterårsdag i maj

 

Uldsokker på fødderne, varm kaffe i koppen og stearinlys på bordet. Det er sagen på sådan en råkold efterårsdag. Og så er der jo bare lige det aber dabei, at vi ikke skriver oktober, men maj. Og ærligt talt godt snart kunne bruge lidt varme og sommerlige dage. Men når det nu skal være, så er regnen meget tiltrængt i haven. Og hvad er så mere oplagt på sådan en efterårsdag, end at sætte hinanden stævne i kælderen og få gjort noget ved alt rodet dernede. Ja, jeg kunne egentlig komme i tanker om mange andre ting, men en gang imellem bliver man nødt til at tage sig sammen, hvis ikke rodet skal vokse os over hovedet.

Og så er det bare meget nemmere og sjovere, når man er to. Vi fik gjort kål på flyttekasser, der manglede udpakning, på ting der ventede på sortering, og på alt det skrammel, der samler sig, når man er en familie, der ikke er for god til at få ryddet op i krogene, når hverdagen suser forbi. Kælderrummet er slet ikke til at kende – det bliver en fryd, de næste gange, jeg går igennem med vasketøjet, og jeg bliver nok også nødt til en gang imellem at stikke næsen derind, bare lige for at se…

Nu kan jeg med god samvittighed læne mig tilbage og nyde flammernes knitren. Ja, okay, en rigtig brændeovn havde været nummer et sådan en dag, men det er da meget sjovt, at man kan finde 10 minutters fireplace på youtube…

 

Jeg ønsker mig…

 

 

Nyt og festligt antræk til cyklen…

Og når jeg nu er i gang, kan jeg da også lige finde på et par ting mere…

 

 

For slet ikke at tale om de skønne kjoler fra Du milde og Avoca…

 

     

 

Og meget, meget mere…

Alt er set hos Box de Lux. Det er vist meget godt for min pengepung, at det ligger så langt væk – og at jeg er for nærig til at betale porto…

Danske Kirkedage

 

 

I Viborg er der i disse dage et stort stævne, kaldet Danske Kirkedage – mit kirkekor var sammen med andre kor fra stiftet med til at synge til åbningsgudstjenesten i går. I lørdags var vi sammen hele dagen for at øve musikken, der er komponeret til anledningen, og i går gik dagen med prøver, lydprøver og generalprøver, inden gudstjenesten løb af staben kl. 16. Og det var stort at være med til. Ca. 2700 mennesker var kommet til Viborg stadion – kristne fra mange forskellige kirker, kirkesamfund og organisationer, mødtes for sammen at fejre gudstjeneste – med fokus på den fælles tro, kærlighed og fællesskab, frem for uenigheder og stridigheder.

Det var en rigtig god gudstjeneste med mange forskellige elementer, og mange forskellige slags præster medvirkede. Og musikken var bare skøn – korene sang godt, og bandet spillede fabelagtigt. Især var jeg vild med saxofonen – hvis jeg havde uanede mængder tid og muligheder, ville jeg lære at spille saxofon (men så var der så meget, jeg gerne ville…)

Heldigvis havde vi tørvejr, omend det var noget koldt derude på stadion, især for koret, der stod på den ene langside, bag alteret, og øvede udendørs en stor del af eftermiddagen – alt gik som det skulle, og jeg var en smule høj, da jeg fyldte bilen med korpiger og kørte hjemad – med følelsen at være en del af noget stort.

 

 

Billederne er lånt her

Elvira som voksen

 

 

 

Det krævede et par forsøg, før jeg kunne blive enig med mig selv om den rigtige længde på toppen. Jeg blev nødt til at se den på – og spørge alle, der kom i tilpas nærhed af strikketøjet – men da toppen omsider havde den rigtige længde, var jeg ikke et øjeblik i tvivl.

