Ja, det er altså ikke i dag, jeg færdiggjorde Elvira. I dag har jeg lavet ingenting. Nemlig! Ingenting (næsten)! Jeg har været lidt rundt i blogland, læst eventyr for Freja, sovet middagssøvn på sofaen, spist brieost med syltede valnødder, spillet UNO-spin med børnene og strikket en smule på et par sokker. Og så selvfølgelig lige vasket lidt tøj, ryddet op i køkkenet, lavet øllebrød, været hos frisøren med Emil og købt lidt ind, revet æble til Freja, lavet saftevand til Freja, nusset med Freja, fundet tykmælk til Freja, lavet kamillete til Freja og fundet toastbrød til Freja.
Det er da ikke meget for en hel dag! Og det har været skønt!
Men altså, tilbage til Elvira. Den blev færdig i sidste uge, og jeg er rigtig godt tilfreds med den. Det tror jeg også, Freja er, hun har bare ikke været frisk til at have den på endnu. Toppen er strikket i Supersoft, og garnet bliver rigtignok helt blødt efter vask. Sikke en forvandling! Og modellen er let at strikke, selv om den med mit tempo bliver lidt ensformig i længden. Og længde skulle der på, for den skal jo kunne bruges sammen med et par gamacher – det er det, der dur. Og det er jo ingenting imod, når jeg går i gang med voksenmodellen. Som jeg helt sikkert gør. Bare ikke lige nu. Jeg holder lige en lille Elvira-pause med plads til andre projekter, før jeg giver mig i kast med de mange, lange omgange…
Den er blevet virkelig smuk! Jeg kan så godt lide dit garnvalg. Lyseblå bliver man aldrig træt af. :))
SvarSletRigtig god bedring med Freja. :))
Hvor er den flot. Sådan rigtig retro-lækker fin. Tænk om jeg kunne lokke med min søster til at lave en i voksenmodellen til mig :)
SvarSletHvor er Elvira dog smuk - og Freja bliver helt sikker også smuk i den : )
SvarSletGod bedring med hende!
Kalder du dét at lave ingenting ?? Hmm... der er vist noget du har misforstået i forhold til det med restitution...
Tak, Ulla :o) Farvevalget er Frejas, og jeg synes også, hun har gjort det rigtig godt! Og så er jeg vild med farvespillet i Supersoft garnet.
SvarSletTak, Ann-Christine - jeg glæder mig også til at få min egen - en gang...:o) Det må da være dejligt for dig, hvis din søster sådan er til at lokke med :o)
Det tror jeg også, hun gør, Helle :o)
Og det ser faktisk ud til, at hun er helt frisk - hun har i hvert fald hygget sig herhjemme sammen med Brian - og være aktiv!
Og tænk, jeg følte det virkelig som restitution i går ;o) Tænk bare, sådan en morfar på sofaen - det er altså yderst sjældent, jeg gør det, og det var guld..:o)
God bedring til Freja.
SvarSletDin Elvira er jeg da helt vil med. Skønt at den også findes i voksenstørrelse, den må skrives på projektlisten ;-)
Tak, Jeannette Mariae - nu tror jeg, hun er ved at være på højkant, efter et lille tilbagefald i går...
SvarSletJeg synes også, den er rigtig sød, både i barne- og voksenstørrelsen :o)