søndag den 31. marts 2013

Endelig påskeferie…

 

 

Tete a tete

Påskeliljer

Påskegult

Får, lavet af Freja

 

 

Jeg holder meget af påskens gudstjenester, de store dramaer, de skønne salmer og de forskellige gudstjenesters særpræg – og mit arbejde synes særligt meningsfuldt i disse dage. Men i år har mine tanker været optaget af meget forskelligt, og en ferie føles særdeles tiltrængt.

Nok især fordi, det netop er, hvad jeg har haft i vente. Nu er den her, min påskeferie, der begynder, hvor de flestes snart slutter. Og den er begyndt så helt vidunderligt med den skønneste forårsdag, man kunne ønske sig. En dag i børnenes selskab, årets første rigtige havedag på denne matrikel, en dag med leg og grin, morfar på sofaen, gadekridt og boldspil, jord under neglene, lamsebamser i maven, tid, ro og hygge.

Foran ligger en uge med konfirmationsforberedelser, travlhed i køkkenet og i hovedet, der skal prøve at bevare overblikket – men også en uge fuld af forventninger. Og hvor vil jeg nyde at have tid til alt det.

Rigtig glædelig påske til jer alle.

tirsdag den 26. marts 2013

Weekendlykke…

 

 

Gerbera

Organisten på sin pind...

Fingerfærdigheder

Dåbskage

Yndige gerbera

 

(billederne er denne gang ikke min, men min svogers fortjeneste – tak for lån :-))

En skøn, forlænget weekend er gået. En weekend med søskendehygge, dåbsfest for min lille, lækre niece, kæresterier, en sviptur til Flensborg, hjertevarme, mavekramper af grin, snedriver med fastkørte biler indtil flere gange (jo jo, der er spændende ude på landet…), tid til snak og bare at være sammen.

Aaahhh…

lørdag den 16. marts 2013

Godt på vej…

 

 

Stue

 

Nu begynder det at ligne noget i min stue. Der er stadig detaljer, der mangler hist og her – og kender jeg mig selv ret, vil det fortsætte. Man bliver jo aldrig helt færdig…

Men en slags mellemstatus. Så godt jeg nu formår at indfange det med et kamera, der egner sig bedst til store afstande…

 

Stue

Stue

Detalje

Lykkedyr og islandsk lava

Stue

Stue

I den hvidmalede...

Glas

mandag den 11. marts 2013

Ruskomsnusk

 

 

Med rødvin til - ska' der være fest...

 

Jeg lavede mit eget lille festmåltid på sønnikes fødselsdag. Egentlig var det bare sådan en gang hvad-køleskabet-rummer, men det endte med at blive rigtigt lækkert, synes jeg.

Udgangspunktet var en rest kyllingepålæg, der trængte til at blive brugt. Og en halv pakke frisk pasta. Imens pastavandet kom i kog, blev kyllingeskiverne skåret i små strimler og fik varmen i lidt smør sammen med en stilk bladselleri i skiver. Op til dem kom et par tomater i både og revet skal af en citron. Gryden blev taget af varmen og en skefuld hjemmelavet pesto og lidt ricotta blev vendt med herligheden. Pastaen blev kogt sammen med et par håndfulde ærter fra fryseren, og slutteligt blev det hele vendt sammen og fik et godt drys fra peberkværnen.

Det ligner måske en gang ruskumsknusk, men det er af den delikate slags :-)

En anden slags fødselsdag…

 

 

En stille fødselsdag

 

En meget stille fødselsdag… Den første af slagsen uden barnet inden for kramme-rækkevidde. Ikke at han bryder sig om at blive krammet alt for meget, min store, nu 15-årige søn. Men lidt blev han da krammet på forskud, da jeg tog afsked med ham den anden dag.

I tankerne er jeg hos ham, nu jeg ikke kan være sammen med ham på denne særlige dag. Og jeg glæder mig over al den solskin, der vælter ned fra en næsten klar himmel. Håber den må gøre ham godt.

fredag den 8. marts 2013

Stilheden sænker sig…

 

 

Lys

 

Børnene er sendt videre til deres andet hjem. Og jeg lander stille og roligt i eget selskab. Selvom jeg ved, de har det godt, hvor de er, er det selvsagt svært at sige farvel. Især de første timer efter afskeden er jeg ramt af en underlig rastløshed, og jeg skal lige bruge lidt tid på at omstille mig.

I dag kunne jeg bruge rastløsheden konstruktivt, for møblerne i stuen har taget en større rokade og er nu landet, hvor jeg føler, de står godt. Så jeg har gået og stillet på plads, flyttet lidt rundt hist og her og kræset for de små detaljer, der gør det hyggeligt og rart.

Imens er der god plads til tanker og følelser, der rører på sig – og sådan skal det være. Jeg nyder at have børnene her, og jeg nyder faktisk også min alenetid og de muligheder, det giver, selvom jeg også savner. Og omstillingen – den skal bare have den tid, den kræver. Det hører med. Og det er ok.

mandag den 4. marts 2013

Fester og gæster

 

 

Fest

 

Endnu en fødselsdag er om hjørnet. Hvor kliche-agtigt det end lyder, må jeg sige, at jeg hver gang forundres over, hvor store børn, jeg nu har. Femten år er det snart siden, at jeg blev mor for første gang, og hvor er det spændende at stå på sidelinien og følge udviklingen fra dreng til mand.

Og hvor var det skønt at få familien på besøg, at vise mit nye hjem frem, at dele livets genvordigheder og glæder med hinanden, og som en dejlig sidegevinst at få boret lidt huller hist og her og komme endnu mere på plads.

Nu er jeg ved at være landet igen, køkkenet begynder at ligne sig selv, og jeg har en skøn og solskinsramt fridag foran mig…