Og nu har vi en venindetop. Eller altså, mor-datter-top. Eller noget. I hvert fald har vi hver vores model, og det tror jeg nok, Freja synes, er meget hyggeligt. Selv om der nu ikke er fare for, at hun slider sin op. Den passer jo ikke særligt godt ind i hendes nye disco-stil. Sådan noget må man bare finde sig i, når man strikker til børn, der har alderen til at være selvbestemmende – og derfor er det heller ikke det, jeg gør allermest. Men engang imellem, når de spørger pænt, så gør jeg det gerne….

Men min, den skal nok blive slidt op. Opskriften er fra Rasmilla, og garnet er Supersoft, et skønt garn, jeg arbejder på at få et rimeligt basislager af… ;o)

 

Mandagsglæder

 

 

En dejlig veninde, der kom og delte sin formiddag med mig.

 

 

 

Tulipaner fra haven, der pynter på mit spisebord

 

 

Finurligt farvespil på denne særlige tulipan

 

 

Et psykedelisk billede fra det hemmelige indre af en lilla tulipan

 

 

Blommetræet blomstrer

 

 

Det yndigste flor

 

 

Vasketøj, der tørrer i solen og får den skønneste duft

 

 

Min yndlingstulipan er ved at folde sig ud

 

 

Glædelig mandag til dig!

Dragondag

 

Mange blogs har sådan en… Jeg har aldrig prøvet, men nu skal det være, for jeg har fået et tilbud, jeg ikke kan sige nej til… Tillad mig at præsentere… Min første gæsteblogger!!!

Jeg har den store ære at overlade tastaturet til min søn, Emil, der har oplevet noget så spændende, at han MÅ dele det med alle jer!

“I dag har jeg været til Dragondag ved Holstebro. Det er et kæmpe militærmiljø at være i. Der var der bl. a. kampdemonstration med de danske styrker, masser af våben, militærkørtøjer og meget andet.  Man kunne også få sminke og udstyr på. Udstyret var meget tungt. Senere på dagen spiste vi frokost. Jeg spiste og drak mest - 3 sandwich, 1½ muffin og en hel dåsesodavand.

 

 

På billedet ovenover teksten ser i den røde bil… Kørt over af en tank! Så kørte vi hjem efter en god dag. Nu har jeg hovedpine.”

Emil, 12 år

De pureste lapper

 

 

 

Oldemorfirkanter, helt uden farver og spræl. De pureste, hvide lapper skal blive til et romantisk og sødt lille tørklæde, helt magen til mit kulørte (der næsten bor på mig), og alligevel så helt anderledes.

 

 

Og så må jeg altså overgive mig og melde mig i koret af begejstrede ejere af hæklenålene fra Clover. De ligger bare så godt i hånden, at hækleriet går som en leg!

 

Et lille stykke pynt

 

Selv om ugen har været travl, har det ikke skortet på tid til håndarbejde – for på programmet har der bl.a. været mange møder, foredrag og andre situationer, hvor man godt kan sidde med lidt i hænderne, mens man passer sit arbejde. En rigtig god kombination, efter min mening…

Nu har jeg fri – endda helt indtil tirsdag morgen, og det passer mig nu også rigtigt godt! I morgen skal vi til konfirmation, og i den anledning har jeg begået endnu et lille armbånd. Det passer perfekt til mit perlearmbånd, et lille stykke med blonde, og kjolen, der ligger under hele herligheden.

 

 

Jeg glæder mig til en festlig dag i familiens skød, til en tur ud over vidderne til Aalborg, den hyggelige by, til en festlig gudstjeneste, hvor jeg ikke er på, men med, og til at fejre børnenes fætter.

Fredagstapas

 

 

Inspireret af Liselotte har vi startet en ny fredagstradition – tapas til aftensmad – og det kan vist roligt kaldes en stor success. Børnene har allerede udviklet sig til et par livsnydere, der forstår at værdsætte lækkert brød, en god pølse og ost (ja, sågar rødvin, hvis de fik lov), så de købte idéen fra første sekund, og det gjorde vi sandelig også. Konceptet er enkelt, basis er lækkert brød – gerne hjemmebagt, men i denne uge har jeg været hårdt arbejdsramt, så jeg indså, at der ikke ville være tid, endsige energi, til at røre dej til så meget som en enkelt bolle. Så yndlingsbageriet blev frekventeret, pølse, pate, ost, oliven, syltede valnødder og andet godt blev fundet frem fra gemmerne, og fetacremen, jeg så hos Klidmoster, blev prøvet af. Den kan klart anbefales – mums, den er god!

Nu er jeg helt klar til at frekventere sofaen – ugen har været hæsblæsende og hård, og i morgen venter en lang kordag sammen med en flok andre korledere og deres børnekor, så det bliver en dag i højt gear. Den tid, den glæde – indtil da vil jeg prøve at lade roen falde på mig og bare nyde, at tiden er min egen…

Den er virkelig min!

 

 

 

Også i haven har den sidste uge været yderst begivenhedsrig. Den sprudler med blomster og blade, der folder sig mere og mere ud for hver dag, der er kommet farver på, og det hele er så meget mere skønt at se på, når det er vores egen have!

Magnoliaen står lige på spring, og vi er så spændte på at se blomsternes farve, når de har foldet sig helt ud. Jeg husker den som hvid, men indtil videre ser den ud til at have noget mere farverige planer…

 

  

 

Det er sjovt, for da vi var på besøg i haven, inden vi overtog, var jeg meget til pasteller og sarte farver (det er jeg også stadig) – og var faktisk lidt mellemfornøjet med de klare farver, haven også byder på. Heldigvis har man et standpunkt, til man tager et nyt – for jeg er blevet rigtig glad for de skønne farver, der åbenbarer sig, en efter en – og det er da de gladeste, farverige buketter, man kan hente ind og sprede lidt liv med indendørs.

 

 

 

Heldigvis har vi også masser af blomster i den sarte skala – og denne rhodrodendron er da bare for skøn!!!

 

     

 

Vi havde en skøn eftermiddag i haven i går, hvor alting blev taget i øjesyn, roser blev klippet ned, plænen fik årets første studsning, og et krydderurtebed blev etableret. Hvor er jeg bare vild med den have, og hvor er det fantastisk at følge dette første forår i en have, jeg hver dag må glæde mig over at kalde min!!

 

 

Søndag

 

 

Den sidste uge har været fyldt til randen med begivenheder og indtryk, der står i kø for at blive bearbejdet og bundfælde sig.

Lige fra glade årsmødedage, der fuldt ud levede op til forventningerne, til en tung begravelse, en dag med dyb sorg, men også en god dag med fokus på de mange gode minder.

Fra dejlige besøg af familie og venner til et døgns tid i skøn tosomhed med manden i mit liv, fantastiske madoplevelser (La Forchetta i Århus stod for aftensmaden, og Aroma i Herning for vores brunch, og begge oplevelser var helt i top!).

Og sidst, men ikke mindst, en søndag hjemme i ro og mag, hos to dejlige børn, der var i mor-underskud og trængte til opfyldning på kontoen ( - og det er nu heller ikke så dårligt at være savnet!). En dag i haven, med solskin og varme, og glæde helt ned i storetæerne…

Klip-klip

 

 

 

Jeg gjorde det – tog havesaksen og studsede hele lavendelhækken. Ikke så langt nede, som de tidligere ejere har forklaret, at de gjorde – det turde jeg ikke. For jeg har læst mig til, at der skal være skud under klippestedet, og de sad altså ikke så langt nede… Men studset blev de, og sikke en duft, der strømmer ind i næseborene, mens man sidder der i sollyset og klipper. Uhmmmm…

 

 

Solen og varmen har gjort havedagen helt fantastisk – vi har stornydt det, og en kop kaffe og lidt solslikkeri blev det også til.

I de næste dage må både have, familie og blog passe sig selv, for jeg pakker sydfrugterne og tager på det årlige årsmøde for konservatorieuddannede organister. Tre skønne dage, med luksus forplejning på hotel, i dejligt selskab med de bedste og sødeste kolleger, med nørderi, masser af inspiration og fest med fest på, for det er organister også gode til. Det bliver SÅ godt!